Middelalderbyen

Byen levede i middelalderen en omskiftelig tilværelse, idet dens tilhørsforhold vekslede mellem danske konger og forskellige hertuger. Sønderborg har formentlig fået købstadsprivilegier i første halvdel af 1200-tallet. Både kong Hans og siden Christian 2. tog ofte ophold på Sønderborg Slot.

Købstaden 1536-1850

I 1500-tallet og 1600-tallet skiftede byens tilhørsforhold fortsat. I perioden 1532-1549 sad den tidligere konge, Christian 2., i fangenskab på Sønderborg Slot, men han havde i store perioder frihed til at bevæge sig rundt i byen. Kongens og vagtmandskabets underhold har uden tvivl haft en positiv indvirkning på byens handelsliv. Navnlig i slutningen af 1500-tallet havde byen en storhedstid, hvor handel og søfart blomstrede, hvilket primært skyldtes de stigende priser på landbrugsprodukter. Men i 1600-tallet endte de gode tider, og byen kæmpede med den voksende handel ved flere ulovlige havne på Als. Flækken Nordborg fik desuden flere handelsprivilegier og blev specielt i begyndelsen af 1700-tallet en betydelig konkurrent i kampen om handelen med Als-bønderne. Dette var i det hele taget en svær periode for Sønderborg, men de gode havneforhold var en vigtig forudsætning for, at byen i sidste halvdel af 1700-tallet trods alt kunne oparbejde en ganske god eksport af korn og kvæg til både ind- og udland. Desuden opstod et omfattende skibsbyggeri, og flere industrielle fabrikker fandtes allerede ved overgangen til 1800-tallet. Under Treårskrigen 1848-1850 var det danske militær stærkt repræsenteret på Als, hvilket byens næringsliv tjente godt på. I 1856 opførtes pontonbroen Frederik VII's Bro over Als Sund til Sundeved, hvilket yderligere styrkede oplandshandelen.

Industrialisering og byvækst

Krigen i 1864 gik meget hårdt ud over Sønderborg, hvor mere end 80 procent af byens huse enten nedbrændte eller på anden måde blev beskadiget. Sønderjylland tilhørte i perioden 1864-1920 Tyskland, og byen mistede mange borgere, som valgte at udvandre til Danmark. Til gengæld fik Sønderborg flere tyske militære institutioner, og byens industri og handel udvikledes yderligere. Efter en mindre nedgangsperiode steg indbyggertallet fra 1890'erne kraftigt.

Industribyen 1900-1970

I 1901 fik Sønderborg jernbaneforbindelse med Tinglev og dermed den jyske længdebane. Efter Genforeningen i 1920 udvandrede en del tyskere, og befolkningstallet faldt igen – fra cirka 10.000 før 1. verdenskrig til 8.500 i 1921. Havnen og vejnettet blev dog udbygget, og Kong Christian X's Bro afløste den gamle pontonbro. Byen voksede især i tiden efter 2. verdenskrig, og fra 1960 havde den befolkningsmæssigt overhalet Haderslev og var blevet Sønderjyllands største by. Halvdelen af byens indbyggere var beskæftiget inden for håndværk og industri (1960), og navnlig metal- og maskinindustrien var væsentlige erhvervsgrene. I 1951 grundlagde J.A. Freudendahl JF-Fabriken, der fremstillede landbrugsmaskiner, og allerede i 1960 havde virksomheden 1.000 ansatte, hvilket gjorde den til byens største arbejdsgiver. Navnlig i periodens slutning gennemgik Sønderborg en kraftig vækst, og i 1970 var 27.798 bosat i byen.

Efter industrien: 1970 til i dag

I 1970 mistede Sønderborg ved kommunalreformen sin status som amtssædeby, og indbyggertallet faldt indtil midten af 1980'erne, hvorefter udviklingen igen er vendt. JF-Fabriken skiftede efter opkøbet af en tysk konkurrent i 1999 navn til JF-Stoll, og det var indtil konkursen i 2011 en af de mest markante virksomheder i byens erhvervsliv, der også præges af højteknologiske IT- og elektronikvirksomheder. I 2002 var 60 procent af erhvervsstyrken ansat i administrations- og servicefagene. Sønderborg er en vigtig uddannelsesby og har blandt andet en afdeling af Syddansk Universitet. Byens sygehus er arbejdsplads for omkring 1.500 mennesker. I 2007 var 27.371 indbyggere bosat i Sønderborg.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.