Opvækst og baggrund

Klaus Thorvald Rifbjerg blev født den 15. december 1931 i København. Familien bestod af forældrene og tre børn samt en husassistent, som fik stor betydning for Rifbjergs barndom. Hjemmet var borgerligt og frisindet. Forældrene var lærere og radikale, man holdt Politiken, men læste også Arbejderbladet, og man var optaget af tidens nye tanker. Det var et stimulerende miljø, som blev udbygget, da Rifbjerg startede på Vestre Borgerdydsskole. En stor del af skoletiden faldt i besættelsesårene, og sammenhængen mellem puberteten og de dramatiske år vendte Rifbjerg ofte tilbage til i sit forfatterskab.

Allerede i skoletiden begyndte Rifbjerg at skrive, især i forbindelse med revyerne i gymnasietiden, hvor han bl.a. mødte Niels Barfoed, Jesper Jensen og Villy Sørensen. Sidstnævnte indgik han senere samarbejde med omkring tidsskriftet Vindrosen i årene 1959-63. Efter studentereksamen i 1950 rejste Rifbjerg et år til USA, hvor han studerede på Princeton University. Mødet med den amerikanske litteratur fik stor betydning for ham, ikke mindst forfattere som Ernest Hemingway, William Faulkner, Ezra Pound og T.S. Eliot. Foruden de danske forfattere Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen, Johannes V. Jensen og Tom Kristensen.

Her ses Klaus Rifbjerg i forbindelse med, at han modtog Modersmål-Prisen i 2001. Foto: fra Wikimedia Commons.

Rifbjergs forfatterskab

Det første offentliggjorte digt stod at læse i tidsskriftet Hvedekorn i 1952, og i 1956 debuterede Rifbjerg med digtsamlingen Under vejr med mig selv. Det blev dog digtsamlingen Konfrontation fra 1960, der placerede ham som tresser-modernismens talerør og lagde navn til en særlig form for litterær modernisme – konfrontationsmodernismen – hvis kendetegn bl.a. er menneskets møde med den moderne virkelighed.

Også digtsamlingen Amagerdigte fra 1965 blev skelsættende. Med en ny sproglig enkelhed skildrede Rifbjerg barndommens land – Amager – som eksistentielt og geografisk udgangspunkt for digterens liv. Romanen Den kroniske uskyld vakte ligeledes opsigt, da den udkom i 1958. Den skildrer gymnasieungdommens seksuelle modningsproces, men den egentlige fortælling handler om splittelse, fremmedgørelse og bindinger. Bogen blev filmatiseret i 1985 af Edward Fleming.

Siden 1960’erne udgav Rifbjerg inden for næsten alle genrer – digte, romaner, noveller, dramatik, rejsebøger og essays. Derudover virkede han som journalist, tidsskriftredaktør, forlagskonsulent og litterær direktør for Gyldendal, og han skrev utallige bidrag til teater, film, radio og tv.

Forfatterskabet spænder over mere end 50 år og et meget stort antal udgivelser. Hertil skal lægges den samtidige skribentvirksomhed i aviser og tidsskrifter. Med sit eminente sprog og mange eksperimenter var Rifbjerg banebrydende inden for de litterære genrer. Og han var markant som talerør for kunsten og den kunstneriske kvalitet. Han var en utrættelig, provokerende og til tider også kontroversiel debattør inden for den kulturpolitiske debat og var altid ’til stede’ med et stærkt personligt engagement. Sammen med elleve andre forfattere indgik Klaus Rifbjerg i 2006 som del af den danske kulturkanon.