Kilder
Kildeintroduktion:
Indenrigsministeriet udsendte 29. august 1940 et cirkulære, hvori man opfordrede de højeste regionale embedsmænd, amtmændene, til at udvide deres samkvem med Værnemagten til også at omfatte selskabelige sammenhænge. De personlige kontakter mellem danskere og tyskere var et vigtigt led i samarbejdspolitikken, og derfor ønskede regeringen at udvide de personlige kontakter til de tyske embedsmænd. I forbindelse med retsopgøret efter befrielsen blev embedsmænd, der havde rettet sig efter cirkulæret ikke straffet, da de havde handlet efter anvisning fra politikerne.
Da der i flere Tilfælde over for Indenrigsministeriet har været rejst Spørgsmaal om, hvorledes der fra de Herrer Amtmænds Side vil være at forholde i Samkvemmet med de tyske civile og militære Myndigheder, har Indenrigsministeriet efter Forhandling med Udenrigsministeriet anset det for rettest at gøre følgende vejledende Bemærkninger i saa Henseende:
Forholdene har efterhaanden udviklet sig saaledes, at det efter Regeringens Formening vil være naturligt, at danske Embedsmænd Landet over, i første Række Amtmændene, kommer i Kontakt med den tyske Værnemagts Officerer saavel som med de civile tyske Embedsmænd paa en Maade, der lader disse forstaa, at man fra dansk Side gerne vil have nogen Forbindelse med dem udover de rent tjenstlige forretningsmæssige Forhandlinger om Indkvarteringsspørgsmaal, Forplejning, Politisager etc. En saadan Kontakt turde være et vel egnet Middel til Opnaaelse af det gode Forhold mellem Befolkningen og Værnemagten, der tilstræbes saavel fra dansk som fra tysk Side.
Det vil derfor være naturligt, ikke blot at Visitter, der aflægges af tyske Officerer eller civile Embedsmænd i Chefstillinger, besvares med Genvisitter af vedkommende danske Embedsmænd uanset den tyske Embedsmands højere eller lavere Grad, men ogsaa at der i et vist Omfang tilstræbes selskabelig Omgang mellem danske og tyske Embedsmænd. Det henstilles derfor, at eventuelle Indbydelser fra tysk Side modtages, medmindre der maatte foreligge gyldig Forfaldsgrund, som i givet Fald bør meddeles de indbydende. Dette gælder saavel Indbydelser til selskabelige Sammenkomster som til militære Parader og Koncerter. I hvilket Omfang Indbydelser fra tysk Side bør modtages, maa imidlertid afhænge af et Skøn, og det kan i denne Forbindelse bemærkes, at man fra tysk Side utvivlsomt vil kunne forstaa, om danske Embedsmænd ikke maatte ønske at modtage Indbydelser til Foranstaltninger af sekundær Betydning, som f. Eks. Sportsopvisninger o. lign.
Da Tanken med nærværende Opfordring til at søge selskabelig Kontakt med de tyske Repræsentanter er at udbygge de gode dansk-tyske Relationer, er det klart, at danske Embedsmænd ikke maa føle sig forpligtet til at modtage Indbydelser til rent tyske selskabelige Sammenkomster, hvis Formaal er at fejre tyske Mindedage, tyske militære Sejre m.v.
Ligesom det ønskes, at danske Embedsmænd i et vist Omfang modtager Indbydelser fra tysk Side, vil det ogsaa være rimeligt, at Amtmændene i beskedent Omfang er værter i Samvær med tyske Officerer og civile Embedsmænd, idet det vil være ønskeligt at føre Tyske sammen med Danske, saaledes at Værnemagtens Officerer og civile Embedsmænd samt Borgmestre kommer i Forbindelse med hinanden.
Forsaavidt saadanne Arrangementer overskrider de til Raadighed værende Beløb, vil man med Velvilje bedømme Ønsker om midlertidig Forhøjelse af Repræsentationstillæggene.
Saafremt det ved de paagældende Lejligheder maatte være paakrævet at udveksle Taler, vil der ikke herfra kunne gives noget almindeligt Direktiv i saa Henseende, men man vil finde det rimeligt, at saadanne Taler holdes inden for de Rammer, hvori den fra tysk Side holdte Tale er fremført eller en eventuel Svartale kan forventes at ville blive fremført.
Endelig skal man bemærke, at man maa have det overladt til de Herrer Amtmænds eget Skøn, hvorvidt de ved militære Parader o. lign. maatte ønske at anvende civil Paaklædning eller Uniform.