Kilder
Kildeintroduktion:
Den 27. oktober 1885 udstedte regeringen den provisoriske gendarmerilov. Loven oprettede et militært gendarmerikorps. Loven blev udstedt knap en uge efter attentatforsøget på konseilspræsident J.B.S. Estrup 21. oktober. I den spændte situation skulle korpset over hele landet assistere politiet i dets arbejde, hvis det var nødvendigt. Korpset med de karakteristiske lyseblå uniformer blev hurtigt lagt for had i den brede befolkning og blev et symbol på den udvidede kontrol med befolkningen, som blandt andet kendetegnede provisorieårene.
Provisorieårene begyndte 1. april 1885, hvor regeringen opløste Rigsdagen og udstedte en provisorisk finanlov. Provisorieårene var perioden 1885-1894, hvor Højreregeringen under Estrups ledelse hvert år udstedte enslydende provisoriske finanslove. Regeringen havde én gang tidligere, i 1877, benyttet sig af muligheden for at udstede provisoriske love. De provisoriske finanslove gav regeringen bemyndigelse til at afholde "de til Statsstyrelsens forsvarlige Førelse nødvendige Udgifter". Dermed mente regeringen, at den var bemyndiget til at bevilge midler til Københavns befæstning. Befæstningen var i 1880'erne det store politiske stridspunkt mellem Højre, som dominerede Landstinget, og Venstre, som dominerede Folketinget. Den politisk spændte situation særligt efter udstedelsen af den provisoriske finanslov fik regeringen til at frygte for demonstrationer og uroligheder.
I tillæg til de provisoriske finanslove udstedte Estrups regering derfor flere provisoriske love i 1885 og 1886. Det betød, at Rigsdagen måtte opløses flere gange, da provisoriske love kun kunne udstedes, når Rigsdagen ikke var samlet. 5. maj udstedte regeringen den såkaldte riffellov, som indskrænkede retten til at anskaffe og benytte våben. Efter et mislykket attentat på Estrup 21. oktober 1885 blev der udstedt yderligere tre love, som var inspireret af de relativt vidtrækkende provisoriske love, der var udstedt i Tyskland efter to attentatforsøg mod kejseren. I 1886 blev de sidste to provisorielove udstedt.
Oprettelsen af et militært Gendarmerikorps.
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gjøre vitterligt: At da det under de stedfindende Forhold kan ventes, at der af de civile Myndigheder vil blive stillet Fordringer om militær Bistand i større Omfang end Hærens Tarv og Hensynet til de Værnepligtiges Uddannelse taaler, have vi fundet det paatrængende nødvendigt at oprette en til at yde saadan Bistand særlig bestemt Afdeling af Hæren, i hvilket Øiemed Vi i Henhold til Grundlovens § 25 byde og befale som følger:
§ 1.
Ved Siden af de i Lov om Hærens Ordning af 6te Juli 1867 § 1 ommeldte Vaaben og Korps oprettes som Bestanddel af Hæren indtil videre et Gendarmerikorps med det særlige Formaal i hele Landet at yde de civile Myndigheder Understøttelse af de bestaaende Love og Anordninger.
§ 2.
Korpset staar umiddelbart under Krigsministeren. Det bestaar af Officerer, Underofficerer og Gendarmer.
§ 3.
Korpsets Officerspladser besættes af Kongen ved Forsættelse af Officerer af Vaabnene. Underofficererne ansættes af Krigsministeren. Gendarmerne antages af Korpsets Chef ved Hvervning.
De Officerer og Underofficerer samt med disse Klasser Ligestillede, der ansættes i Gendarmerikorpset, føres i de Vaaben eller Korps, hvortil de henhøre, udover Tallet af de for samme fastsatte Antal Befalingsmænd eller Ligestillede.
§ 4.
De nærmere Bestemmelser om Korpsets Ordning, saasom dets Inddeling, Styre af Befalingsmænd og Ligestillede samt Gendarmer, Antallet af Beredne og Uberedne, Lønningsvilkaarene i Korpset, dets Indkvartering, Forsyning med Heste, Antagelse, Forfremmelse, Forsættelse og Afskedigelse af Underofficerer og Gendarmer, fastsættes ved Kongelig Resolution.
§ 5.
Reglerne for Korpsets Samvirken med de civile Myndigheder fastsættes af Krigsministeren efter Forhandling med Justitsministeren.
§ 6.
De ved denne Lov foranledigede Udgifter afholdes af Statskassen.
§ 7.
Denne Lov træder i Kraft den Dag, den bekjendtgjøres i Lovtidenden.
Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 27de Oktober 1885.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L.S.)[1]
____________
J.J. Bahnson
Ordforklaringer m.m.
[1] (L.S.): forkortelse for det latinske Loco Sigilli, der angiver lakseglets placering.