Kilder
Kildeintroduktion:
Store Bededag er en særlig dansk helligdag, der falder om fredagen den fjerde uge efter påske. Helligdagen blev indført i det dansk-norske rige som faste-, bods- og bededag af Christian 5. (født 1646, regent 1670-1699) ved lov i 1686. Baggrunden var et ønske om at rationalisere og rydde op i de mange kristne bede- og bodsdage, der havde eksisteret i mange hundrede år og havde overlevet reformationen. Bededage blev traditionelt brugt til, at befolkningen i kirkerne takkede Gud og bad om fred, frelse og mildnelse af hans vrede og straf.
I lovteksten fra Forordningen om Store Bededag, der er gengivet nedenfor, blev der fastsat regler for dagens helligholdelse. Den skulle indvarsles ved, at kirkens største klokke skulle ringe kl. 18 aftenen før. Al handel, spil, arbejde og udskænkning var fra da af forbudt – det var baggrunden for, man om torsdagen købte hvedetvebakker. De blev ristet hjemme (tvebak betyder bagt to gange) og serveret som 'varme hveder' på selve bededagen. Forordningen bestemte også, at alle kongens 'kære og tro undersåtter' ædru og fastende skulle deltage i selve bededagens fire kirkelige handlinger: morgengudstjeneste, højmesse, tolvprædiken og aftensang. Hovedmanden bag indførelsen af Store Bededag var Hans Bagger (1646-1693), biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. Han fik i sit embede stor indflydelse på udarbejdelsen af Danske Lov fra 1683 og det nye kirkeritual i 1685.
Bededagsforordningen fra 1686 som den er gengivet i Kong Christian 5.s Forordninger og andre Aabne Breve. Klik på billedet for en større version.
Forordning om en Extraordinarie Bede-Dag Aarligen, 27. marts 1686
Vi Christian den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmarck og Norge etc. Giøre alle vitterligt, at Vi allernaadigst hafver for got anseet at anordne og paabiude, Saasom Vi og hermed Allernaadigst anordner og paabiuder, at udi begge Vore Riger og tilhørige Lande, Aarligen paa dend fierde Fredag som efter Paaske Helligdage indfalder, een extraordinarie Bede-Dag skal holdis; Dog eftersom samme Bededag icke udi dette nærværende Aar, For Tidens Korthed og eendeel Vore Landes vjt fraliggende, saa snart som det behøfvedis, ofver alt kand publiceris, hafver Vi, alleeniste denne gang, der til Allernaadigst berammet efterskrefne Fredage, Nemligen, udi Vort Rige Danmark dend 7 May. Item udi Vort Rige Norge dend 25. Junii og paa Vore Lande Island og Færøe dend 27. August i førstkommendis; Mens siden Aarligen, paa forbemelte fierde Fredag efter Paaske, som før er rørt, at holdis. Og paa det saadant gudeligt og saa høy magt paaliggende Verck, med god og tilbørlig Andagt maa forrettis, ville Vi at ofver alt, baade i Kiøbstæderne og paa Landet, Aftenen for fornefnte Bede-Dag klocken Sex, skal ringis med dend største Klocke til hver Kircke, da alle Boeder, Kieldere og Kroer, hvor nogen slags Vare eller Drick selgis, strax skal tilluckis, og ingen videre Handel, i hvad det og være kand, den Aften drifvis; Og byde Vi hermed og alvorligen befale alle Vore kiere og tro Undersaatter, at de retter dennem efter, ædrueligen, skickeligen og betimeligen paa fornefnte almindelige Bede-Dag til Kircke og Guds Huus alle endrægteligen at komme, og indtil alle Tienisterne ved Guds Bistand andægteligen ere forrettede, at faste, og dennem fra ald Arbeyde, Reiser (Posten alleene undtagen) sampt Spil, Læg, Dobbel og anden Verdslig Forfengelighed entholde, og af yderste Magt beflitte dennem paa, med saadan Christelig Andagt at fremkomme, at det for Gud kand være tæckeligt og behageiigt.
Til hvilcken ende, paa fornefnte Bede-Dag, strengeligen skal være forbudet, udi alle ordinarier, Pensioner, Herberger og Verts-Huuse eller Kroer, paa Landet saavel som i Kiøbstæderne, Mad eller Dricke, førend ald Guds Tieniste, som ofven er meldet, fuldkommen er forrettet, nogen, i hvem det og være kand, at gifve eller skaffe, de Siuge og Svage herudinden undtagen. Befindis nogen sig herimod utilbørligen at forholde, straffis uden Persons Anseelse, som voris Mandaters motvillige Ofvertrædere; hvormed hver StædsØfrighed tilbørlig indseende skal hafve, og derofver alvorligen holde, saa fremt de icke af Voris General-Fiscal [1] vil tiltalis, om de herudi forsømmelig at være befindis. Og skal Superintendenterne i forskrefne Vore Riger og Lande, dette Voris Bref af alle Prædickestole, hver i sit anbetroede, Stift, for Meenighederne, lade læse, Og ellers tilholde deris Underhafvende Prouster og Præster, Aarligen Søndagen nest for fornefnte Bededag, af Prædickestolene at erindre og formane deris Tilhørere, at de med een Christelig Forbereedelse, dette hellige Verck i Ædruelighed, Skickelighed, og med gudelig Andagt forrette, Og saaledis omvender sig til Herren deris Gud af gandske Siæl og Hierte, at det udi ald deris Lif og Lefnet, stædse maa sees og fornemmis. Thi byde og befale Vi vore Græfver og Friherrer, samt Stifts-Befalingsmænd, Superintendenter [2], Amtmænd, Lands-Dommere, Præsidenter [3], Borgemestere og Raad, Fogeder og alle Vedkommende, som dette Voris Patent under Voris Cancellj-Seigl tilskicket vorder, at de det paa behørige Stæder til allis Efteretning strax lader læse og forkynde, saa derhos tillige med Provsterne og Præsterne flittig og forsvarlig indseende hafve, at denne Voris Allernaadigste Villie i alle Maader tilbørligen efterkommes. Gifvet paa Vort Slot Kiøbenhafn den 27 Martii Anno 1686.
Under Vor Kongelig Haand og Signet
Christian
Ordforklaringer m.m.
[1] General-Fiscal: General-fiskal var en embedsmand, der fungerede som øverste statsanklager.
[2] Superintendenterne: Benævnelse i stedet for biskop, brugt efter refromationen.
[3] Præsidenter: Øverste leder eller formand i en lokalforsamling.