Artikler
Carl Parmo Ploug var journalist, digter og politiker. Han var redaktør for den nationalliberale avis Fædrelandet fra 1841-1882 og medlem af Landstinget 1858-1890, først for de nationalliberale og senere for Højre. I den brede offentlighed var han først og fremmest kendt for sit journalistiske virke og som digter.
Carl Ploug var født og opvokset i Kolding. Han blev student i 1829 og flyttede derefter til København, hvor han først studerede teologi og filologi og derefter skiftede til historie og nyere litteratur, dog uden at fuldføre nogen af studierne.
Kampen for en fri forfatning
Ploug blev politisk aktiv i forbindelse med kampen for den frie forfatning i 1838 og var i denne forfatningskamp sammen med Orla Lehmann (1810-1870) og D.G. Monrad (1811-1887) blandt de toneangivende fortalere for en ny forfatning. Ploug var fra 1841-1882 redaktør af avisen Fædrelandet – en post, han overtog efter Orla Lehmann. Fra denne position spillede han en hovedrolle som formidler af de nationalliberale idéer til offentligheden.
I 1830’erne og 1840’erne var Carl Ploug som mange andre nationalliberale fortaler for en politisk forening af de skandinaviske lande, den såkaldte skandinavisme, og han var i flere årtier bannerfører for denne bevægelse. Blandt de nationalliberale politikere var Carl Ploug desuden en af dem, der udviste den største interesse for danskheden i Slesvig, og han var forkæmper for Ejderpolitikken, som ønskede hele Slesvig/Sønderjylland indlemmet i Danmark.
Carl Ploug (1813-1894). Fra: Det Kgl. Bibliotek
Konservativ landstingspolitiker
Carl Ploug blev valgt til den grundlovgivende rigsdagsforsamling i 1848. Han var medlem af Folketinget fra 1854-1858 og derefter medlem af Landstinget fra 1858-1890. Han repræsenterede først de nationalliberale, men tilsluttede sig senere partiet Højre. Ploug havde stemt for den almindelige valgret ved grundlovens vedtagelse, men blev med tiden mere konservativ i sine holdninger. I 1866 stemte han for den reviderede grundlov, der på flere måder indskrænkede de demokratiske rettigheder, og han var indædt modstander af Det forenede Venstre og dets krav om parlamentarisme.
I den brede offentlighed var det især som avismand, sangskriver og forfatter, at Ploug slog sit navn fast. Han var en særdeles populær digter i sin samtid, og også efter hans død blev hans digte anvendt. Hans produktion tæller blandt andet fædrelandssange, historiske sange og lejlighedsdigte til forskellige officielle og private begivenheder.