Middelalderbyen

Haderslev blev en vigtig handelsby i middelalderen, og den fik stadsret i 1292, hvilket formelt gav den købstadsstatus. Fra 1300-tallet kendes kongeborgen Haderslevhus, hvor skiftende konger i løbet af middelalderen opholdt sig. Oplandet var særligt velegnet til studeopdræt, og byen havde en betydelig okseeksport i 1400-tallet og 1500-tallet.

Købstaden 1536-1850

I midten af 1500-tallet var Haderslev sæde for den sønderjyske hertug Hans. Hertugens hof prægede Haderslev og bragte en del omsætning til byens næringsdrivende, og også de skiftende konger gæstede fortsat byen fra tid til anden, ligesom flere adelsfamilier opførte pragtbygninger i byen. I begyndelsen af 1600-tallet havde det spirende bysamfund omkring 1.800 indbyggere, men de mange krige, der herefter fulgte, gik hårdt ud over Haderslev. Hertugslottet blev i den forbindelse ødelagt ved en brand i 1644, og Haderslevs betydning som administrativt centrum forsvandt herefter. Samtidig led byens søfart under dårlige besejlingsforhold, og den før så indbringende okseeksport mistede betydning. I 1700-tallet havde Haderslev en mindre korneksport til især Norge og Sverige, men de dårlige havneforhold besværliggjorde handelen.

Industrialisering og byvækst

En forbedring af havnen blev påbegyndt i 1826, og samtidig opstod flere fabrikker, ligesom handelskonjunkturerne generelt blev bedre. Byen var i perioden 1864-1920 en del af Tyskland, og til trods for en del udvandring til Danmark oplevede Haderslev en markant vækst i de sidste årtier under tysk herredømme. Haderslev fik jernbaneforbindelse til strækningen Vamdrup-Flensborg i 1866, og byen blev siden udgangspunkt for en lang række jernbaner.

Industribyen 1900-1970

I 1900-tallet blev byen en vigtig handelsby, men som industriby udviklede Haderslev sig ikke i udpræget grad, og således var en tredjedel af byens arbejdsstyrke stadig i 1960 beskæftiget med handel og transport. Entreprenørforretningen A/S Ove Arkil var med omkring 400 ansatte i disse år byens største arbejdsgiver, mens Koopmanns Svineslagteri (oprettet 1924) ligeledes var en vigtig virksomhed. De fleste jernbanestrækninger, som udgik fra Haderslev, blev nedlagt i 1930'erne, og i stedet blev vejnettet kraftigt udbygget med Haderslev som knudepunkt. Efter Genforeningen i 1920 blev Haderslev stiftsby og dermed sæde for et nyoprettet bispeembede. Befolkningstallet steg støt ind til 1960'erne, hvor byen rundede 20.000 indbyggere.

Efter industrien: 1970 til i dag

Væksten har i de sidste 30-40 år været begrænset, men byen er stadig et vigtigt handelscentrum for oplandet, og den har i perioden desuden udviklet sig til et uddannelsescenter med adskillige videregående uddannelser. Selvom byen mistede sin status som amtshovedsæde efter reformen i 1970, fremstår Haderslev i det hele taget som et vigtigt administrativt center for regionen. Sygehuset er således den største arbejdsplads i en by, hvor 54 procent af den erhvervsaktive befolkning er beskæftiget inden for serviceerhvervene (2002). Byen, der i 2007 havde 21.182 indbyggere, har også en anseelig jern- og metal- samt fødevareindustri.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.