De tyske soldater

I Odder by var der fra oktober 1942 til tider op til 1200 tyske soldater. De fyldte meget i gadebilledet, og borgerne kunne tydeligt mærke, at tyskerne var kommet til egnen. Man fandt også hurtigt ud af, at ikke alle tyskere var ens, og endda at ikke alle tyskere var tyskere, idet både rumænske og ungarske tropper i tysk tjeneste samt russiske krigsfanger var stationeret i byen i perioder. Et eksempel på dette var Odder Højskole, hvor skiftende tyske troppeafdelinger fra 1943 indkvarteredes. Forstanderfamilien blev boende på skolen og beretter, at tropper, som kom direkte fra Østfronten, ingen hensyn tog og efterlod skolen ribbet for alt af værdi. Andre tropper derimod gjorde alt for at vise hensyn og bevare et godt forhold til lokalbefolkningen. Forstanderen beskriver således, hvordan græsplænen i forbindelse med udskiftning af troppeenheder gik fra at være parkeringsplads for tyske køretøjer til at få skilte med teksten 'Græsset maa ikke betrædes'.

Selvom størstedelen af lokalbefolkningen således søgte at undgå konfrontationer, så opstod der alligevel enkelte sammenstød. Det var dog især, hvad man kan betegne som fuldemandsbataljer, når enkelte lokale ved indtagelse af alkohol lod deres antipati mod besættelsesmagten komme til udtryk.

Lokale borgere på 'den forkerte side'

Mens den største del af befolkningen søgte at ignorere de tyske soldaters tilstedeværelse og på bedste vis lade hverdagen gå videre, lod man i stigende grad aggressioner gå ud over den lille gruppe af borgere, som af resten af lokalsamfundet regnedes for at være på 'den forkerte side'. I besættelsens første år var det først og fremmest egnens få medlemmer af det danske nazistiske parti DNSAP og andre, som åbent bekendte deres tyske sympatier, som tiltrak sig det omgivende samfunds opmærksomhed. Senere, da tyskerne kom til egnen, trådte disse personer mere i baggrunden i den lokale bevidsthed i forhold til værnemagere og de lokale piger, som havde kontakt med tyske soldater - i folkemunde kaldet 'tyskerpiger'. Disse grupper pådrog sig lokalsamfundets sladder, hån og i flere tilfælde forfølgelse i form af knuste vinduer, trusselsbreve og nedladende tilråb på gaden eller ligefrem overfald.

Modsat på den jyske vestkyst og enkelte steder i Midtjylland havde tyskerne ingen befæstningsarbejder i lokalområdet. Alligevel fandtes der også på Odder-egnen enkelte lokale, som på den ene eller anden måde arbejdede for værnemagten, og det var forskelligt, hvordan disse opfattedes af resten af befolkningen. Generelt så man gennem fingre med arbejdsløse, som af kommunen fik tildelt arbejde hos tyskerne for at kunne forsørge deres familie. Men der er også eksempler på, at familier i lokalområdet er blevet chikaneret, hvis manden i huset eksempelvis arbejdede i Tyskland.

Odder-egnen var en udpræget landbrugsegn, og efter de tyske troppers ankomst købte de landbrugsprodukter hos mange af egnens landmænd. Salg til værnemagten var ikke velset blandt resten af befolkningen, men den mulige fortjeneste gjorde, at mange lokale grise alligevel endte i messerne på Odders tyske kaserner.

De skiftende tyske kommandanter samarbejdede med sogneråd, politi og vagtværn i forsøget på at holde lokale piger og tyske soldater væk fra hinanden og specielt at holde pigerne væk fra de tyske indkvarteringssteder. Formålet var selvfølgelig at undgå problemer og trusler mod den relative stabilitet og ro på egnen. Dette lokale samarbejde på området var desuden også dikteret fra national side pga. frygten for spredning af kønssygdomme. Hvis politi eller vagtværnspatrulje således traf en dansk pige i selskab med en tysk soldat på gaden, blev pigen som oftest taget med på stationen for at statuere et eksempel. I et forholdsvis lille lokalsamfund som Odder fulgte sladderen hurtigt efter en sådan episode, og tyskerpigerne var under besættelsen generelt den gruppe, som oplevede den største forfølgelse fra resten af samfundet. Under selve besættelsen lå straffen i lokalsamfundet først og fremmest i, at pigerne blev mødt med en kold skulder. I befrielsesdagene antog den lokale hævngerrighed mere åbenlyse former. Som i resten af landet oplevede man også i Odder, at tyskerpiger blev offentligt ydmyget ved at blive klippet, få revet tøjet af, få tegnet hagekors på kroppen eller på anden måde krænket fysisk og psykisk.