Kolonien Tranquebar, 1620-1845

Temaer

I dette tema kan du læse om Tranquebar, der fra 1620 til 1845 var en dansk-norsk handelsstation og koloni på Coromandelkysten i det sydøstlige Indien.

Den entreprenante konge Christian 4. (1577-1648; regent fra 1596) havde blandt sine mange projekter et ønske om at etablere kolonier i flere dele af verden som mange andre af datidens stormagter. Formålet var især økonomisk: at få adgang til luksusvarer som sukker, stof, krydderier og vin. I temaet om merkantilisme og danske tropekolonier ca. 1600-1917 kan du få et samlet overblik over den danske kolonialistiske udenrigs- og økonomiske politik.

Et af de centrale satsningsområder var Indien, og til det formål oprettede Christian 4. i 1616 et handelskompagni: Ostindisk Kompagni. Og den 29. november 1618 stævnede den unge adelsmand Ove Giedde (1594-1660) ud fra Helsingør på skibet "Elefanten". Han var udsendt af Christian 4. som admiral over en flåde, der havde til formål at rejse syd om Afrika til Indien for at anlægge en dansk koloni. Du kan her læse en artikel om sørejsens forløb og genvordigheder, og i dette uddrag kan du læse Ove Gieddes egen beretning om mødet med den fremmede kultur ved ankomsten i 1620.

Målet havde i første omgang været at etablere en dansk-norsk koloni på Ceylon (det nuværende Sri Lanka). Forhandlingerne med den lokale rajah endte dog ikke, som den danske ekspedition havde håbet og forventet, og resultatet blev i stedet en aftale med nayakaen af Thanjavur og grundlæggelsen af en handelsstation ved en eksisterende handelsplads og fiskerlandsby på Indiens sydøstlige kyst. I artiklen om Tranquebar kan du få et overblik over handelsstationens historie fra 1620 til 1845, hvor den blev solgt til Storbritannien sammen med Serampore (Frederiksnagore), en anden handelsstation, som Asiatisk Kompagni havde etableret i 1755 i Den Bengalske Bugt. Og i filmen "Fremmed i Tranquebar" kan du høre om, hvordan de danske udsendinge opfattede den sydindiske kultur og se optagelser fra nutidens Tranquebar.

De økonomiske interesser i Asien drejede sig især om adgang til krydderier, te, bomuldsstoffer og porcelæn, hvilket du kan læse om i artiklen om kolonial- og luksusvarer fra Indien og Kina.  En del af den danske tilstedeværelse blev også etablering af en luthersk mission i Tranquebar, der havde til formål at omvende den overvejende hinduistiske og muslimske befolkning til kristendommen. En særlig vinkel på Tranquebars historie er den mønthistoriske. I artiklen om Tranquebar-mønterne kan du læse om, hvordan udformning og symbolik på de mønter, som blev udstedt af den dansk-norske administration, afspejlede opfattelser af fx magt, territorie, hjemve og identitet.

Den danske forvaltning af handelsstationen blev lagt i hænderne på kommandanter og guvernører. En af dem var Eskild Andersen Kongsbakke (ca. 1620-1674), der i mange år blev set som en helt, der som eneste tilbageværende 'dansker' forsvarede kolonien - men historien har vist sig at være mere sammensat. En anden var Peter Anker (1744-1832), der var guvernør i Tranquebar fra 1786 til 1806. Hans embedstid blev præget af konflikter med både de dansk-norske embedsmænd og Tranquebars indiske elite. Det kom særligt til udtryk i kontroversen med den indiske købmand Suppremannia Chetti (ca. 1750-1820), der blev hovedperson i en omfattende kastekonflikt, der synliggjorde mødet og de kulturelle forskelle mellem det indiske kastesamfund og koloniadministrationen. 

Den danske guvernør Peter Ankers maleri af Tranquebar fra 1790.
Den danske guvernør Peter Ankers maleri af Tranquebar fra 1790. Foto: Kulturhistorisk Museum, Oslo  

Den danske kolonifortid i Indien har også haft betydning senere hen. I artiklen om spor af den danske koloniperiode i Tranquebar kan du blandt andet læse om arkitektur, turisme og missionens betydning. Og i vores myteartikel diskuteres det, om den danske kolonifortid i blandt andet Indien har haft betydning for valg af modtagerlande af nutidens danske udviklingsbistand. Endelig kan du i filmen om dansk kolonihistorie få et lynkursus i tiden fra Ove Giedde i 1618 sejlede ud med kurs mod Indien til Grønland blev et sidestillet dansk amt i 1953.

Temaet bygger på ny forskning i forbindelse med fembindsværket Danmark og kolonierne (Gad 2017). I bindet Indien: Tranquebar, Serampore og Nicobarerne fortælles historien om den dansk-norske tilstedeværelse i Indien, som den udfoldede sig i sam- og modspil med lokale indiske herskere og andre europæiske kolonimagter med interesser i området.
 

Se i øvrigt: