Kommissorium for udvalget vedrørende uddannelsesstøtte, 21. juni 1965

Kilder

Kildeintroduktion:

Siden 1952 havde Ungdommens Uddannelsesfond gjort det muligt for trængende studerende at søge om økonomisk støtte via stipendier eller lån. Ansøgernes egnethed samt størrelsen på den enkeltes støtte blev besluttet af fondens administrative organ, stipendienævnene, på de enkelte uddannelsessteder. Antallet af studerende var imidlertid vokset eksplosivt fra ca. 18.500 i 1953 til ca. 65.500 studerende 15 år senere. Samtidig var sagsbehandlingen uensartet, og bedre muligheder for økonomisk støtte var et politisk ønske for at give flere fra mindre velhavende miljøer mulighed for uddannelse. Det fik sammen med det eskalerende administrative arbejde den socialdemokratiske undervisningsminister K.B. Andersen (1914-1984) til i 1965 at nedsætte et eksternt udvalg af fagpersoner for at fremsætte forslag til reformer af offentlig økonomisk støtte til studerende. Udvalgets betænkning udkom i 1968 og blev en af de centrale inspirationskilder til den senere SU-lov (1970).

Arbejdsgrundlaget for udvalget blev fastsat af Undervisningsministeren den 21. juni 1965 og kan læses nedenfor.

Udvalgets kommissorium, der blev fastsat af undervisningsministeren den 21. juni 1965, lyder således:

”Med den stadigt stigende tilgang til videre uddannelse inden for en lang række områder og det udbredte ønske om, at ingen af økonomiske grunde skal forhindres i at få den uddannelse, han har lyst og evner til, er problemerne omkring finansieringen af de unges udgifter til uddannelse blevet mere og mere påtrængende. På denne baggrund og som følge af, at flere og flere uddannelsesområder efterhånden er inddraget under offentlige elevstøtteordninger, har man fundet det påkrævet, at der nedsættes et udvalg

  • til at overveje forholdet mellem den personlige finansiering af de unges udgifter til uddannelse og statens støtte hertil,
  • til at overveje og eventuelt stille forslag om en afstemning af støtten fra Ungdommens uddannelsesfond med andre former for støtte til uddannelse fra staten,
  • til at stille forslag om den fremtidige organisation og administration af støtten.

Som grundlag for udvalgets overvejelser bør bl. a. indgå de resultater, som fremkommer af den igangværende undersøgelse på handelshøjskolens institut for organisation og arbejdssociologi af forholdene for den del af ungdommen, der omfattes af Ungdommens uddannelsesfond, og resultaterne af den igangværende undersøgelse på socialforskningsinstituttet af hele den 14-20 årige ungdoms uddannelsesvilkår og vilkår i øvrigt, herunder i social og økonomisk henseende. Endvidere bør som grundlag for overvejelserne indgå oplysning om, hvorledes man i andre lande har tilrettelagt støtteordninger for tilsvarende uddannelsesområder.

Med hensyn til støtteordningerne under Ungdommens uddannelsesfond bør det overvejes, om det hidtil anvendte skønsprincip bør afløses af en ordning, hvorefter der sikres de studerende ret til en offentlig støtte under visse forudsætninger, således at grundlaget for støtteordningerne fremtidig bliver en principlovgivning, medens udgifterne bevilges på de årlige bevillingslove.

Endvidere bør udvalget overveje forholdet mellem stipendiestøtte og lånestøtte, spørgsmålet om, hvilken indflydelse forældres og forsørgeres økonomiske forhold bør have på de studerendes støttemuligheder, samt hvilken indflydelse de studerendes indtægter ved erhvervsarbejde bør have på mulighederne for at opnå støtte. Udvalget bør i øvrigt overveje muligheden for en koordinering af administrationen i de enkelte centralnævn og stipendienævn under fonden, således at ensartede tilfælde i højere grad end nu behandles ens uafhængigt af, i hvilket nævn afgørelsen træffes.

Særligt hvad de gældende støtteordningers administrative problemer angår, anmodes udvalget om at tage under overvejelse sådanne ændringer i lovreglerne om Ungdommens uddannelsesfonds organisation og administration, som findes hensigtsmæssige for fondens virksomhed.

Det bemærkes, at spørgsmål i forbindelse med finansiering af omskoling og efteruddannelse falder uden for udvalgets kommissorium. Problemerne i denne forbindelse må tages op i anden sammenhæng.

Udvalget, der i det omfang, det findes påkrævet, kan tilkalde særlige sagkyndige til drøftelse af de enkelte spørgsmål, vil kunne afgive indstillinger om afgrænsede spørgsmål, såfremt det måtte findes naturligt.”

Under udvalgets arbejde har undervisningsministeriet yderligere forelagt enkelte principielle sager for udvalget med henvisning til kommissoriet. Herom henvises til de afsnit af betænkningen, hvor de forskellige spørgsmål er taget op.

Om kilden

Dateret
21.06.1965
Oprindelse
Betænkning vedrørende økonomisk støtte til unge under uddannelse (1968), s. 13
Kildetype
Kommissorium
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
10. marts 2023
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk