Kilder
Kildeintroduktion:
De anglo-skandinaviske stenskulpturer, der findes rundt omkring i især det nordlige England, udgør de vel tydeligste eksempler på den kultursammensmeltning, der fandt sted mellem den angelsaksiske befolkning og de skandinaviske bosættere i vikingetidens England. Stenskulpturerne kan fortælle om både sociale, politiske og kulturelle forhold og udviklinger i perioden. De fleste daterer sig til 900-tallet og har sikkert fungeret som begravelsesmonumenter.
Stenskulpturer var ikke bredt kendt i Skandinavien før omkring år 1000, bortset fra enkelte runesten. Til gengæld var det en blomstrende tradition i det angelsaksiske England, hvor både arkitektoniske skulpturer og fritstående kors er kendt fra hovedsageligt klostersammenhænge. Denne tradition blev overtaget og omfortolket af den nye skandinaviske elite, som slog sig ned i England i vikingetiden.
De ofte religiøse motiver på de anglo-skandinaviske stenskulpturer beretter om, at de skandinaviske bosættere hurtigt omvendte sig til kristendommen – måske for en periode dog i form af en blandingsreligion, en synkretisme. Ikonografien peger mod kulturelle kontakter, ikke kun mellem angelsaksere og skandinaver, men også på tværs af Det irske Hav til de keltiske områder her. Forbindelserne til det irske område sandsynliggøres også af flere af stenskulpturernes lokalisering, da mange netop befinder sig i de vestlige kystegne. Skulpturernes placering kan også berette om politiske forhold. Blandt andet er der tegn på stor kontinuitet med hensyn til klostrene, hvilket må betyde, at de skandinaviske bosættelser ikke medførte så stort et sammenbrud som antaget. Ved siden af klostrenes kontinuitet foregik der også en markant verdsliggørelse af stenskulpturerne. Flere blev opført uden for klostrene i takt med, at den nye skandinaviske elite forsøgte at etablere sig og skabe en egen identitet.
Hogbacks: Ingleby-Arncliffe og Gosforth
Hogbacks (svinerygge) er en særlig type af anglo-skandinaviske stenskulpturer. De kendes hverken fra Skandinavien eller det angelsaksiske England, men er opstået ud af mødet mellem de to kulturer. Forbilledet for de anglo-skandinaviske hogbacks kender vi ikke med sikkerhed; både kontinentale og insulære skrin og skandinaviske langhuse er muligheder, men inden for gruppen af hogbacks findes store variationer i både udformning og udsmykning. Det er nærliggende at tolke disse monumenter som gravsten, men der er ikke fundet klare spor af begravelse i forbindelse med nogen hogback.
Hogback-figuren fra Ingleby-Arncliffe i det nordlige Yorkshire er et eksempel på en klassisk hogback-type med gribende dyr om enderne. Udsmykningen er simpel og består af et flettet mønster ovenover en niche midt på stenen. Forbilledet til nichen kan måske findes i periodens angelsaksiske relikvieskrin. De to dyr – i dette tilfælde bjørne – der griber om figurens ender er særligt for hogbacks i især det nordlige Yorkshire. Der kan muligvis drages paralleller til gavl- og tagudsmykning på skandinaviske huse.
Hogback-figuren fra Gosforth i Cumbria er et eksempel på en type, der i sin udformning minder om et skrin. Udsmykningen på de lange paneler inkluderer fletmønstre og sammenslyngede dyr i kamp med menneskefigurer og har paralleller til både skandinaviske og angelsaksiske stilarter. Disse scener kan både tolkes ud fra en kristen og en hedensk kontekst, men da der på begge ender er afbildet korsfæstelsesscener, er det mest sandsynligt, at der er tale om en afbildning af det kristne helvede.
Hogback fra Ingleby-Arncliffe. Foto: T. Middlemass
Hogback fra Gosforth. Foto: T. Middlemass
Gosforth-hogback set fra modsatte side. Foto: T. Middlemass