Lovforslaget i Folketingstidende. Se hele lovforslaget her

Tillæg A. (185). Folketingsåret 1972-73.

Undervisningsmin. Dept. 1. afd. j.nr. 09-09-32/72.

185 Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag).

(...)

Forslag til Lov om folkeskolen.

Fremsat den 15. december 1972 af undervisningsministeren.

Kapitel 1.

Folkeskolens begreb og formål.

§ 1. Folkeskolen er den kommunale sko­le, der tilbyder undervisning efter denne lov.

§ 2. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig viden, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som med­virker til den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen må i hele sit arbejde søge at skabe sådanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi, opøve sin evne til selvstændig vurdering og stil­lingtagen og udvikle sig i tillid til sig selv og til fællesskabets muligheder.

Stk. 3. Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på demokrati, åndsfrihed og tolerance.

Kapitel 2.

Undervisningens ordning.

§ 3. Folkeskolen omfatter en 1-årig bør­nehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse.

Stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning eller anden specialpæ­dagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom og kan i denne forbindelse fravige §§ 4, 7 og 14.

Stk. 3. Folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid. Undervisnings­ministeren fastsætter regler herom.

§ 4. Undervisningen i grundskolen omfatter for alle elever:

1) dansk,

2) matematik,

3) engelsk og tysk,

4) fysik/kemi,

5) kristendomskundskab, religion, historie, geografi, biologi og samtidsorientering,

6) formning, musik og idræt, og

7) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab.

Stk. 2. Undervisning i dansk og matematik gives på alle klassetrin.

Stk. 3. Undervisning i engelsk gives på 4.-9. klassetrin. Undervisning i tysk gives på 7.-9. klassetrin, men er frivillig for eleverne på 8. og 9. klassetrin.

Stk. 4. Undervisning i fysik/kemi gives på 7.-9. klassetrin.

Stk. 5. Undervisning i kristendomskund­skab, historie, geografi og biologi påbegyn­des senest på 3. klassetrin og gives i mindst 5 år. Undervisning i samtidsorientering gives på 8. og 9. klassetrin, men kan påbe­gyndes tidligere. Undervisning i religion gives i forbindelse med kristendomskund­skab, historie, geografi eller samtidsoriente­ring.

Stk. 6. Undervisning i formning, musik og idræt påbegyndes senest på 2. klassetrin og gives i mindst 5 år, idræt dog på alle føl­gende klassetrin.

Stk. 7. Undervisning i håndarbejde, sløjd og hjemkundskab gives på henholdsvis 5., 6. og 7. klassetrin, men kan påbegyndes tidligere og afsluttes senere.

Stk. 8. Undervisningsministeren fastsæt­ter regler om formålet med undervisningen i de enkelte fag eller faggrupper og udsender vejledende timefordelingsplaner og læsepla­ner, jfr. § 16, stk. 1. Undervisningsministe­ren fastsætter endvidere regler, hvorefter undervisningen i historie, geografi og biologi helt eller delvist kan gives under et, og om i hvilket omfang undervisningen efter stk. 6 og 7 kan tilrettelægges på grundlag af valgfrihed mellem fagene for den enkelte elev.

Stk. 9. Til elever, der har været uden undervisning gennem længere tid, eller som har skiftet skole, kan der gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte inden for de i stk. 1, nr. 1-5, nævnte fag. Under­visningsministeren fastsætter regler herom.

§ 5. Kristendomsundervisningens cen­trale kundskabsområde er den danske folke­kirkes evangelisk-lutherske kristendom.

Stk. 2. Et barn skal efter anmodning fri­tages for at deltage i undervisningen i kri­stendomskundskab, når forældremyndighe­dens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for denne undervisning. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med dets samtykke.

§ 6. I undervisningen i grundskolen indgår:

1) færdselslære,

2) seksualoplysning,

3) bibliotekskundskab,

4) norsk og svensk,

5) uddannelses- og erhvervsorientering,

6) forbrugerorientering,

7) oplysning om miljøbeskyttelse,

8) sundhedslære og oplysning om udbredte nydelses- og rusmidler,

9) svømning, og

10) førstehjælp.

Stk. 2. Undervisningsministeren, i Køben­havn kommunalbestyrelsen, fastsætter reg­ler om undervisning efter stk. 1 og kan god­kende, at andre emner indgår i den obliga­toriske undervisning.

§ 7. Undervisningen i 10. klasse omfatter for alle elever dansk, engelsk og samtidso­rientering. Der skal tilbydes undervisning i matematik, tysk, fysik/kemi og idræt.

Stk. 2. § 4, stk. 8 og 9, gælder også 10. klasse.

§ 8. Undervisningen i matematik, en­gelsk og tysk på 8.-10. klassetrin og i fysik/ kemi på 9. og 10. klassetrin kan gives i to sideløbende kurser af forskelligt omfang.

§ 9. Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 4 og 7, jfr. § 8, kan der til­bydes eleverne på 8.-10. klassetrin undervis­ning i andre fag og emner, herunder i:

1) latin og fransk,

2) datalære,

3) psykologi og sociologi,

4) maskinskrivning, og

5) økonomi og virksomhedslære.

Stk. 2. Endvidere kan der tilbydes eleverne på 7.-10. klassetrin fortsat undervis­ning i fag eller emner, som er obligatoriske på tidligere klassetrin efter §§ 4 og 6, samt i drama og filmkundskab.

Stk. 3. Undervisningsministeren, i Køben­havn kommunalbestyrelsen, kan fastsætte regler om undervisning efter stk. 1 og 2.

§ 10. I børnehaveklasser beskæftiges børnene med leg og andre udviklende akti­viteter. Det tilstræbes at gøre børnene for­trolige med skolens daglige liv.

§ 11. Eleverne undervises på det klasse­trin i grundskolen, der svarer til deres skole­alder. En elev kan dog med forældrenes samtykke, jfr. § 46, undervises på samme klassetrin i to år, hvis eleven har været uden undervisning gennem længere tid, eller an­dre særlige grunde taler for, at det er til ele­vens bedste.

Stk. 2. Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker på grundlag af skolepsykologisk undersøgelse og efter samråd med eleven og forældrene.

Stk. 3. Afgørelse om valg af fag eller kur­ser, jfr. §§ 8 og 9, og om fortsat skolegang i 10. klasse træffes af forældrene, jfr. § 46, efter samråd mellem forældrene, eleven og skolen.

§ 12. Eleverne og forældrene, jfr. § 46, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Stk. 2. Skolen udfærdiger afgangsbevis for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere. Afgangsbeviset skal inde­holde oplysning om, i hvilken undervisning eleven har deltaget, jfr. §§ 4, 7 og 9.

Stk. 3. Foruden afgangsbevis udfærdiger skolen for hvert fag eller hver faggruppe, eleven har været undervist i efter 7. klasse­trin, en beskrivelse af, hvad eleverne hver for sig eller i fællesskab har arbejdet med for at tilegne sig den viden og de færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der er op­stillet som mål for undervisningen. Beskrivel­sen udarbejdes af læreren i faget.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsæt­ter regler om udformningen af afgangsbevi­ser og beskrivelser efter stk. 3 og kan iværk­sætte et vejledende fagligt tilsyn med det formål at fastholde et fælles grundlag for elevernes fortsatte uddannelse.

§ 13. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage svarende til 40 skoleuger a 5 dage (mandage-fredage).

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsæt­ter hvert år antallet af ferie- og fridage og udsender en vejledende ferieplan.

§ 14. Den ugentlige undervisningstid for eleverne er:

1) på 1. klassetrin 15-18 timer,

2) på 2. klassetrin 15-20 timer,

3) på 3. klassetrin 18-23 timer,

4) på 4. klassetrin 20-25 timer, og

5) på de følgende klassetrin 24-30 timer.

Stk. 2. Den daglige undervisningstid for eleverne må ikke overstige:

1) på 1. og 2. klassetrin 4 timer,

2) på 3. og 4. klassetrin 5 timer,

3) på 5. og 6. klassetrin 6 timer, og

4) på de følgende klassetrin 7 timer.

Stk. 3. Ved fastlæggelsen af undervis­ningstiden efter stk. 1 og 2 medregnes den undervisning, der er frivillig for eleverne efter §§ 4, 7 og 9. Det samme gælder faste ugentlige timer, i hvilke lærerne varetager andre opgaver i samvær med klassen end undervisning. Endvidere medregnes 10 fri­minutter for hver 50 minutters undervisning samt yderligere 10 minutter daglig til spisepausen.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 omfatter ikke undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, eller supplerende undervisning efter § 4, stk. 9.

Stk. 5. Børnehaveklassernes mødetid er 3 timer daglig inden for sædvanlig skoletid ved skolen.

§ 15. Elevtallet i grundskolens klasser må ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsæt­ter rammer for kommunernes forbrug af lærerskematimer pr. elev på de enkelte klas­setrin i grundskolen og i 10. klasse. Rammerne baseres på et gennemsnitligt elevtal i grundskolens klasser på højst 21.

Stk. 3. Børnetallet i en børnehaveklasse må ikke overstige 21, medmindre klassen deles i to grupper med hver højst 14 børn.

§ 16. For hver skole udarbejdes en un­dervisningsplan, der skal indeholde bestem­melser om følgende:

1) Undervisningens ordning på hvert klas­setrin, jfr. §§ 4 og 6-9, herunder timetal­let for de enkelte fag eller faggrupper (timefordelingsplanen).

2) Undervisningens indhold i de enkelte fag, faggrupper og emner, angivet ved centrale kundskabsområder eller belyst ved eksempler (læseplaner).

3) Det samlede ugentlige timetal på hvert klassetrin, jfr. § 14, stk. 1.

4) Undervisning efter § 3, stk. 2 og 3.

5) Ferieplanen, jfr. § 13.

Stk. 2. Undervisningens nærmere planlægning og tilrettelæggelse, herunder valget af undervisningsformer, -metoder og -stof, skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem læreren og eleverne.

§ 17. De nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for ele­verne. Dette gælder dog ikke instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, og som hjemtages af eleverne til eget brug.

Stk. 2. Ved hver skole for 4. eller højere klassetrin indrettes et skolebibliotek. I sko­lebiblioteket indgår de af skolens undervis­ningsmaterialer, der katalogiseres efter et fælles system, og det fremføringsapparatur, der knytter sig hertil.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsæt­ter vejledende retningslinier om skolebiblio­tekernes indretning og funktion.

§ 18. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra de kommunale skolemyndig­heder fravige reglerne i kapitel 2 i det om­fang, det er nødvendigt for at fremme for­søgsvirksomhed og pædagogisk udviklings­arbejde.

Kapitel 3.

Skolevæsenets ordning.

§ 19. Det påhviler kommunen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse, herunder specialundervisning, af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jfr. § 46. Kommunen kan oprette børnehaveklasser, men har ikke pligt dertil.

Stk. 2. Elever, som i løbet af skoleåret flytter fra kommunen eller fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i kommunen i resten af skoleåret.

§ 20. En kommune kan efter overens­komst med staten, private skoler eller andre kommuner henvise elever til undervisning i statsskoler, private skoler eller en anden kommunes skoler.

Stk. 2. Overenskomster med private sko­ler skal godkendes af undervisningsministe­ren.

Stk. 3. Henvisning til private skoler kan kun ske med forældrenes samtykke, jfr. § 46.

Stk. 4. Henvisning til en anden kommu­nes skoler kan kun omfatte elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har nærmere til nabokommunens skole.

Stk. 5. Specialundervisning kan indrettes af amtskommunen.

§ 21. Elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen, undervises i deres hjem eller på den institution, hvor de opholder sig.

Stk. 2. Det påhviler kommunen at indrette undervisning efter stk. 1 på de i kom­munen beliggende sygehuse, hospitaler og andre institutioner, som modtager børn i alderen 6-18 år, medmindre der på anden måde sørges for børnenes undervisning. Undervisningen kan tillige indrettes af amtskommunen. Institutionen skal stille egnede lokaler til rådighed.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsæt­ter regler om undervisning efter stk. 1 og 2.

§ 22. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større for skolens ældre end for dens yngre klassetrin, jfr. dog § 23, stk. 1. Undervisningsministeren kan godkende, at et skoledistrikt er fælles for flere skoler.

Stk. 2. Undervisning i henhold til § 8 og § 9 kan være fælles for elever fra flere skoler.

Stk. 3. Omlægning af distriktsgrænser mellem bestående skoler skal så vidt muligt være uden virkning for børn, der allerede er optaget i skolen, og hvis forældre ønsker, at de skal forblive i samme skole. Dette gælder dog ikke, hvis klassen kan overflyttes sam­let.

Stk. 4. Har en kommunalbestyrelse be­sluttet at nedlægge en skole, skal dette be­kendtgøres i et eller flere af de lokale blade. Fremsætter mindst 50 pct. af de beboere i det pågældende skoledistrikt, der har valg­ret til kommunalbestyrelsen, inden· 4 uger efter bekendtgørelsen skriftlig begæring derom, skal kommunalbestyrelsen afholde en afstemning om skolens nedlæggelse. Stemmeberettigede ved afstemningen er de beboere i skoledistriktet, der har valgret til kommunalbestyrelsen. De nærmere regler om sådanne afstemninger fastsættes af un­dervisningsministeren. Bliver resultatet af afstemningen, at mindst 75 pct. af de stem­meberettigede ønsker skolen opretholdt, kan den først nedlægges i den følgende valgperi­ode og da kun, hvis kommunalbestyrelsen på ny træffer beslutning herom, eller hvis skolen ikke opfylder betingelserne i § 23, stk. 1 eller 2.

§ 23. Hver skole skal omfatte mindst 3 sammenhængende klassetrin med fælles sko­ledistrikt. Børnehaveklasser betragtes her­ved som yngste klassetrin.  

Stk. 2. Ved hver skole skal der være mindst 1 klasse for hvert af de klassetrin, som undervises i skolen. Undervisning i henhold til § 4, stk. 6 og 7, og § 9 kan være fælles for elever fra flere klasser eller klasse­trin. 

Stk. 3. Ved fordelingen af børn i 1. klasser i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen, jfr. § 15, stk. 1. Der kan ikke foretages ny klasse­deling på grundlag af valget af kurser og fag efter §§ 8 og 9, jfr. § Il, stk. 3.

Stk. 4. Amtsrådet kan i særlige tilfælde fravige reglerne i stk. 1 og 2.

§ 24. To eller flere kommuner kan slutte sig sammen til et skoleforbund til hel eller delvis fælles ordning af skoleforholdene in­den for kommunerne. Før der træffes beslut­ning herom, skal beboerne i det område af kommunen, som skoleforbundet vil omfatte, have lejlighed til at udtale sig om sagen på et møde, der afholdes af kommunalbestyrel­sen.

Stk. 2. De nærmere regler om samarbej­det, om valg af styrelse og skolekommission og om, hvorvidt og hvorledes de enkelte kommuner skal kunne udtræde af fællesska­bet, fastsættes ved en overenskomst, der stadfæstes af amtsrådet, efter at fællesska­bets stiftelse og reglerne om dets ophør er godkendt af den kommunale tilsynsmyndig­hed, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse.

§ 25. For hver kommune eller skolefor­bund udfærdiges en skoleplan, der skal inde­holde bestemmelser om følgende:

1) Skolernes navne og distrikter, jfr. § 22. Det kan herunder bestemmes, at der kan foretages mindre distriktsomlægninger i forbindelse med den årlige indskrivning.

2) Hver enkelt skoles omfang med hensyn til undervisning i grundskolen og 10. klasse samt børnehaveklasser, specialun­dervisning og undervisning i fritiden ef­ter § 3, stk. 3.

3) Henvisning til undervisning i andre skoler ifølge overenskomst, jfr. § 20.

4) Undervisning på institutioner i området, jfr. § 21, stk. 2.

5) Normeringen af stillinger som tjenestemænd i folkeskolen, timelærere og faste vikarer samt disse stillingers klassificering, for så vidt den ikke følger af almindelige regler.

§ 26. Kommunen skal sørge for befor­dring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed af:

1) børn i børnehaveklasser og på 1.-3. klassetrin, der har længere skolevej end 2½ km,  

2) elever på 4.-10. klassetrin, der har læn­gere skolevej end 5 km, og  

3) børn, der har kortere skolevej, hvis hen­synet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet, og de trafikale ulemper ikke med rimelighed kan for­langes afhjulpet gennem vejtekniske eller færdselsregulerende foranstaltnin­ger.  

Stk. 2. Kommunen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever efter regler, der fast­sættes af undervisningsministeren.

Stk. 3. Kommunen kan sørge for befor­dring mellem børnehaven og skolen af børn i børnehaveklasser.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som i medfør af § 19, stk. 2, eller § 36, stk. 4, undervises i en anden skole end deres distriktsskole.

Kapitel 4.

Lærerne.

§ 27. For at kunne varetage undervisning i grundskolen og i 10. klasse skal den pågæl­dende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, jfr. dog stk. 2 og 3, eller anden læreruddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende. Undervisningsministeren, i København sko­ledirektionen, kan under særlige forhold fra­vige denne bestemmelse.

Stk. 2. Ved skoler, hvor de tjenestemands­ansatte lærere eller timelærere ikke kan på­tage sig undervisningen i alle de fag, under­visningsplanen omfatter, kan der med amts­rådets, i København skoledirektionens, god­kendelse ansættes faglærere med særlig ud­dannelse.

Stk. 3. Forskolelærerinder og småbørns­lærerinder, der er uddannet efter lovgivnin­gen herom, kan varetage undervisning på 1.-4. klassetrin og i idræt, håndarbejde og hjemkundskab på de øvrige klassetrin.

Stk. 4. For at kunne forestå det daglige arbejde i en børnehaveklasse skal den på­gældende have gennemført uddannelsen til børnehave- eller fritidspædagog eller en af de uddannelser, der er nævnt i stk. 3, eller anden tilsvarende uddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende.

§ 28. Til at varetage undervisning i fri­tiden efter § 3, stk. 3, eller andre pædagogi­ske arbejdsopgaver, som ikke er omfattet af § 27, kan der ansættes personale med særlig uddannelse. Undervisningsministeren, i København kommunalbestyrelsen, fastsætter nærmere regler herom.

§ 29. Undervisningsministeren fastsætter regler om ansættelsesvilkårene for time­lærere, vikarer og faglærere i folkeskolen uden for København.

§ 30. Lærere ansættes ved en kommunes eller et skoleforbunds samlede skolevæsen og har pligt til at gøre tjeneste ved flere skoler inden for kommunen eller skoleforbundet.

Stk. 2. Skoleinspektører, viceskoleinspektører og førstelærere ansættes ved en kommunes eller et skoleforbunds samlede skole­væsen med tjeneste ved en bestemt skole. Nedlægges denne skole, eller sker der væ­sentlig indskrænkning i skolens virksomhed, kan det pålægges den pågældende at gøre tilsvarende tjeneste ved en anden skole in­den for kommunen eller skoleforbundet.

§ 31. En lærer fritages efter anmodning for at undervise i kristendomskundskab. Kan der på grund af fritagelsen ikke tillæg­ges ham fuld tjenestetid, nedsættes hans lønning tilsvarende, dog uden nedsættelse af pensionsalderen.

Kapitel 5.

Undervisningspligt. Indskrivning og optagelse i folkeskolen.

§ 32. Ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt efter reglerne i §§ 33-35, medmindre det omfattes af bestem­melser om undervisningspligt i anden lov­givning. Det samme gælder børn, der skal opholde sig her i landet i mindst 6 måneder inden for et skoleår.

§ 33. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i folkeskolens undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt friskole, i en anerkendt privat realskole eller gymnasieskole, i en statsskole eller i en kommunal gymnasieskole, eller som modtager hjemmeundervisning efter reg­lerne i kapitel 4 i lov om friskoler og private realskoler m.v., skal ikke deltage i folkesko­lens undervisning. Det samme gælder elever, som efter det 7. klassetrin gennemgår kurser, der ikke er erhvervsmæssige grunduddan­nelser, på en godkendt efterskole, ungdoms­kostskole eller husholdningsskole, eller som er optaget på et anerkendt kursus, hvis un­dervisning svarer til folkeskolens. Under­visningsministeren fastsætter regler for, i hvilket omfang undervisningspligten her­med kan anses for opfyldt ud over kursus­tiden.

Stk. 3. Skolenævnet kan efter forældrenes anmodning, jfr. § 46, tillade, at en elev efter 8 års undervisning helt eller delvis opfylder undervisningspligten ved at deltage i er­hvervsmæssig uddannelse, når særlige grun­de taler for, at det er til elevens bedste. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes af­gørelsen af skolekommissionen, i Køben­havn af skoledirektionen. Tilladelsen kan betinges af, at eleven deltager i undervisning i ungdomsskolen. Tilladelsen indberettes til undervisningsministeriet.

§ 34. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år, og ophører den 31. juli, efter at barnet har modtaget regelmæssig undervis­ning i 9 år. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet grund­skolen eller hermed ligestillet uddannelse, jfr. § 33, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Skolekommissionen, i København skoledirektionen, kan efter forældrenes an­modning eller med deres samtykke, jfr. § 46, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræ­den, når det er begrundet i barnets udvik­ling. Godkendelsen kan betinges af, at bar­net optages i en børnehave eller en børne­haveklasse.

Stk. 3. Skolenævnet kan efter forældrenes anmodning fritage en elev for undervisnings­pligt efter 8 års undervisning, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste. For elever, der er omfattet af § 33, stk. 2, træffes afgørelsen af skolekommissionen, i København af skoledirektionen. Fritagelsen indberettes til undervisningsministeriet.

§ 35. Forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, skal medvirke til, at det opfylder undervisnings­pligten, og må ikke lægge hindringer i vejen herfor.

§ 36. Et barn kan efter forældrenes an­modning, jfr. § 46, indskrives i en skole fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år. Barnet indskrives i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jfr. dog stk. 4.

Stk. 2. Skolekommissionen, i København skoledirektionen, kan bestemme, at anmod­ning om indskrivning skal indgives inden en vis frist. I de år, hvor der afholdes kommu­nalvalg, kan anmodninger dog tidligst kræ­ves indgivet 1. marts.

Stk. 3. Optagelse i folkeskolen finder sted ved skoleårets begyndelse. I tilfælde af syg­dom eller under andre særlige omstændig­heder kan optagelse ske i skoleårets løb.

Stk. 4. Skolekommissionen, i København skoledirektionen, kan tillade, at et barn optages eller forbliver i en anden skole end dets distriktsskole. Tilladelsen skal så vidt muligt gives, hvis barnet har søskende i samme skole.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fast­sætte regler om indskrivning og udskrivning af undervisningspligtige børn.

§ 37. Et barn kan efter forældrenes an­modning, jfr. § 46, optages i en børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, eller senere, jfr. § 34, stk. 2. Ønskes flere børn optaget, end der er plads til, jfr. § 15, stk. 3, optages de ældste børn først, medmindre særlige hensyn til de enkelte børn taler for at fravige denne rækkefølge.

Stk. 2. Er der tilmeldt færre børn end 18, kan overskydende pladser benyttes til at optage yngre børn, der kan forventes opta­get i 1. klasse det følgende år, jfr. § 38, og som er fyldt 5 år ved skoleårets begyndelse.

§ 38. Et barn kan efter forældrenes an­modning, jfr. § 46, optages i 1. klasse i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, hvis det må antages at kunne følge undervisnin­gen i klassen. Viser det sig efter optagelsen, at barnet ikke er tilstrækkelig udviklet, og er der ved skolen oprettet børnehaveklasse, kan barnet inden 3 måneder henvises hertil, hvis forældrene ønsker, at det skal fortsætte skolegangen.

§ 39. Lærerne fører kontrol med, at de undervisningspligtige børn, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen. Det samme gælder børn, der er optaget i 1. klasse før undervisningspligtens indtræden, jfr. § 38.

Stk. 2. Er en elev udeblevet fra undervis­ningen, skal forældrene, jfr. § 35, personligt eller skriftligt give skolen oplysning om grunden hertil. Skyldes udeblivelsen syg­dom af mere end 2 ugers varighed, kan sko­len forlange lægeattest herfor.

Stk. 3. Skolens leder underretter skolenævnet forud for hvert møde om alle udeblivelser, der ikke skyldes sygdom eller an­den gyldig grund.

Stk. 4. Er en elev udeblevet fra undervis­ningen uden gyldig grund, kan skolenævnet:

1) anmode forældrene om personligt eller skriftligt at give nærmere forklaring om grunden til udeblivelsen,

2) pålægge skolen at søge nærmere kontakt med forældrene,

3) pålægge skolen at indstille eleven til skolepsykologisk undersøgelse,

4) henstille til forældrene at søge bistand hos familievejledningen eller andre institutioner, eller

5) indberette sagen til det sociale udvalg.

Stk. 5. Er der grund til at antage, at en elevs udeblivelse fra undervisningen alene skyldes særlige forhold i skolen, bør skole­nævnet søge disse forhold ændret eller stille forslag om, at eleven overflyttes til en an­den skole, jfr. Skolestyrelseslovens § 20, stk. 3.

Kapitel 6.

Udgifterne til folkeskolen.

§ 40. Alle udgifter til folkeskolen påhvi­ler kommunerne, for så vidt der ikke er ud­trykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten, amtskommuner­ne eller andre. Udgifterne til amtskommu­nale skoler, jfr. § 20, stk. 5, påhviler på til­svarende måde amtskommunerne.

Stk. 2. Udgifterne til undervisning på in­stitutioner uden for Københavns og Frede­riksberg kommuner, jfr. § 21, stk. 2, påhvi­ler den amtskommune, hvor institutionen er beliggende.

§ 41. Staten yder tilskud til lærerlønninger m.v. med 60 pct. af følgende udgifter:

1) Lønning til tjenestemænd i folkeskolen samt reguleringer heraf.

2) Stedtillæg, generelle tillæg og særlige tillæg, fastsat ved lov eller ved aftale indgået i henhold til tjenestemands­loven.

3) Personlige tillæg i henhold til tjeneste­mandsloven og lønnings- og klassificeringsloven.

4) Udgifter til særlige undersøgelser i henhold til lov om tjenestemands­pension § 32.

5) Ventepenge[1] samt lønning i henhold til Tjenestemandslovens § 32.

6)  Lønning til timelærere og faste vikarer.

7)  Lønning til fritidspædagoger og børneforsorgspædagoger ved observations­skoler og heldagsskoler og til social­rådgivere og klinisk uddannede psyko­loger tilknyttet skolepsykologisk råd­givningsvirksomhed, for så vidt norme­ringen af disse stillinger er godkendt af undervisningsministeren.

8) Lønning til faglærere og andet personale med særlig uddannelse, jfr. § 27, stk. 2, og § 28.

9) Vikarudgifter, der skyldes, at en tjene­stemand i folkeskolen, timelærer eller fast vikar på grund af sygdom eller andre ham utilregnelige forhold ikke kan varetage sin tjeneste, samt vikar­udgifter under en lærers suspension. Har fraværelsen sammenhængende va­righed af mere end et år, overtager staten hele udgiften efter dette års udløb.

10) Feriegodtgørelse, flyttegodtgørelse og jubilæumsgratiale.

Stk. 2. Udgiften til pensioner til tjeneste­mænd i folkeskolen og deres efterladte samt pligtige præmier afholdes af staten.

Stk. 3. Efterindtægt udredes, og udgiften fordeles efter samme regler som den ydelse, hvoraf efterindtægten beregnes.

Stk. 4. Statens udgifter efter stk. 1 og 2 til Københavns kommune fastsættes på grund­lag af de lønnings- og pensionsregler, der gælder uden for København, og for løntilskuddets vedkommende i henhold til en normeringsplan, der godkendes af undervis­ningsministeren efter indstilling fra Københavns magistrat.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fast­sætte regler om begrænsning af løntilskuddet til undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3.

§ 42. Statens tilskud efter § 41 til kom­munerne uden for København udbetales gennem amtskommunen.

Stk. 2. Amtsrådet kan tilbageholde til­skuddet, hvis skoleplanens eller undervis­ningsplanens bestemmelser ikke overholdes, eller hvis der ikke foretages sådanne ændrin­ger i skoleplanen eller undervisningsplanen, som kræves efter loven eller efter regler, der er fastsat i henhold til loven.

Stk. 3. Klager over amtsrådets afgørelse efter stk. 2 har opsættende virkning. Det samme gælder, hvis klageinstansens afgørelse inden 4 uger fra dens meddelelse ind­bringes for domstolene.

§ 43. Amtskommunen yder tilskud med 75 pct. af udgifterne til befordringsordninger i henhold til § 26, der er godkendt af amts­rådet. Udgifterne ved elevbefordring til amtskommunale skoler, jfr. § 20, stk. 5, afholdes fuldt ud af amtskommunen.

Stk. 2. Reglen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke Københavns og Frederiksberg kommuner.

Kapitel 7.

Andre bestemmelser.

§ 44. Der udfærdiges et ordensreglement for kommunens skoler.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fast­sætte almindelige regler om foranstaltninger til fremme af trivsel i skolerne.

§ 45. Tiden for konfirmationsforberedel­sen fastsættes ved forhandling mellem skole­kommissionen og præsterne i kommunen, i København ved forhandling mellem skole­direktionen og provsterne. Kan der ikke op­nås enighed mellem parterne, træffer kom­munalbestyrelsen den endelige afgørelse af spørgsmålet.

Stk. 2. Der skal sikres konfirmations­forberedelsen den nødvendige tid inden for de rammer, der er angivet i § 14, stk. 2.

§ 46. Forældrenes rettigheder efter §§ 11, 12, 19, 20, 33, 34 og 36-38 og de i medfør af loven givne regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Er eleven ikke undergivet for­ældremyndighed, træffer denne selv afgørelse efter § 11, stk. 1 og 3, § 19 og § 20, stk. 3.

Stk. 2. Bortset fra spørgsmålene om skole­gangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyn­diget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.

§ 47. Undervisningsministeren kan fast­sætte regler om regulering af skolebyggeriet ud fra pædagogiske, planlægningsmæssige og økonomiske hensyn.

Kapitel 8.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 48. Loven træder i kraft den 1. august 1974.

Stk. 2. § 17, stk. 2 og 3, har dog virkning fra den 1. april 1974.

§ 49. Lov om folkeskolen, jfr. lovbe­kendtgørelse nr. 172 af 8. maj 1972, ophæ­ves.

Stk. 2. Lovens §§ 13, 16, 17, 19-22, 35, 38 og 52, stk. 3, finder dog fortsat anvendelse for elever, der er optaget i 8. klasse eller 1. realklasse den 1. august 1973 eller tidligere.

§ 50. Undervisningsministeren kan for tiden indtil 1. august 1978 fastsætte regler om et højeste antal lærerkræfter ved skoler­ne.

§ 51. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.