Artikler
Svend 1. Tveskæg, død 1014, konge af Danmark; søn af Harald 1. Blåtand og Tove fra det vestlige Venden. Svend var gift med Gunhild (d. tidligst 1014), enke efter Erik Sejrssæl.
I 980'erne opstod der borgerkrig i Danmark, og Harald og Svend anførte hver sin side. Til sidst blev Harald forjaget til Venden, hvor han døde. Svend blev konge, men ifølge Adam af Bremen taget til fange af venderne og først frigivet, efter at danskerne havde erlagt en klækkelig løsesum. Om hans videre liv har man kun spredte oplysninger. Han deltog i 994 i et angreb på England sammen med den norske konge Olav 1. Tryggvason. Ca. år 1000 udkæmpede han Slaget ved Svold og stod derefter som den ledende hersker i Norden.
Den angelsaksiske krønike fortæller, at den engelske konge Æthelred 2. i 1002 foranstaltede en massakre på danske i England, hvorunder bl.a. Svends søster og svoger blev dræbt. Svend Tveskæg gjorde gengæld to år efter med et voldsomt angreb på England. Æthelred søgte at holde ham tilbage ved at betale store summer danegæld, men undgik ikke fornyede angreb. På trods af at vikingehøvdingen Thorkil den Høje gik over til fjenden, lykkedes det i december 1013 Svend at feje den sidste engelske modstand væk. Knap to måneder efter døde han imidlertid i Gainsborough. Ifølge skriftet Encomium Emmae Reginae blev han først begravet i York, men herfra blev hans lig smuglet til Danmark, hvor han blev begravet i det Trefoldighedskloster, han selv havde grundlagt. Tilnavnet Tveskæg optræder første gang i Roskildekrøniken ca. 1140.
Kobberstik af Svend Tveskæg, der stammer fra en senere periode (ca. 1500-1795). Påklædning og udrustning er derfor ikke nødvendigvis retvisende for Svend Tveskægs samtid. Fra: Det Kgl. Bibliotek
Svend Tveskægs død. Illustration fra The Life of St. Edward the Confessor. Manuskript fra 1250'erne. Fra: Cambridge Digital Library
Lyt til en podcast om vikingernes afpresning produceret af Vores Tid - et medie for kulturhistoriske museer med base på Nationalmuseet
Vikingekongerne Olav Tryggvason og Svend Tveskæg spreder død og ødelæggelse langs den engelske sydkyst, og standser ikke, før de får penge fra den engelske konge. Over tusind år senere, i november 2021, rammes vindmøllegiganten Vestas af et såkaldt ”ransomware-angreb”, hvor hackere låser virksomheders filer, og kræver løsepenge for at låse filerne op. Kan der tegnes en lige linje fra vikingernes såkaldte ”Danegæld” til nutidens hackerangreb? Og hvad er egentlig historien bag vikingernes velorganiserede afpresningsmetode? Lyt med, når museumsinspektør ved Nationalmuseet, Peter Pentz, fortæller historien om Danegælden. Vært: Jacob Frische.
Se transskription af episoden her.
Listen to "E2. Virksomheder udsat for hackerangreb: Også vikingerne brugte afpresning" on Spreaker.