Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA), 1974-2000

Artikler

Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) blev oprettet den 31. januar 1974 og formelt lukket den 31. maj 2000. Den var i alle årene den danske atomkraftmodstands centrale organisation, men dens primære virke fandt sted i anden halvdel af 1970’erne.

OOA begyndte sit arbejde i 1970’erne med at agitere for nærmere undersøgelser og mod forhastede beslutninger om indførelse af atomkraft, men bevægede sig hurtigt over i åbenlys modstand mod atomkraft. Denne ændring i fremgangsmåde blev fulgt af en udvikling i retning af mere aktivistiske arbejdsformer. OOA stod blandt andet for en række betydelige demonstrationer mod danske atomkraftplaner og mod atomkraftværker i andre lande, i særlig grad det svenske Barsebäckværk.

To simultant afviklede protestmarcher fra henholdsvis Stevns til København og Gyllingnæs til Aarhus i august 1978 markerede det aktivistiske højdepunkt med sammenlagt over 50.000 deltagere. Som erstatning for både atomkraft og traditionelle fossile brændstoffer arbejdede OOA for udvikling og anvendelse af vedvarende energi, særligt sol- og vindenergi.

I løbet af 1980’erne blev OOA's synspunkter gradvist mere accepterede som selvfølgelige, og man kan sige, at organisationens succes gradvist gjorde den overflødig. Dette blev særligt tydeligt, da det efter en årrække med mere begrænset aktivitet fra OOA's side blev vedtaget endegyldigt at fjerne atomkraft fra den energipolitiske dagsorden i Folketinget uden den store debat eller offentlige opmærksomhed.

Det udadvendte arbejde med at påvirke befolkningens holdninger til atomkraftspørgsmålet var dog blot en af de måder, OOA arbejdede på. Organisationen blev også kendt for både sin vilje og evne til at opbygge reel ekspertise inden for spørgsmål om energipolitik. Herudover udførte organisationen en betragtelig lobbyvirksomhed særligt rettet mod Socialdemokratiet.

To anti-atomkraft badges
To eksempler på antiatomkraftbadges. Siden 1976 har logoet til højre været OOA's kendemærke. Foto: Peter Danstrøm, Nationalmuseet