Kilder
Kildeintroduktion:
Den 2. november 1885 udstedte regeringen et provisorisk tillæg til straffeloven. Tillæggets vigtigste bestemmelse var § 1, som gjorde det forbudt at opfordre til strafbare eller voldelige handlinger. Derudover indeholdt tillægget også fængselsstraffe til personer, som forsøgte at skabe splid mellem befolkningsgrupper (§ 3) eller lagde regeringen for had (§ 4). Loven blev indført for at dæmme op for den hadske stemning, som på politiske møder rundt om i landet havde resulteret i opfordringer til at fjerne regeringen.
Baggrunden for den hadske stemning var provisorieårenes begyndelse med opløsningen af Rigsdagen og udstedelsen af den provisoriske (foreløbige) finanslov 1. april 1885. Provisorieårene var perioden 1885-1894, hvor Højreregeringen under ledelse af konseilspræsident J.B.S. Estrup hvert år udstedte enslydende provisoriske finanslove. Regeringen havde én gang tidligere, i 1877, benyttet sig af muligheden for at udstede provisoriske love. De provisoriske finanslove gav regeringen bemyndigelse til at afholde "de til Statsstyrelsens forsvarlige Førelse nødvendige Udgifter". Dermed mente regeringen, at den var bemyndiget til at bevilge midler til Københavns befæstning. Befæstningen var i 1880'erne det store politiske stridspunkt mellem Højre, som dominerede Landstinget, og Venstre, som dominerede Folketinget.
Den politisk spændte situation særligt efter udstedelsen af den provisoriske finanslov fik regeringen til at frygte for demonstrationer og uroligheder. I tillæg til de provisoriske finanslove udstedte Estrups regering derfor flere provisoriske love i 1885 og 1886. Det betød, at Rigsdagen måtte opløses flere gange, da provisoriske love kun kunne udstedes, når Rigsdagen ikke var samlet. 5. maj udstedte regeringen den såkaldte riffellov, som indskrænkede retten til at anskaffe og benytte våben. Efter et mislykket attentat på Estrup 21. oktober 1885 blev der udstedt yderligere tre love, som var inspireret af de relativt vidtrækkende provisoriske love, der var udstedt i Tyskland efter to attentatforsøg mod kejseren. I 1886 blev de sidste to provisorielove udstedt.
Foreløbelig lov Nr.224
2den Novebr.
Angaaende Tillæg til den almindelige borgerlige Straffelov
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gjøre vitterligt:
Da det under de forhaandenværende Omstændigheder maa anses for paatrængende nødvendigt at udfylde den almindelige borgerlige Straffelov med saadanne Bestemmelser, som i andre Landes Straffelove ere fundne fornødne til Beskyttelsen af den offentlige Ro og Orden, saa ville Vi i Medfør af Grundlovens § 25 have befalet som følger:
§ 1.
Den, som i Tale eller Skrift, henvendt til Publikum i Almindelighed eller til Forsamlinger, raader eller opfordrer til at begaa Handlinger, der falde ind under bestaaende Straffelove, straffes som for Anstiftelse af saadanne strafbare Handlinger eller Forsøg herpaa.
Den, som paa foranførte Maade fremstiller Forbrydelsers Begaaelse som fortjenstligt eller bifaldsværdigt, straffes med Fængsel.
§ 2.
Den, som offentlig eller privat raader eller opfordrer Personer, der henhøre til Hæren eller Flaaden, eller ere udskrevne til samme, til Ulydighed imod militære Foresattes Befalinger, saavelsom den, der raader eller opfordrer Værnepligtige til ikke at adlyde Indkaldesesordre, straffes med Fængsel eller under skærpende Omstændigheder med Forbedringshusarbeide.
§ 3.
Den, som i Tale eller Skrift, henvendt til Publikum i Almindelighed eller ti! Forsamlinger, eller iøvrigt paa en den offentlige Ro og Orden faretruende Maade ophidser Klasser eller Dele af Befolkningen til Had og Forbittrelse eller til Voldsgjerninger imod andre Klasser eller Dele af den, straffes med Fængsel.
§ 4.
Den, som offentlig fremsætter eller udbreder opdigtede eller forvanskede Kjendsgjerninger for derved at gjøre Statens Indretninger eller Regjeringens Foranstaltninger forhadte eller foragtelige straffes med Fængsel.
§ 5.
Handelen med Vaaben er undergivet Politiets Tilsyn og Kontrol. Overtrædelse af de i saa Henseende af det givne Forskrifter straffes med Fængsel eller Bøder.
§ 6.
Denne Lovs Bestemmelser komme kun til Anvendelse, forsaavidt ikke større Straffeansvar maatte være forskyldt efter Straffelovenes almindelige Regler.
§ 7.
De i denne Lov omhandlede Forseelser ere offentlig Paatale undergivne. De i § 5 omhandlede Forseelser forfølges som offentlige Politisager.
Er nogen af de i denne Lov omhandlede Forseelser udført ved Pressens Brug, bliver Tiltale at beordre af de almindelige Anklagemyndigheder, uden at Sagen behøver at forelægges Justitsministeriet.
§ 8.
Naar der i Henhold til denne Lov skal idømmes Straf af Fængsel, bliver Reglen i Straffelovens § 25 at følge. Paa Meddelagtighed eller Forsøg paa Overtrædelse af denne Lovs Forskrifter komme almindelig borgerlig Straffelovs Grundsætninger til Anvendelse.
Embedsmænd eller Bestillingsmænd som straffes efter denne Lov, kunne tillige dømmes til Embeds eller Bestillings Fortabelse og Pensionister til Fortabelse af Pension eller Understøttelse.
§ 9.
Denne Lov træder i Kraft 2 Dage, efter at den har været bekjendtgjort i Lovtidenden. Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 2den November 1885.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L. S.)[1]
J. Nellemann