Statistik: Forbrug 1947-2007

Øvrige

Danskernes forbrugsvaner har ændret sig markant siden afslutningen af 2. verdenskrig. Ikke mindst den velstandsstigning, det danske samfund oplevede i årerne 1957 – 1973, satte sig afgørende spor i forbrugsmønstret.

Herunder ses en række statistikker, der belyser udviklingen i danskernes forbrug og forbrugsvaner. Det private forbrug er således mere end firdoblet siden 1950, mens det offentlige forbrug er mere end seksdoblet. Udviklingen i det offentlige forbrug tog især fart i årerne 1960-1980, hvor velfærdsstaten etableredes.

I takt med velstandsstigningen udviklede privatforbruget sig, så man forholdsvist brugte færre og færre penge på basalt forbrug såsom mad, mens poster som bolig og bil til gengæld voksede. Mens næsten 38,5 % af en families penge i 1947 gik til mad og andre basale fornødenheder og kun 4,4 % til boligen, blev boligudgifterne overhalet af madudgifterne omkring 1990. Flere og flere fik eget hus, og familiens boligareal voksede.

Danskernes forbrug af øl, vin, spiritus og cigaretter er også vokset markant siden 1947. Dog er ølforbruget dalet siden omkring 1980. Det skyldes blandt andet at danskerne siden 1970’erne i stigende grad fik smag for vin, som indtil da primært havde været en overklassedrik.

 

 

 

Øvrige

Forfatter(e)
Danmarks Statistik
Tidsafgrænsning
1947 -2007
Oprindelse
”60-år i tal – Danmark siden 2. Verdenskrig”, Danmarks Statistik 2008, s. 7 og 14-15
Medietype
Illustration
Sidst redigeret
23. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Øvrige

Forfatter(e)
Danmarks Statistik
Tidsafgrænsning
1947 -2007
Oprindelse
”60-år i tal – Danmark siden 2. Verdenskrig”, Danmarks Statistik 2008, s. 7 og 14-15
Medietype
Illustration
Sidst redigeret
23. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk