Artikler
Danegæld er betegnelsen for den betaling eller tribut, de skandinaviske vikinger tiltvang sig mod løfter om fred. Det knyttes traditionelt til de betalinger, der fandt sted under Svend Tveskæg og Knud den Stores erobringstogter i perioden 991-1016, men bruges også mere generelt om de skandinaviske vikingers opkrævninger af tribut fra sidste halvdel af 800-tallet. Betalingen af danegæld var dog ingen sikkerhed mod fortsatte vikingeangreb.
Danegæld, heregeld og gafol
Oprindeligt dækkede begrebet danegæld over en anglo-normannisk landskat, også kaldet heregeld (hærskat), der stammede tilbage fra Æthelred 2.’s tid. Den blev første gang opkrævet i 1012 til at betale for en mindre vikingehær, der var overgået i Æthelreds tjeneste. Heregeld blev fortsat opkrævet under Knud den Store til at betale for hans flåde og huskarle. Efter 1066 og frem til 1162 blev skatten opkrævet af de normanniske konger til betaling af deres hære. Senere er begrebet danegæld blevet brugt i bredere forstand til at beskrive de tributbetalinger, der fandt sted til vikingerne under Æthelred 2. fra slutningen af 900-tallet. I Den angelsaksiske Krønike kaldes disse betalinger gafol (tribut). I dag bruges begrebet danegæld også mere generelt om alle betalinger til hærgende vikingehære.
Stigende danegældbetalinger
Den første registrerede betaling af danegæld i form af tribut fandt sted i 865 i Kent i det sydlige England. I denne periode var betalingerne forholdsvis små og bestod i omegnen af 100-200 pund. Især England var offer for vikingernes krav om danegæld, men også Frankerriget måtte i flere tilfælde betale de hærgende vikingehære. Sidste gang i 926. I England forbindes danegældbetalingerne især med den anden bølge af vikingeangreb fra slutningen af 900-tallet. I denne periode steg beløbene drastisk og i 1012 måtte den engelske kong Æthelred betale 48.000 pund. Den største betaling af danegæld fandt dog sted i 1018, da Knud den Store opløste sin flåde mod en betaling på 82.500 pund, hvoraf de 10.500 kom fra London alene.
Angelsaksiske mønter i Danmark
En del af de danske møntskatte, der indeholder store mængder af angelsaksiske mønter, pennies, må formodes at stamme fra danegældbetalinger, især fra den sidste del af vikingetiden. Der kan dog ikke drages direkte paralleller mellem danegæld og import af mønter til Skandinavien. Således er ikke alle angelsaksiske mønter fundet i Skandinavien et resultat af danegæld. Mange er også kommet på anden vis gennem blandt andet handel.
Runesten fra Yttergärde, Uppland, Sverige. Teksten lyder: Ulf tog tre gange gæld i England. Den første var den Tosti betalte. Så betalte Thorkild. Så betalte Knud. Foto: Wikimedia Commons