Pas paa Overdrivelserne.

Et Par Ord om de blaa Bluser og deres "Tilbehør".

Allerede for nogen Tid siden bragte vi i B. & U. et lille Indlæg om de blaa Bluser, betitlet "Maskeradefigurer". Den Udvikling, der den seneste Tid indenfor visse Grupper af D.s.U.[1] har fundet Sted paa Bluse-Omraadet, er af en saadan Art, at der er Grund til paany at henlede de ledende Kammeraters Opmærksomhed paa, at der maa sættes en Bremseklods paa den Udvikling, der foregaar.

Det kan straks fastslaas, at denne Artikel ikke vender sig mod de blaa Bluser. Tværtimod. Men den vil vende sig imod de Overdrivelser, der følger med Blusen adskillige Steder. Medens Blusen fra første Færd ikke har været ment som en Uniform, og stadig ikke er en Uniform for D.s.U.ere, saa har nu en Del Kammerater begyndt at opfatte den som saadan og udstyret sig derefter: Bluse, rødt Tørklæde, Skraarem, lange Støvler, Trepilemærker[2] (paa Ærmet, paa Lommen, paa Bæltet og Gud ved hvor), og det "sidste skrig" er - blaa Kasketter a la Arbejderværnets[3] graa Kasketter.

Vi vil igennem disse Linier bede Lederne i D.s.U. skride ind mod alle de Overdrivelser, der her kan være Tale om. Vel véd vi, at en Del Kammerater vil hævde, at vi tvinges ind i denne Udvikling af vore Modstanderorganisationers Arbejdsform, men dette holder ikke fuldt og helt Stik, og i hvert Fald er Argumentets Vægt ikke tilstrækkeligt til at motivere de Uhyrligheder, vi har været stillet overfor.

I Forbindelse med denne Overvurdering af de ydre Symbolers Betydning løber vi nemlig den Fare, at faa Bevægelsen gjort yderst løs i Sammenføjningerne i den Forstand, at det først og fremmest bliver Bluse- og Demonstrationsmedlemmer, vi fremelsker, medens det Arbejde, der maa og skal være Bevægelsens egentlige, Dygtiggørelsesarbejdet, det socialistiske Skolingsarbejde, trænges i Baggrunden. Endnu ligger denne Fare ikke umiddelbart for, men fortsættes den Udvikling, som nu en Del Steder kan iagttages, bliver Problemet højaktuelt.

Vi skal ikke i D.s.U. undervurdere det følelsesmæssige Moment i Opdragelsen og ejheller give Afkald paa saadanne fornuftige Midler, som paa dette Omraade maa synes os hensigtsmæssige, men det maa altid være vor Pligt at søge Kammeraternes følelsesmæssige Forbindelse med Bevægelsen erstattet eller underbygget, om man vil, med forstandsmæssig Erkendelse og Afklaring. Bliver Bevægelsen for en stor Del af Kammeraterne kun Bluse, Kasket, langskaftede Støvler, Trepiletegn og Demonstration paa Demonstration, saa er vi inde paa den Linie, der fører mod Bevægelsens Forfladigelse, mod aandelig Stagnation, mens Stupiditet, Overfladiskhed, Hurrasocialismen faar gode Dage.

Dette maa forhindres. Stop Overdrivelserne. Giv Raaderum for den sunde Sans. Reager overfor det uægte, det kunstlede. Hold Vejen fri for de dybtgaaende og alvorlige Opgaver, som D.s.U. har.

H.C.[4]