Temaer
Vikingetiden udgør en markant periode i skandinavisk historie, men satte også sine præg på resten af Europa – og herunder især England. De rige engelske klostre og byer var yndede mål for de første vikingetogter, der rystede det angelsaksiske samfund. Billedet af de hærgende og plyndrende mænd fra nord tegner sig tydeligt i de skriftlige kilder, men også mere fredelige forbindelser som handel, bosættelse og kulturel udveksling er centrale for forståelsen af vikingerne i England. Det store skandinaviske engagement i England gennem hele vikingetiden fik stor og varig betydning på begge sider af Nordsøen.
I periodeafsnittet om vikingetiden kan du få et overblik over perioden og blandt andet læse om 800-tallets vikingetogter og om England, Svend Tveskæg og Knud den Store. Herudover indeholder dette tema artikler og historiske kilder, der relaterer sig særligt til vikingerne i England.
Den første bølge af vikingetogter til England begyndte med det berømte angreb på klosteret på Lindisfarne i 793. I to breve, et til Higbald, biskop af Lindisfarne og et til Æthelred, konge af Northumbria, giver den gejstlige Alcuin udtryk for den rædsel og desperation, som dette angreb spredte blandt angelsakserne.
Slaget ved Stamford Bridge i 1066. Illustration fra The Life of King Edward the Confessor. Manuskript fra 1250’erne. Fra: Wikimedia Commons
Vikingernes hærgen i England fortsatte op gennem 800-tallet og intensiveredes med ankomsten af den store hær i 865, og i de følgende år erobrede vikingerne tre ud af fire engelske kongeriger. Denne udvikling og angelsaksernes kamp mod vikingerne kan følges år for år i Den angelsaksiske Krønike 789-954.
Fra sidste halvdel af 800-tallet begyndte vikingerne at bosætte sig i England. Selvom vikingetogterne sporadisk fortsatte, var det nu i højere grad fredelige kontakter, der udfoldede sig mellem angelsaksere og skandinaver. Skandinaverne bosatte sig især i de østlige og nordlige dele af England i det område, der senere blev kendt som Danelagen. Her udviklede sig en særlig blandingskultur, en anglo-skandinavisk kultur, der forenede skandinaviske og angelsaksiske elementer og skabte noget helt nyt. Et af de mest tydelige eksempler på dette er de anglo-skandinaviske stenskulpturer som blandt andet Gosforth-korset, Gosforth-billedfrise, Middleton-korset og hogbacks fra Ingleby Arncliffe og Gosforth.
Anglo-skandinavisk fingerring af guld. Fra: York Museums Trust (Yorkshire Museum)
De skandinaviske bosættere i England satte også deres præg på periodens handel og håndværk. Dette er især tydeligt i de arkæologiske udgravninger af vikingetidens York. York fungerede også i perioder som hovedstad for skiftende skandinaviske konger i det nordlige England, der blandt andet slog mønt i byen.
Efter en periode med relativ fred begyndte en ny bølge af vikingetogter mod England i slutningen af 900-tallet. Et af disse angreb danner baggrunden for det oldengelske heltedigt Slaget ved Maldon, der beskriver angelsaksernes heroiske kamp mod vikingerne. Disse nye angreb fik hurtigt karakter af erobringstogter under ledelse af blandt andre den danske konge Svend Tveskæg.
I forsøg på at standse de tiltagende angreb betalte angelsakserne store beløb i danegæld til vikingerne, men angrebene fortsatte op i 1000-tallet. Begivenhederne og angelsaksernes mange problemer i denne periode kan følges i Den angelsaksiske Krønike 980-1066. Ud over de tiltagende vikingeangreb var tiden også præget af forræderier blandt både angelsaksere og skandinaver bosat i England. I 1002 førte det til, at den engelske konge Æthelred 2. beordrede mordet på alle danere i England. Denne massakre er beskrevet af senere krønikeskrivere som John af Wallingford og William af Malmesbury.
Knud den Store og Ælgifu/Emma dedikerer et kors til alteret i New Minster, Winchester. Illustration fra Liber Vitae ca. 1031. Fra: Wikimedia Commons
1000-tallets vikingetogter kulminerede i 1016 med Knud den Stores erobring af hele England. Få år senere blev han også konge af Danmark og kunne således sikre England mod fremtidige vikingetogter fra Danmark, som det beskrives i et brev til det engelske folk fra 1019-1020. De følgende år ekspanderede Knud den Stores Nordsøimperium, og i et brev fra 1027 beskriver han sig selv som konge af hele England, Danmark, Norge og dele af Sverige. Ved Knud den Stores død i 1035 gik kongemagten til hans to sønner, Harald Harefod i England og Hardeknud i Danmark, mens magten i Norge gik tabt.
Traditionelt sættes slutningen af vikingetiden i England til Slaget ved Stamford Bridge, hvor den norske konge Harald Hårderåde blev slået af den angelsaksiske konge Harald Godwinson. Få uger senere blev England erobret af den normanniske hertug Vilhelm i slaget ved Hastings 1066.