Kilder
Kildeintroduktion:
Siden 1952 havde Ungdommens Uddannelsesfond gjort det muligt for trængende studerende at søge om økonomisk støtte via stipendier eller lån. I 1965 fik en eskalerende administrativ byrde, uensartet sagsbehandling og et politisk ønske om at give mere økonomisk støtte til mindre velhavende studerende den socialdemokratiske undervisningsminister K.B. Andersen (1914-1984) til at nedsætte et eksternt udvalg af fagpersoner. Udvalget havde til opgave at fremsætte forslag til reformer af offentlig økonomisk støtte til studerende. Med udvalgets betænkninger som udgangspunkt blev den nye lov om uddannelsesstøtte (SU-loven) vedtaget i 1970 med stemmer fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
Den primære forandring i forhold til den tidligere uddannelsesfond var overførslen af det administrative arbejde til den nyoprettede styrelse Statens Uddannelsesstøtte under Undervisningsministeriet. Loven var tiltænkt som en rammelov og indeholdte derfor ingen konkrete beløbsstørrelser eller retningslinjer for tildelingen af stipendier og lån. Ligesom tidligere fonde krævede den nye uddannelsesstøtte stadig, at ansøgeren var økonomisk trængende, dog blev tildelingskriterierne gjort mere objektive.
Nedenfor ses uddannelsesstøttens originale lovtekst, som blev vedtaget i Folketinget den 28. maj 1970.
(Vedtaget af folketinget ved 3. behandling den 28. maj 1970.)
Kapitel 1. Lovens område.
§ 1. I henhold til denne lov yder staten efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, støtte til mindrebemidlede elever og studerende, der efter undervisningspligtens ophør gennemgår en offentligt anerkendt uddannelse i eller, efter særlige regler, uden for Danmark.
§ 2. Støtten ydes i form af stipendier og lån.
Stk. 2. Stipendierne kan ydes som trangsstipendier, der tildeles afhængigt af ansøgerens og hans forældres (forsørgeres) indtægts- og formueforhold, og som grundstipendier, der tildeles alene afhængigt af ansøgerens økonomiske forhold.
Stk.3. Lånene kan være rentefrie i uddannelsestiden og forrentede efter uddannelsens afslutning (lån I) eller forrentede både i uddannelsestiden og efter uddannelsens afslutning (lån II).
Stk. 4. Statens Uddannelsesstøtte udreder stempelafgiften for de i stk. 3 nævnte lån. De forrentes med 1 pct. over den af Danmarks Nationalbank til enhver tid fastsatte diskonto.[1]
§ 3. Til elever under 20 år ydes støtten udelukkende i form af stipendier.
Stk. 2. Til elever, der er fyldt 20 år, samt til studerende ydes støtten i form af stipendier og lån.
§ 4. Staten kan yde garanti for uddannelsessøgendes studielån i banker og sparekasser. Ud over lånebeløbet omfatter garantien de renter, omkostninger m.v., der følger af låneforholdet. For denne støtteordning fastsætter undervisningsministeren særlige regler.
Kapitel 2. Administrationen.
§ 5. Administrationen af uddannelsesstøtten varetages af en institution under undervisningsministeriet, Statens Uddannelsesstøtte, der ledes af en direktør.
Stk. 2. Til bistand for Statens Uddannelsesstøtte kan der ved de enkelte uddannelsesinstitutioner nedsættes stipendienævn, hvori både lærer- og elevrepræsentanter skal have sæde.
§ 6. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for Uddannelsesstøtten, der består af en formand og 17 andre medlemmer. Blandt medlemmerne, som beskikkes for et tidsrum af 4 år, skal der være personer med særligt kendskab til støtte til uddannelsessøgende, de uddannelsessøgendes økonomiske og sociale forhold, støttens statsfinansielle betydning samt uddannelsesforhold i almindelighed.
Stk. 2. Rådet har til opgave at rådgive undervisningsministeren og Statens Uddannelsesstøtte
§ 7. Afgørelser truffet af Statens Uddannelsesstøtte kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, der træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 2. Ankenævnet består af en dommer som formand, og 2 andre medlemmer, der har særligt kendskab til uddannelsesstøtte. Medlemmerne beskikkes af undervisningsministeren for et tidsrum af 4 år.
§ 8. Undervisningsministeren bestemmer forretningsområdet for Statens Uddannelsesstøtte og for Rådet for Uddannelsesstøtten og kan fastsætte forretningsorden for rådet og for ankenævnet.
Kapitel 3. Bestemmelser vedrørende sanktioner og umyndiges lånoptagelser.
§ 9. Uddannelsessøgende, der søger støtte, skal meddele alle oplysninger om deres økonomiske og uddannelsesmæssige forhold, som er af betydning for støttetildelingen, og om senere ændringer i disse forhold.
Stk. 2. Meddeler en uddannelsessøgende urigtige eller mangelfulde oplysninger om de i stk. 1 nævnte forhold, eller undlader han at give meddelelse om ændringer heri, kan Statens Uddannelsesstøtte kræve beløb, der med urette er oppebåret, tilbagebetalt. Statens Uddannelsesstøtte kan endvidere bestemme, at den pågældende i en vis periode eller for stedse[2] skal være udelukket fra at modtage støtte. Det samme gælder, såfremt den uddannelsessøgende har overtrådt vilkår for tidligere modtaget støtte.
§ 10. Såfremt værgen for en uddannelsessøgende uden rimelig grund nægter at godkende optagelse af lån efter §§ 2 og 4, kan justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, tillade, at lånet optages.
Kapitel 4. Regulering af bevillinger.
§ 11. Statens bevillinger til uddannelsesstøtte efter denne lov reguleres på de årlige bevillingslove i forhold til stedfundne ændringer i antallet af elever og studerende og i reguleringspristallet[3].
Stk. 2. Stipendie- og lånebeløb, der ikke kommer til udbetaling i det finansår, hvori de er bevilget, kan overføres til udbetaling i senere finansår.
Kapitel 5. Støtteordningens udbygning.
§ 12. Undervisningsministeren bemyndiges til på grundlag af årlige merbevillinger til uddannelsesstøtte efter denne lov at iværksætte en etapevis gennemførelse af en generel støtteordning, der sigter mod ved stipendier og lån, jfr. §§ 2 og 3, i rimeligt omfang at dække de uddannelsessøgendes nødvendige leveomkostninger.
Kapitel 6. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
§ 13. Loven træder i kraft den 1. august 1970. Statens Uddannelsesstøtte overtager administrationen af Ungdommens uddannelsesfonds låne- og stipendiemidler samt af lån og statsgarantier, der er ydet i henhold til lov om ”Ungdommens uddannelsesfond"s forvaltning og virksomhed.
Stk. 2. Lov om ”Ungdommens uddannelsesfond”s forvaltning og virksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 390 af 16. juli 1969, ophæves.
§ 14. Stipendier til elever i 7.-9. skoleår ved statsskoler, kommunale skoler, private realskoler og gymnasieskoler samt friskoler ydes af kommunerne. Staten yder delvis refusion[4] af de afholdte udgifter, for så vidt stipendiemodtagerne er over den undervisningspligtige alder. Refusionen, der ydes inden for et årligt fastsat beløb, udgør for undervisningsåret 1970-71 højst 50 pct. og for undervisningsårene 1971-72 og 1972-73 højst 25 pct. af udgifterne.
Stk. 2. Stipendier til elever i 10. klasse og 3. realklasse ved de i stk. 1 nævnte skoler ydes i undervisningsåret 1970-71 af kommunerne. Staten yder inden for et fastsat beløb refusion af kommunernes udgifter med indtil 75 pct.
§ 15. Undervisningsministeren bemyndiges til at bestemme, at der i undervisningsårene 1970-71 og 1971-72 kan ydes støtte til visse grupper af de i § 3, stk. 1, nævnte elever efter reglerne i § 3, stk. 2. Endvidere kan undervisningsministeren bestemme, at der til visse grupper af elever over 20 år, som efter denne lov skal kunne modtage støtte efter § 3, stk. 2, i samme overgangsperiode ydes støtte efter reglerne i § 3, stk. 1.
Ordforklaringer m.m.
[1] Diskonto: rentesats som en nationalbank anvender ved beregning af renter af udlån til pengeinstitutter.
[2] For stedse: for altid.
[3] Reguleringspristallet: indeks for prisniveauet, brugt ved regulering af lønninger, pensioner m.m.
[4] Refusion: refundering.