Kilder
Kildeintroduktion:
De anglo-skandinaviske stenskulpturer, der findes rundt omkring i især det nordlige England, udgør de vel tydeligste eksempler på den kultursammensmeltning, der fandt sted mellem den angelsaksiske befolkning og de skandinaviske bosættere i vikingetidens England. Stenskulpturerne kan fortælle om både sociale, politiske og kulturelle forhold og udviklinger i perioden. De fleste daterer sig til 900-tallet og har sikkert fungeret som begravelsesmonumenter.
Stenskulpturer var ikke bredt kendt i Skandinavien før omkring år 1000, bortset fra enkelte runesten. Til gengæld var det en blomstrende tradition i det angelsaksiske England, hvor både arkitektoniske skulpturer og fritstående kors er kendt fra hovedsageligt klostersammenhænge. Denne tradition blev overtaget og omfortolket af den nye skandinaviske elite, som slog sig ned i England i vikingetiden.
De ofte religiøse motiver på de anglo-skandinaviske stenskulpturer beretter om, at de skandinaviske bosættere hurtigt omvendte sig til kristendommen – måske for en periode dog i form af en blandingsreligion, en synkretisme. Ikonografien peger mod kulturelle kontakter, ikke kun mellem angelsaksere og skandinaver, men også på tværs af Det irske Hav til de keltiske områder her. Forbindelserne til det irske område sandsynliggøres også af flere af stenskulpturernes lokalisering, da mange netop befinder sig i de vestlige kystegne. Skulpturernes placering kan også berette om politiske forhold. Blandt andet er der tegn på stor kontinuitet med hensyn til klostrene, hvilket må betyde, at de skandinaviske bosættelser ikke medførte så stort et sammenbrud som antaget. Ved siden af klostrenes kontinuitet foregik der også en markant verdsliggørelse af stenskulpturerne. Flere blev opført uden for klostrene i takt med, at den nye skandinaviske elite forsøgte at etablere sig og skabe en egen identitet.
Gosforth-billedfrisen. Fotograf: T. Middlemass
Gosforth-billedfrise
Dette billedpanel har udgjort en del af en større skulptur eller frise. Den nederste del af fragmentet forestiller to mænd i en båd. Den ene holder fast i båden med den ene hånd og har en økse i den anden. Den anden person holder en hammer i den ene hånd og en line i den anden. Linen ender i et dyrehoved i vandet under båden. Den øverste del af fragmentet forestiller et firbenet dyr og en slange. Begge scener er tolket som et udtryk for det godes kamp mod det onde. Den nederste scene forestiller således Thors fisketur med jætten Hymer for at fange Midgårdsormen, men den øverste scene forestiller en hjort og en slange; et ofte brugt kristent billede på Kristi kamp mod djævelen. Blanding af kristen og hedensk symbolik er ikke ualmindeligt på de anglo-skandinaviske stenskulpturer. Den kristne kontekst, disse skulpturer optræder i gør det dog klart, at der ikke er tale om hedenske monumenter, men måske om blandingsreligion, om synkretisme, eller en omfortolkning af de nordiske myter, så de blev acceptable i en kristen kontekst.