Opvækst og uddannelse

Martin A. Hansen (døbt Jens Alfred Martin Hansen) blev født i 1909 i Strøby på Stevns. Faderen var husmand, og hjemmet var fattigt og præget af pietistisk kristendom og politisk radikalisme. Martin A. Hansen var lærerstuderende på Haslev Seminarium 1926-30 og arbejdede samtidig på at blive forfatter. I 1931 blev Martin A. Hansen ansat som lærer i København, og i samme periode mødte han sin senere hustru Vera Jensen. Lærerjobbet holdt han ikke af, men frem til 1944 måtte han kombinere det forhadte borgerlige erhverv med forfattergerningen.

1930'erne: fra socialrealisme til filosofi og kristendom

Efter at have udgivet tidstypiske kollektivromaner i 1930’erne brød Martin A. Hansen med den socialrealistiske genre i 1941, da han udgav den fabulerende eventyrroman Jonatans Rejse. Det blev den første af de bøger, som udgør forfatterskabets kerne. I begyndelsen af 1940’erne indledte han samtidig en omfattende læsning af filosofisk, religionshistorisk og teologisk litteratur, ikke mindst Søren Kierkegaard, og det førte til en personlig formulering af, hvad kristendom er. Denne kristendom blev Martin A. Hansens fundament i det senere forfatterskab.

Martin A. Hansen. Fotografiet er formentligt fra 1944. Samme år forsvarede forfatteren i den illegale artikel "Dialog om Drab og Ansvar" modstandsbevægelsens stikkerlikvideringer under den præmis, at likvideringerne efter krigen ville blive prøvet ved danske domstole. Det skete dog aldrig. Foto: Det Kgl. Bibliotek

Besættelsen: Modstandsmand og forfatter

Den tyske besættelse kom til at betyde meget for Martin A. Hansen. Han deltog i modstandskampen ved at skrive i illegale blade, særligt i Folk og Frihed. Og han fik afgørende betydning ved i den illegale artikel "Dialog om Drab og Ansvar" (1944) at legitimere likvideringen af stikkere. Efter befrielsen var artiklen genstand for megen diskussion i medierne. Martin A. Hansen havde stillet som betingelse for at levere artiklen, at stikkerlikvideringerne skulle prøves ved retten efter krigen. Til hans frustration skete dette ikke.

I september 1944 måtte Martin A. Hansen gå under jorden, og frem til befrielsen i maj 1945 boede han hos venner og bekendte rundt om i København. Men fritaget fra hverdagens forpligtelser skabte Martin A. Hansen i denne periode en betragtelig del af sit skønlitterære forfatterskab. Bl.a. en stor part af de noveller, der siden indgik i samlingerne Tornebusken (1946), Agerhønen (1947), Paradisæblerne (1953) og Konkyljen (1955), herunder den litteraturhistorisk skelsættende modernistiske novelle "Midsommerfesten". I denne række af hovedværker fra 1940’erne kan også nævnes romanen Lykkelige Kristoffer (1945), hvis handling udspiller sig under Grevens Fejde (1534-36), men også spejler den samtidige besættelsestid.

Efterkrigstiden: Heretica og "Løgneren"

Efter krigen var Martin A. Hansen en af Danmarks mest fejrede forfattere. Kombinationen af hans deltagelse i modstandskampen under besættelsen og et stort litterært talent betød masser af omtale, kontakter og priser. Han prægede efterkrigstidens åndelige og intellektuelle debat, bl.a. som medstifter og medredaktør af det toneangivende litterære tidsskrift Heretica (1948-53).

I 1949 blev han opfordret til at skrive en føljeton til Statsradiofonien, og da den blev oplæst af skuespilleren Pouel Kern i foråret 1950, lå gaderne øde hen. Føljetonen blev senere samme år udgivet i bogform under titlen Løgneren. Romanen, som er hovedpersonen Johannes Vigs dagbog, er et tidligt og meget tydeligt eksempel på brugen af den upålidelige fortæller.
Bogen blev Martin A. Hansens største roman og en af det 20. århundredes bedst sælgende danske bøger. Fem år efter døde forfatteren af sygdom, kun 45 år gammel.