Kilder
Kildeintroduktion:
Fredstraktaten mellem Danmark og Storbritannien blev indgået i den holstenske by Kiel den 14. januar 1814. Tilsammen med en fredsaftale indgået mellem Danmark og Sverige samme dato udgør traktaterne de aftaler, der betegnes Freden i Kiel. Fredstraktaterne afsluttede Danmarks deltagelse i Napoleonskrigen 1807 – 1814. I traktatens 14 artikler blev betingelserne for freden fastlagt, hvor b.la. de engelsk besatte danske kolonier i Vestindien og i Indien samt Anholt tilbageleveres til Danmark.
Her ses fredstraktaten imellem Danmark og Storbritannien som gengivet i Schous Udtog af Forordninger Deel 17 (1814-1817). Klik her eller på billedet for at se hele traktaten som pdf.
Fredstractat imellem Danmark og Storbritannien.
Sluttet i Kiel d. 14 Jan. 1814. Med dertil hørende Tillægs-Art. Litr. A & B, sluttede i Lüttich d. 7 Apr. s, A. [Udenl. Departement]. Khavn 4to.
Gr. Da D. M. Kongerne af Danmark og af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland inderligen have attraaet[1] at ende den Krigs[2] Ulykker, som saa længe har adskilt Deres Stater, og igien at tilveiebringe det forrige venskabelige Forhold og gode Forstaaelse, saa have De fundet det passende, til den Ende at udnævne giensidige Befuldmægtigede, nemlig Kongen af Danmark[3], Kammerherre Hr Edmund Bourke[4], Storkors af Dannebrogen og Ridder af den hvide Ørn, og H. K. H. Prinds-Regenten[5], i Kongen af Storbritanniens etc. Navn og paa Hans Vegne, Hr Edward Thornton[6], Ridder, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister hos Kongen af Sverrig; hvilke Befuldmægtigede, efter Udvexling af deres Fuldmagter, befundne i fuld og gyldig Form, ere komne overeens om følgende Artikler:
- Fra det Øjeblik af, da denne Tractat er underskreven, skal der være Fred og Venskab imellem Kgen af Danmark og Kgen af Storbritannien etc., saavelsom imellem Deres Kongeriger, Stater og giensidige Undersaatter i alle Verdens Dele. Alle Fiendtligheder mellem dem skal ophøre og alle Priser, tagne fra Undersaatter af de giensidige Nationer, skal fra det Øjeblik af, da denne Tractat er underskrevet, betragtes som ikke giorte og tilbagegives deres giensidige Eiere.
- De giensidige Fanger skal strax efter Udvexlingen af nærværende Tractats Ratificationer tilbagegives i Masse, og den private Gield, som de maatte have giort, betales af begge Parter.
- Kgen af Storbritannien etc. samtykker i at tilbagegive Kgen af Danmark alle de Besiddelser og Colonier[7], der under nærværende Krig ere blevne erobrede ved de brittiske Vaaben, med Undtagelse af Øen Helgoland, over hvilken H.Brit. Mstæt forbeholder Sig fuld og uindskrænket Souverainitet.
- [Denne Artikel er bleven ophævet ved Tillægs Artikler, sluttede af de befuldmægtigede Ministre i Lüttich d. 7 Apr 1814, den samme Dag, paa hvilken Ratificationerne af Hoved-Tractaten bleve udvexlede]
- Tilbagegivelsen af Colonierne skal skee efter samme Regler og Grundsætninger, som bleve lagte til Grund, da H. Brit. Mstæt tilbagegav H. Danske Mstæt disse samme Colonier i Aaret 1801. Hvad Den Anholt angaaer, da skal den tilbagegives inden een Maaned efter bemeldte Ratification, med mindre Aarstiden og Skibsfartens Vanskelighed skulde aldeles forbyds det.
- Da H. Brit. Mstæt ved Sine Forbindelser med Sine Allierede: Keiseren over alle Russer[8], Kgen af Sverrig[9] og Kgen af Preussen[10], har forpligtet Sig til, ikke at indgaae hverken Vaabenstilstand eller Fred med deres fælles Fiender, uden efter fælles Overeenskomst, saa er det vedtaget, at den Fred, der er gienoprettet ved nærværende Tractat, og ved den, der i Dag er bleven underskrevet imellem Kgen af Danmark og Kgen af Sverrig, skal i det Følgende udstrækkes til de øvrige ovennævnte Allierede ved Underhandlinger, der snarest mueligt skal tage deres Begyndelse; og forpligter H. Brit. Mstæt Sig til at anvende Sine bona officia[11] hos Sine allierede, for at deres Forbindelser med Kgen af Danmark kan fornyes paa samme Fod, som de vare før Krigen. Kgen af Danmark, stolende med fuldkommen Tillid paa H. Brit. og H. Svenske Mstæts bona officia for snarest mueligt at gienoprette alle fredelige og venskabelige Forhold mellem Ham og Keiseren over alle Russer og Kgen af Preussen, saaledes som de vare før Krigen, samtykker i at lade Fiendtlighederne mod disse med Storbritannien og Sverrig allierede Magter umiddelbar ophøre. Alle Priser, giorte efter nærværende Tractats Underskrift, skulle gives tilbage, i det Kgen af Danmark regner paa en fuldkommen Reciprocitet i denne Henseende.
- Kgen af Danmark samtykker i at tage en activ Deel i de allierede Magters nærværende Krig mod Frankrig og at stille et Troppecorps af 10.000 Mand, som skal føies til den Nord-Tyske Armee under umiddelbar Befaling af Kronprindsen af Sverrig og sættes paa samme Fod og behandles i alle Henseender paa samme Maade, som det Corps af svenske Tropper, der udgør en Deel af ovennævnte Armee; og forbinder H. Brit. Mstæt Sig fra Sin Side til at ubrede til H. Danske Mstæt, for Sold og Underholdning af bemeldte Corps, en vis Sum, at betale maanedlig i indeværende Aar, i et Forhold af 400,000 L. Sterl.[12] aarlig, at regne fra den Dag af, da det sættes under Kronprindsen af Sverrigs Befaling. Dette Corps skal stedse holdes fuldtalligt, hvilket kan paasees af en af H. Brit. Mstæt til denne Hensigt udnævnt Commissair. Dog er det indgaaet mellem de tvende høie contraherende Parter, at disse Betalinger skal kunne ophøre fra den Tid af, da H. Brit. Mstæt maatte erklære, ikke mere at have disse Tropper fornøden for den fælles Sags Tieneste, eller ved den almindelige Freds Afslutning, i det der skal indrømmes en passende Tid, hvorom man i Mindelighed kunde komme overeens, for bemeldte Troppers Tilbagemarsch i Kgen af Danmarks Stater.
- Handelsforholdene mellem de tvende høie contraherende Parters Undersaatter skal paa Ny indtræde i den sædvanlige Orden, ligesom før nærværende Krigs Begyndelse. Man er endogsaa kommen overeens om, giensidigen og snarest mueligt at enes om alt hvad der kunde bidrage til at give disse Forhold mere Styrke og Udstrækning.
- Da det er Kgen af Storbritannien og den Brittiske Nation særdeles magtpaaliggende, for stedse at afskaffe Slavehandelen, saa forpligter Kgen af Danmark Sig til, i Forening med bemeldte H. Mstæt, at bidrage, saavidt det det beroer paa Ham, til at grundfæste dette velgiørende Værk og at forbyde paa den kraftigste Maade og ved de høitideligste Love alle Sine Undersaatter at have Deel i Slavehandelen.
- De tvende høie contraherende Parter forbinde dem giensidigen til ikke at slutte hverken Fred eller nogensomhelst Vaabenstilftand med Frankrig uden efter fælles Overeenskomst.
- Da Kgen af Danmark, ved den i Dag undertegnede Fredstractat med Kgen af Sverrig, har til Ham afstaaet Kongeriget Norge imod en vis af Sverrig tilveiebragt Skadesløsholdelse[13], saa lover H. Brit. Mstæt, der saaledes har seet Sine med Sverrig indgaaede Forpligtelser opfyldte i denne Henseende, i Forening med H. Svenske Mstæt at anvende Sine bona officia hos de allierede Magter og ved den almindelige Fred, for at bevirke, at Danmark erholder passende Skadesløsholdelse for Afstaaelsen af Norge.
- Det Beslag som er bleven lagt paa de af den ene eller anden Parts Eiendomme, der endnu ikke maatte værre blevne confisquerede eller priisdømte, skal hæves umiddelbar efter nærværende Tractats Ratification.
- Da Kgen af Sverrig ved d. 6 Art. af den i Stokholm d 3 Mart. 1813 afsluttede Alliance-Tractat har forpligtet Sig til, i en Række af 20 Aar, at regne fra Udvexlingen af bemeldte Tractats Ratificationer, at indrømme H. Brit. Mstæts Undersaatter Oplagsret i Stralsunds Havn, for alle de varer, Frembringelser og Handelsartikler, enten fra Storbritannien, eller fra sammes Colonier, der ere indladede i svenske eller britanniske Skibe, imod at betale en Oplagsafgift for alle Varer og Handelsartikler, uden Forskiel, af een pro Cento ad valorem[14] for Indførselen og af samme Beløb for Udførselen, saa lover Kgen af Danmark, i sin ny Egenskab af det svenske Pommerns Souverain, at opfylde bemeldte Bestemmelse, ved istedenfor Svenske Skibe at sætte Danske.
- Alle de forrige Freds- og Handels -Tractater, der ere afsluttede mellem Deres Danske og Britanniske Majestæter, ere fornyede ved nærværende Tractat og igien satte i Kraft i deres hele Udstrækning og i alle deres Punkter, for saa, vidt som de ikke maatte stride mod de i nærværende Tractats Artikler indeholdte Bestemmelser.
- Denne Freds-Tractat skal ratificeres af de to høie contraherende Parter, og skulle Ratificationerne udvexles i Kiel inden een Maaned, eller før, om skee kan.
Tillægs-Artikler Lit. A
- De ved ovennævnte Tractat fastsatte Rømninger, Afstaaelser og Giengivelser skal iværksættes, i Europa inden 1 Maaned, i de americanske Farvande inden 3 Maaneder, i Asien og sammes Have inden 6 Maaneder efter Freds-Tractatens Ratification.
- I alle de Tilfælde af Giengivelse, der ere fastsatte ved nærværende Tractat, skal Fæstningsværkerne tilbagegives i den Stand, hvori de befandtes, da Freds-Tractaten blev underskreven, og skal alle de Værker, som maatte være opførte efter Besiddelsestagelsen, forblive urørte. Det er fremdeles fastsat, at i alle de Tilfælde, hvor Afstaaelser ere bestemte, skal der tilstaaes Indvaanerne[15], af hvilken Stand eller Nation de end ere, en Frist af 3 Aar, at regne fra Bekiendtgiørelsen af nærværende Tractat, for at disponere over deres enten før eller efter Krigen erhvervede og i Besiddelse havende Eiendomme, i hvilket Tidsrum af 3 Aar de maae kunne frit udøve deres Religion, og nyde deres Eiendomme. Samme Frihed er i de Lande, der ere blevne givne tilbage, tilstaaet alle dem, der være Indvaanere eller Andre, som der maatte have bosat sig, imedens disse Lande vare besatte af Storbritannien. Betreffende Indvaanerne i de tilbagegivne eller afstaaede Lande, da er det fastsat, at ingen af dem skal under noget Paaskud kunne forfølges, foruroliges eller kræves til Ansvar paa Person eller Eiendom, for sin Opførsel eller politiske Mening, eller for sin Hengivenhed for nogen af de Høie contraherende Parter, eller af nogen anden Aarsag, undtagen for paadragen Gield til Indivivduer for Handlinger, der ere yngre end nærværende Tractat.
- Afgiørelsen af enhver Reclamation imellem Individuer af de giensidige Nationer, i Anledning Gield, Eiendomme, Effecter eller nogenslags Rettigheder, som, i Overensstemmelse med Sædvane og Folkeretten, bør foretages paa ny, skal henvises til de vedkommende Domstole, og i dette Tilfælde skal der haandhæves en hurtig og fuldkommen Retfærdighed i de Lande, hvor Reclamationerne giensidigen maatte foretages. Disse Tillægs-Artikler skulle udgiøre en Deel af den under 14 Jan 1814 undertegnede Tractat, og have samme Kraft og Gyldighed, som om de Ord for Ord vare blevne indførte i bemeldte Tractat. De skal ratificeres af de tvende høie contraherende Parter, og Ratificationerne skal udvexles mdcn 4 Uger eller før, om skee kan.
Lit. B.
Det er indgaaet imellem de tvende høie contraherende Parter, at den samme Sikkerhed for Personer og Eiendomme, som er bleven fastsat ved de i Dag undertegnede Tillægs-Artikler for Indvaanerne i de giengivne eller afstaaede Lande, skal ogsaa tilstaaes alle de Udersaatter af Kgen af Danmark og Kgen af Storbritannien, det være Britter eller Hannoveraner, her maatte have taget nogen activ Deel i nærværende Krig, som har udbredt sig til saa mange Egne, og at ingen af dem skal kunne forfølges, foruroliges eller kræves til Ansvar for sin Opførsel eller politiske Mening, medens Krigen har varet. Denne Tillægs-Artikel skal udgiøre en Deel af den under 14 Jan. 1814 undertegnede Tractat, og have samme Kraft og Gyldighed, som om den Ord for Ord var bleven indført i bemeldte Tractat. Den skal ratificeres af de tvende høie contraherende Parter, og Ratificationerne skal udvexles inden 4 Uger, eller før, om skee kan.
Ordforklaringer m.m.
[1] Attraae: have lyst til; begære.
[2] Her henvises der til Danmarks deltagelse i Napoleonskrigen 1807-1814.
[3] Kongen af Danmark var på dette tidspunkt Frederik 6. (født 1768, regent 1808-1839).
[4] Edmund Bourke (1761-1821): dansk diplomat.
[5] Prinsregenten, der henvises til, er Georg 4. af Storbritannien (født 1762, regent 1820-1830). Fra 1811 til sin tiltrædelse var han prinsregent under sin fars, Georg 3. af Storbritannien (født 1738, regent 1760-1820), sindssygdom.
[6] Edward Thornton (1766-1852): britisk diplomat.
[7] Her henvises der til kolonierne i Indien og Vestindien, samt Anholt, som under krigen var besat af Storbritannien.
[8] Aleksander 1. af Rusland (født 1777, kejser 1801-1825)
[9] Karl 13. af Sverige (født 1748, regent i Sverige fra 1809, og i Norge fra 1814-1818).
[10] Frederik Vilhelm 3. af Preussen (født 1770, regent 1797-1840).
[11] Bona officia: En stats mæglende indgriben i en konflikt mellem andre stater.
[12] 400.000 britiske pund.
[13] Holde skadesløs: holde fri for tab eller udgifter; give fuld kompensation.
[14] Ad valorem: Beskriver en skat der er baseret på værdien af skatteobjektet.
[15] Indvaaner: indbygger; beboer