Kilder
Kildeintroduktion:
I brevet nedenfor beskriver en lærer sit forslag til, hvordan man kan afskaffe karakterer og prøver i folkeskolen. Den socialdemokratiske undervisningsminister Knud Heinesens (f. 1932) svar til læreren er også gengivet i denne kilde. Anledningen var et forslag til ændring af Lov om folkeskolen, der lå i den politiske støbeske. Undervisningsministeren havde i juli 1972 udsendt lovforslaget i kølvandet på, at et bredt udsnit af Folketinget i 1969 havde anerkendt behovet for at modernisere folkeskolen. Lovforslaget, der blev fremsat 15. december 1972, blev imidlertid revset kraftigt i samfundsdebatten, og der kom så mange høringssvar, at Heinesen valgte at udskyde det.
I Knud Heinesens lovforslag fra 1972 var en af hovedingredienserne en afskaffelse af realskolen til fordel for en 9-årig enhedsskole. Derudover indeholdt lovforslaget også afskaffelse af karakterer og eksaminer, større elev- og forældreinddragelse samt en ændring af formålet med kristendomsundervisningen fra forkyndende til kundskabsformidlende. Desuden blev elevernes demokratiske dannelse en del af folkeskolens formålsbeskrivelse.
Det var disse elementer, der fik både enkeltpersoner og organisationer til at agitere kraftigt mod lovforslaget, der altså endte med at blive udskudt. De næste år blev folkeskoleloven fortsat debatteret, og i 1975 blev der med den socialdemokratiske Ritt Bjerregaard (1941-2023) som undervisningsminister vedtaget en ny folkeskolelov, der på nogle punkter, bl.a. indførelse af enhedsskolen, fulgte Knud Heinesens oprindelige forslag. Den nye lov bibeholdt dog - i modsætning til forslaget i 1972 - karakterer, eksaminer og visse former for niveaudeling af eleverne.
Hadsten den 2. august 1972
Hr. undervisningsminister Knud Heinesen.
Det er med stor glæde, jeg har læst om Deres oplæg til diskussion vedrørende folkeskolen. Desværre har jeg kun gennem pressen stiftet bekendtskab med Deres forslag, men ud fra det, kan jeg kun ønske det alt held.
Når jeg skriver til Dem, er det fordi, jeg har set megen kritik af planerne om afskaffelsen af prøver og eksamen. Man mener, at en udtalelse kan blive forkert. Her har jeg et forslag, som jeg hermed stiller til Deres rådighed. Forslaget er: Når man nærmer sig slutningen af 9. klasse, holder rådgivningslærer, klasselærer og klassens øvrige lærere et møde, hvor man drøfter oplæg til udtalelser. Derefter mødes klasselærer, rådgivningslærer, en repræsentant for elevrådet og hver enkelt elev. De udformer så i fællesskab udtalelserne. Hver enkelt elev har således medindflydelse på sin egen udtalelse, og i udvalget har eleverne lige så stor indflydelse som lærerne.
Skulle de i enkelte tilfælde ikke kunne blive enige, kan man inddrage elevens forældre og skolens inspektør, men jeg er sikker på, at det næsten aldrigt vil blive nødvendigt. Karakterer og prøver kan så afskaffes som i Deres forslag.
Med venlig hilsen
[anonymiseret], lærer
[anonymiseret] 8370 Hadsten
Svar fra Knud Heinsen
Hr. lærer [anonymiseret], Hadsten.
Tak for Deres venlige brev af 2. august 1972, hvori De blandt andet ønsker mit udkast til lov om folkeskolen held og lykke.
De gør opmærksom på, at der efter offentliggørelsen af udkastet er fremkommet en del kritik af den del af forslaget, der omhandler afskaffelsen af prøver og eksaminer til fordel for en dokumentation i forbindelse med udtalelser og fremkommer i denne forbindelse med et forslag, hvorefter den enkelte elev vil få medindflydelse på sin egen udtalelse.
Jeg har læst Deres forslag med interesse, og jeg har sympati for tanken om elevernes medvirken ved udformningen af de udtalelser, som de i følge udkastet til forslag til lov om folkeskolen har krav på ved undervisningens ophør.
Efter mit skøn er det dog nok for tidligt på indeværende tidspunkt at formalisere elevernes medindflydelse på et område, hvor man endnu mangler erfaringer, men en fremgangsmåde, som den De foreslår, vil kunne tænkes udviklet efterhånden, og såfremt det sker, vil det blive lettere at udforme regler for den nævnte ordning.
Jeg kan imidlertid love Dem, at Deres forslag vil indgå i mine overvejelser, når de generelle regler for udformningen af udtalelser til sin tid skal udformes.
Med venlig hilsen
Knud Heinesen