Kilder
Kildeintroduktion:
Da Hitler natten til den 22. juni 1941 beordrede det tyske angreb på Sovjetunionen iværksat, fik det store konsekvenser i Danmark, der havde været besat af Tyskland siden 9. april 1940.
Nedenstående aide mémoire blev tidligt om morgenen den 22. juni 1941 overrakt højtstående danske embedsmænd og repræsentanter for det danske politi af det tyske gesandtskab i Danmark. Det indeholdt fem tyske krav til den danske regering, hvoraf det mest vidtgående var arrestation af alle ledende danske kommunister, herunder de tre kommunistiske folketingsmedlemmer. Sammen med meddelelsen fik de tilstedeværende danskere endvidere overrakt en liste med 72 navngivne personer, som besættelsesmagten krævede anholdt. De tyske krav blev accepteret, og det danske politi påbegyndte anholdelserne efter Justitsministeriets ordre.
De anholdte blev fortrinsvis indsat i Vestre Fængsel uden grundlovsforhør og efterfølgende sendt til interneringslejren i Horserød. Interneringerne blev legaliserede med tilbagevirkende kraft den 22. august 1941, da Rigsdagen enstemmigt (og uden tilstedeværelsen af de tre kommunistiske folketingsmænd) vedtog den såkaldte Kommunistlov, der forbød al kommunistisk virksomhed. Frem til denne dato blev 339 mennesker anholdt, hvoraf en del blev løsladt igen. Da den dansk-tyske samarbejdspolitik brød sammen den 29. august 1943, opholdt der sig omkring 250 kommunister og spaniensfrivillige i Horserødlejren. Selvom det lykkedes omkring 100 personer at flygte fra lejren, blev 150 deporteret til den tyske koncentrationslejr Stutthof. I modsætning til de fleste andre danske indsatte i tyske koncentrationslejre blev fangerne i Stutthof ikke evakueret i de sidste måneder af 2. verdenskrig, og de blev derfor en del af de såkaldte dødsmarcher, der kostede mange mennesker livet.
DET TYSKE RIGES BEFULDMÆGTIGEDE[1]
Aide Mémoire[2]
Som Følge af de mellem det tyske Rige og Sovjetunionen udbrudte Fjendtligheder[3] er en Række Sikkerhedsforanstaltninger blevet nødvendige af militære Grunde. Jeg er af min Regering blevet instrueret om at anmode den kgl. Danske Regering om i Danmark at anordne de nedenfor nævnte Foranstaltninger, for at den militære Sikkerheds Krav fuldt ud kan blive opfyldt:
1) Spærring af Ind- og Udrejse over den dansk-svenske Grænse for Indehavere
a. Af sovjetrussiske Pas,
b. Af Nansenpas[4], uanset hvilket Land der har udstedt det paagældende Legitimationspapir,
c. Af Fremmedpas, af hvilke fremgaar, at Personerne har været Statsborgere i Sovjetunionen eller det russiske Kejserrige,
d. Af Paspapirer af enhver Art, af hvilke fremgaar, at Personerne har været Statsborgere i de tidligere Stater Estland, Letland eller Litauen[5],
2) Afspærring af det sovjetrussiske Gesandtskabs[6] exterritoriale Grundstykker og lejede Lokaler,
3) Afbrydelse af det sovjetrussiske Gesandtskabs og de øvrige sovjetrussiske Tjenesteafdelingers Telefonforbindelser og af de private Telefonforbindelser for Medlemmer af Gesandtskabet og de øvrige Tjenesteafdelinger,
4) Arrestation af saadanne under 1) nævnte Personer, der gør Forsøg paa Ind- eller Udrejse, og Overgivelse af saadanne Personer til det under den Øverstkommanderende for de tyske Tropper i Danmark staaende Militærpoliti; ogsaa diplomatiske og konsulære Repræsentanter for Sovjetunionen skal i saadanne Tilfælde anholdes,
5) Arrestation og Internering[7]:
a. Af alle vaabenføre Mænd, der har sovjetrussisk Statsborgerret,
b. Af alle andre sovjetrussiske Statsborgere, der mistænkes for at udøve Spionage eller Sabotage,
c. Af alle statsløse Personer, der tidligere har været Statsborgere i Sovjetunionen eller det russiske Kejserrige, og som mistænkes for at udøve Spionage eller Sabotage,
d. Af alle tyske, udenlandske og statsløse Kommunister,
e. Af alle ledende danske Kommunister, herunder ogsaa de kommunistiske Rigsdagsmænd,
f. Af alle danske Kommunister der mistænkes for at udøve Spionage og Sabotage.
Drøftelsen af de nærmere Enkeltheder forbeholdes en samlet, mundtlig Forhandling mellem de kompetente danske Myndigheder og den tyske Befuldmægtigede i spørgsmål vedrørende den indre Forvaltning[8].
København, den 22. juni 1941
Renthe-Fink
Ordforklaringer m.m.
[1] Det tyske riges befuldmægtigede var den tyske besættelsesmagts øverste politiske myndighed i Danmark. Fra 9. april 1940 til september 1942 besad Cecil von Renthe-Fink (1885-1964) denne post.
[2] Aide mémoire: en skriftlig diplomatisk meddelelse, der overrækkes personligt.
[3] På trods af en såkaldt ikke-angrebspagt mellem Tyskland og Sovjetunionen fra 1939 angreb Hitler Sovjetunionen i Operation Barbarossa den 22. juni 1941.
[4] Nansenpas: pas udstedt til statsløse flygtninge, især russere og armeniere. Taget i brug første gang efter 1. verdenskrig.
[5] I juni 1940 blev alle tre lande besat af Sovjetunionen.
[6] Et gesandtskab er en stats diplomatiske repræsentation i en anden stat – altså en slags ambassade. Før 2. verdenskrig var det dog kun stormagterne, der havde ambassader, mens mindre stater, som Danmark, havde gesandtskaber.
[7] Internering: tilbageholdelse eller forvaring på et tvungent opholdssted.
[8] Den tyske befuldmægtigede i spørgsmål vedrørende den indre forvaltning var Paul Kanstein (1899-1980), der fungerede som chef for det tyske politiapparat i Danmark.