Folketingsvalg 1987

Folketingsvalget blev afholdt i september 1987, mens debatten om Per Madsens[1] udtalelser var mest intens. To dage efter valgudskrivelsen vedtog Glostrupkredsens bestyrelse et nødråb til partiets ledelse. De dækkede kommunerne Glostrup, Albertslund, Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk:

"Udviklingen af store koncentrationer af mennesker med en kulturbaggrund, der er meget forskellig fra den danske, skal stoppes. Antallet af, hvor mange indvandrere og flygtninge der kan komme til Danmark, afhænger af løsningerne på disse problemer. Ishøj, Høje Taastrup og Albertslund kan ikke have flere! Stigende antal, der skyldes flygtninge og indvandrere gennem familiesammenføringer, må stoppes ved, at der gives disse grupper mulighed for at bo uden for disse kommuner. En udtynding kan ske, ved at alle landets kommuner medvirker til at skabe bomuligheder.

Der er således behov for:

• At uacceptable udviklinger stoppes. For eksempel omkring dobbelt statsborgerskab og purunge ægteskaber med familiesammenføringer, hvor ingen af ægtefællerne kan påtage sig en familieforpligtigelse på grund af manglende arbejde, uddannelse og bolig.
• At der sikres en boligpolitik, så indvandrere og flygtninge kommer til at bo i ALLE landets kommuner
• At indvandrere og flygtninge kommer til at bo i både private og sociale boligområder.
• At der aldrig bliver mere end 10 % af et områdes INDBYGGERE, der har kulturbaggrund, der er meget forskellig fra den danske. ( ... )
• At børn og unge får uddannelse og skolegang, så de kan klare sig i det danske samfund på lige fod med danske børn og unge.
• At alle lærer at tale dansk og lærer om det danske samfund, dets love, regler og normer.
• At indvandrere og flygtninge kommer på arbejdsmarkedet og ikke alene bliver henvist til offentlig forsørgelse som en fast løsning.

Den samlede politik må sikre en solidaritet fra ALLE i Danmark, såvel økonomisk som i praktisk hverdag. Vi kan ikke alene løse de opgaver, det danske samfund påtager sig.

Jørn Bendtz Hansen[2]

Kredsformand."

Socialdemokratiets næstformand, Svend Auken[3], havde på forhånd afvist udlændingepolitikken som et hovedtema i valgkampen. I et interview få dage før henvendelsen fra Vestegnen havde han slået fast, at partiet gik til valg på "arbejdsløsheden og tryghed på arbejdspladserne", og henvendelsen fra Glostrupkredsen blev derfor afvist og henlagt til efter valget, da den blev omdelt på et hovedbestyrelsesmøde i valgkampens start. Det var en offentlig hemmelighed, at stemningen mellem Per Madsen og Svend Auken på dette tidspunkt var på frysepunktet, og Ishøjs borgmester behøvede derfor ikke at uddybe yderligere, da han udtalte sig om hovedbestyrelsens beslutning:

”Visse personer bryder sig helt klart ikke om debatten, visse toneangivende personer - og så ved alle vist, hvem jeg mener ( ... ) De stikker hovedet i busken. Det gælder både ledende personer inden for partiet og i de øvrige partier. Det viser udviklingen efter debatten. Hvem har jeg fået reaktioner fra? Fra borgerne og græsrødderne. Ikke folkene på Tinge. ( ... ) Hvorfor de ikke bryder sig om debatten? Jamen, det er jo klart. Befolkningen mener noget andet, end folketingspolitikerne har sagt i årevis. Jeg har sagt det før. Og jeg bliver ved med at sige det: Gå ud og spørg folketingskandidaterne om deres holdning til flygtninge og indvandrere. Så er de tvunget til at svare, og så må de se, om de bliver valgt. Det er ikke folketingskandidaterne, der bestemmer, hvad der skal være emner i valgkampen. Det gør borgerne."

Få dage senere afslørede Det Fri Aktuelt[4], at partiets forretningsudvalg også havde udsat diskussionen af det sidste notat fra Vibeke Storm Rasmussens[5] flygtninge- og indvandrerudvalg. ”Socialdemokratiet gemmer kritisk rapport," skrev arbejderbevægelsens egen avis på forsiden midt i valgkampen. ”En kritisk rapport, der foreslår en ny strammere flygtningepolitik, bliver udsat af Socialdemokratiets forretningsudvalg. Først efter valget vil hovedbestyrelsen tage sagen op."

Artiklen inde i avisen kunne afsløre, at rapporten ville fravriste Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors magt over flygtningepolitikken: ”En intern socialdemokratisk rapport med stærke angreb på de danske flygtningeorganisationer er blevet lagt til side af Socialdemokratiets Forretningsudvalg, indtil valget er overstået. Rapporten er udarbejdet af hovedbestyrelsens indvandrer- og flygtningeudvalg og lægger op til en betydelig stramning af den danske flygtningepolitik. Blandt andet mener rapportens forfattere, at der skal stilles krav til indvandrere og flygtninge om i højere grad at tilpasse sig det danske samfund. Det var lignende tanker, som Ishøjs socialdemokratiske borgmester Per Madsen fremkom med for få uger siden. Rapporten beskylder Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp for at drive entreprenørvirksomhed på flygtningeområdet. På statens regning og uden offentlig kontrol og indsigt. ( ... ) Vibeke Storm Rasmussen har underskrevet rapporten: 'Det var meningen, at rapporten skulle op på hovedbestyrelsesmødet i juni, men fordi valgtummelen var begyndt, besluttede man at tilbageholde den.' Vibeke Storm Rasmussen har gennem ti år beskæftiget sig med flygtninge- og indvandrerproblemer gennem sit arbejde i Albertslund Kommunalbestyrelse og i Københavns Amtsråd," sluttede artiklen.

Gruppesekretær Torben Lund[6] afviste, at rapporten var tilbageholdt, men sagde, at den ikke blev behandlet, da, ”rapporten ikke var færdig". Men det afviste Vibeke Storm Rasmussen, der fastholdt, at rapporten havde været færdig siden midt i maj. ”Men blandt andre Torben Lund ønskede den ikke inddraget i en kommende valgkamp," hævdede hun. Partisekretær Steen Christensen, der havde forelagt rapporten for forretningsudvalget før hovedbestyrelsesmødet, forsøgte at afdramatisere situationen. ”Der var mange andre ting på programmet, og derfor var der ikke tid til at behandle den. Men den kommer op på næste hovedbestyrelsesmøde," sagde han, men det overbeviste ikke Vibeke Storm Rasmussen. ”Jeg var skuffet over den prioritering. Problemerne opleves presserende, når man bor i et område med mange indvandrere. Og det har jo heller ikke kunnet undgås, at spørgsmålet er blevet et tema i valgkampen."

Det Fri Aktuelt kunne ligeledes referere, at der ifølge udvalget skulle "laves regler for, hvornår flygtninge og indvandrere må gifte sig med nogen fra deres hjemland. ( ... ) Udgangspunktet for rapporten er det synspunkt, at det danske samfund så hurtigt som muligt må definere sin maksimale ydeevne, hvad angår flygtninge. 'Vi skal selvfølelig tage vores del. Men vi har ikke kun et ansvar over for resten af verden. Vi har også et ansvar over for det danske fællesskab. Og vi må gøre op, hvor meget det fællesskab kan rumme'," udtalte Vibeke Storm Rasmussen til artiklen. Dagen efter fulgte hun synspunkterne op i en anden avis: ”Der er meget elendighed i verden. Vi har et ansvar, men vi har ikke hele ansvaret. Antallet af flygtninge og brødflygtninge er så stort, at vi ikke kan tage alle, der gerne vil hertil. Derfor bliver vi nødt til at tage en diskussion om, hvor grænserne skal sættes."

Partiets formand, Anker Jørgensen[7], havde indtil denne dag været totalt tavs omkring sit forhold til rapporten, og han fortsatte ad den linje, da han på et valgmøde på Frederiksberg blev spurgt om emnet: ”Jeg har endnu ikke fået læst den tilstrækkeligt. ( ... ) Det er ikke sikkert, at hele partiet er enig i den," sagde Anker Jørgensen til at starte med. Partiformanden ville ikke sætte tal på det ønskede antal af folk med en anden kulturbaggrund, der kom til Danmark, men understregede dog, at antal betød noget for mulighederne for en succesfuld integration. ”Danmark er et lille land, så vi må undgå at blive overrendt af fremmede. For mange flygtninge vil skade Danmark både økonomisk og kulturelt," forklarede Anker Jørgensen, der også mente, at Danmark skulle tage imod flere FN-flygtninge og færre spontane asylansøgere.

Indvandrernes Sammenslutning, IND-SAM[8], kritiserede derimod rapporten og sagde, at den var udtryk for "et uhyggeligt snæversyn og intolerance". Organisationen besluttede sig derfor for at kontakte partiet: ” Vi kunne måske bidrage med nogle konstruktive ideer, så I undgår at blive spændt for en vogn, der slet ikke er i overensstemmelse med Socialdemokratiets linje. En indvandrer- og flygtningepolitik hos et demokratisk parti må bygge på respekten for menneskers ret til at opbygge egen tilværelse," mente organisationen, der ifølge avisen var utilfreds med, at "Socialdemokratiet skal til at bestemme, hvem indvandrerne skal have lov til at gifte sig med".

Dagen efter disse artikler var der folketingsvalg. Selvom statsminister Poul Schlüters[9] konservative parti gik tilbage til 20,8 %, lykkedes det ham at fastholde regeringsmagten og sammensætte en regering, der fungerede i ganske få måneder, indtil han igen udskrev det såkaldte atomvalg i maj 1988. Ved valget i 1987 kom sømandsbossen, Preben Møller Hansens, parti, Fælles Kurs[10], for første og eneste gang i Folketinget på en blanding af socialistisk fordelingspolitik og kritik af den stigende indvandring. Ved samme valg gik også Fremskridtspartiet frem, ligesom Centrum-Demokraterne, der også havde udtrykt sig skeptisk over for den stigende indvandring, fik et bedre valg end forventet. Socialdemokratiet gik tilbage, men dog mindre, end meningsmålingerne havde forudset. Sognepræsten Jesper Langballe[11] analyserede i JyllandsPosten, hvorfor valgresultatet var så anderledes, end meningsmålingerne havde givet udtryk for. ”Socialdemokratiets udsigt til en katastrofal tilbagegang blev vendt til en mindre tilbagegang - sandsynligvis takket være partiets indvandrerpolitiske ordfører Vibeke Storm Rasmussen. Hun reddede det parti, hvis ideologer havde kvalt og kneblet hendes udvalgs advarende indvandrerrapport. En uge før valget sivede den mørklagte rapport ud gennem Det Fri Aktuelt og omtaltes i TV-Avisen på et for partiet umådelig belejligt tidspunkt. Vibeke Storm Rasmussen har indvandrerproblemerne direkte inde på livet som socialudvalgsmedlem i Albertslund, hvor forholdene er lige så kaotiske som i Ishøj," vurderede Jesper Langballe.

Efter valget trådte Anker Jørgensen tilbage som partiformand og blev afløst af Svend Auken, der havde været langt mere kritisk over for rapporten fra flygtninge og indvandrerudvalget og henvendelsen fra kredsbestyrelsen på Vestegnen. Med formandsskiftet flyttede partiet sig markant i retning af en mere liberal udlændingepolitik, mens partiets flygtninge- og indvandrerudvalg og dermed de kritiske stemmer fra partiets bagland på Vestegnen blev kørt længere ud på et sidespor.