Kilder
Kildeintroduktion:
En aktiv deltager i trykkefrihedsdebatten i 1834-35 var jurist og politiker Balthazar Christensen (1802-1882). Han argumenterede for, at der i Danmark fortsat herskede reel censur i 1834, på trods af at denne formelt var blevet afskaffet ved lov i 1770. Balthazar Christensens grundidé i debatten gik ud på, at menneskets ånd skulle være fri, og derfor var ordet og dermed trykken også nødt til at være fri. Hans argumenter og idéer blev dog afvist af mange af debattens andre deltagere.
Her følger et uddrag af en artikel, Balthazar Christensen fik udgivet som svar på andre debattørers anmeldelse af et skrift, han tidligere havde skrevet. Det var i dette oprindelige skrift, at han formulerede idéen om menneskets frie ånd. Anmelderne var dog ikke begejstrede, og i dette uddrag af den efterfølgende artikel gør han sin holdning klar.
Et udklip fra Balthazar Christensens artikel i Kjøbenhavnsposten fredag 11. april 1834. Klik her eller på billedet for at læse kilden i sin orignale form via Det Kgl. Biblioteks avissamling i Mediestream. Fra: Mediestream
Et Par foreløbige Ord
mod Professor Heibergs og Cancelliesecretair Ussings Angreb paa den ”frie Presse.”
(see Flyverposten No. 14, 15 og 16 samt Kjøbenhavnsposten No. 59 og 68)
……Naar Hr. Ussing om Sagens Hovedpunkt, Censuren, (see hans VI. Og V. i dette Blads No. 62 og 63) til Beviis for at jeg feiler i at paastaae at vi have denne, definerer dette Ord ved en ”Politiindretning, ifølge hvilken én eller flere Mænd skulle bestemme, hvad der maa trykkes eller ikke trykkes” (”trykke” her i bogstavelig Forstand og ikke indbefattende Begrebet ”publicere”), da mener jeg virkeligt, jeg heelt gjerne kan indrømme, at en Censur i denne høist mærkelige Betydning af Ordet vistnok ikke finder Sted hos os, da vi, som bekjendt, kunne lade saameget vi ville, trykkes, naar vi blot ville og kunne offre Trykkelønnen derpaa. Men Ingen maa trykke, uden privilegerede Bogtrykkere, og disse maae under Straf intet Trykt udlevere fra deres Officiner, før det har været til Censors Gennemsyn. Det Indsees saaledes ikke, hvorledes det, ved Spørgsmaalet om vor nærværende Pressefriheds mere eller mindre gunstige Tilstand, i ringeste Maade kan komme i Betragtning, at man, naar man vil bekoste det, kan lade trykke, hvad man vil, naar denne frihed dog reducerer sig til, kun ved dette Pengeoffer at have faaet sine Arbejder henliggende trykte i et Bogtrykkerofficin, istedetfor skrevne i sit private Værge. Ikke om Friheden til at lade trykke, men om Friheden til at publicere ved Trykken, kan her være Tale…..
…..”Censuren”, siger blandt Andet denne Forf. (der tales her om C. N. David) (Mdfkr. Pag. 262) ”har til forskjellige Tider og paa forskjellige Steder havt forskjellige Former, og det er naturligt, at den, der ved Censur blot vil forstaae Censur under een bestemt Form, maa finde, at Censur under alle andre Former end den, som han har for Øie ikke er Censur. Men man kan dog vel ikke nægte, at det, der egentlig udgjør Forskjellen mellem Censur og Trykkefrihed, er, at ved hiin forhindres det muligt Strafværdiges Publikation, og at ved denne ikke forekommes Noget, men søges Publikationen af det afstraffet, som Loven har stemplet, som strafværdigt. –
- Man kommer derfor, selv mod sin Villie, til at indrømme, at der finder Censur Sted hos os, hvormeget man end krymper sig for, ligefrem at tilstaae det.”…..