Fra bybud til barpianist og forfatter

Benny Allan Andersen blev født i København den 7. november 1929 som den ældste af fire søskende. Faderen var murerarbejdsmand, og hjemmet var præget af stort sammenhold. Som 13-årig gik Benny Andersen ud af skolen for at tjene til familiens underhold. Han arbejdede som bybud, kontorpiccolo og kom i lære på et reklamebureau. Om dagen passede han sit arbejde, og om aftenen gik han på studenterkursus.

Efter studentereksamenen i 1948 blev han barpianist i Esbjerg, og i 1950'erne rejste han rundt som musiker i Danmark, Norge og Sverige. Men Benny Andersen havde litterære ambitioner. Hans interesse for litteraturen var blevet vakt allerede i skoletiden, og mødet med Halfdan Rasmussen og Frank Jæger satte yderligere skub i ambitionerne om at blive digter. Han fik sit første digt offentliggjort i tidsskriftet Heretica i 1952 og udgav sin første digtsamling, Den musikalske ål, på Borgens Forlag i 1960.

Benny Andersen sidder bag klaveret under en koncert sammen med Povl Dissing i 1982. Fra: Greve Museum, Europeana Collections

Modernistiske digte med humor

Benny Andersen tilhører den litterære modernisme, der brød igennem omkring 1960 og tæller navne som Klaus Rifbjerg, Jørgen Gustava Brandt, Uffe Harder og Per Højholt. Det er i denne periode, han udgav nogle af forfatterskabets hovedværker: Kamera med køkkenadgang (1962), Den indre bowlerhat (1964) og Portrætgalleri (1966). Debutsamlingens lidt højtidelige stil er her afløst af en mere løssluppen tone, som baner vejen for den udtryksform, der siden skulle blive Benny Andersens ’mærke’ som digter.

I digtene møder man gang på gang et menneske, som står ansigt til ansigt med en usammenhængende virkelighed, og som stresses og presses af ydre konventioner, ambitioner og fordringer. Humoren opstår, når den 'storslåede' målestok sættes op mod digterjegets mindre storslåede liv og situation. Som i digtet ”På høje tid” (Den indre bowlerhat), der betragtes som et af Benny Andersens bedste:

"[…] da Alexander var på Cæsars alder/ var han allerede Den Store/ da Cæsar var i min alder/ var han allerede færdig/ de spildte ikke tiden/ tiden spildte ikke dem/ […] og her sidder jeg/ holder avis/ holder jul/ holder igen/ lader bedrifter gå min næse forbi […] da Mozart var fem år/ da Jesus var tolv/ […] da Darwin/ da Dalgas/ da Vinci/ da Gama/ Damokles/ det er på høje tid/ det er over tiden/ min hat/ min frakke/ mine cykelspænder/ det er nu eller aldrig".

I 1998 udkom Samlede digte, og i 2008 en ny udgave, som med et oplag på langt over 125.000 er et klart udtryk for Benny Andersens brede læserskare.

Børnebøger og viser

Det legende, humoristiske og eksperimenterende forhold til sproget går igen i Benny Andersens børnebøger, bl.a. Snøvsen og Eigil og katten i sækken (1967). Det er blevet til udgivelser inden for de fleste genrer, men det er først og fremmest visesangene og det mangeårige, tætte samarbejde med sangeren og musikeren Povl Dissing (1938-2022), som har styrket Benny Andersens popularitet og givet ham status som Danmarks nationaldigter. Størst gennemslagskraft fik Svantes viser (1972), der i 2006 indgik på kulturkanonens værkliste over populærmusik.