Uddrag af Lov om foranstaltninger til værn for den danske valuta, 30. januar 1932

Kilder

Kildeintroduktion:

I Danmark blev der lavet en række politiske aftaler og lovgivning for at holde økonomien på ret kurs i 1930’erne. Dansk lovgivning, ligesom i andre vestlige lande, blev præget af protektionisme, hvor hovedessens var at isolere de enkelte landes økonomier fra hinanden. I 1932 vedtog Danmark den såkaldte valutalov, "Lov om foranstaltninger til værn for den danske valuta". Hensigten var at stabilisere økonomien ved at sikre eksporten, især til England, gennem importreguleringer og tiltag, der skulle øge den indenlandske produktion.

Loven indeholdt blandt andet oprettelsen af Valutacentralen, som udstedte importtilladelser til råstoffer og produktionsmidler. Tanken var, at udenlandske varer ville stige i pris, mens råvarepriserne ikke ville stige i samme grad. Forarbejdning, der tidligere havde været billigere i udlandet, kunne nu rentabelt foregå i Danmark, hvilket skulle øge beskæftigelsen på grund af øget efterspørgsel og lavere produktionsomkostninger.

Lov om Foranstaltninger til Værn for den danske Valuta, 30. januar 1932
Valutacentralen blev oprettet ved Lov om Foranstaltninger til Værn for den danske Valuta den 30. januar 1932. Nationalbanken stod for administrationen i Valutacentralen, der håndterede rationeringen af fremmed valuta. Klik på billedet eller her for at se hele lovteksten som pdf. Fra: Lovtidende 30. januar 1932 


§2. Ministeren for Handel og Industri bemyndiges til efter Forhandling med det i §1 nævnte udvalg at foreskrive, at Indførsel fra Udlandet af Varer og Værdipapirer (herunder Kuponer), kun kan ske, naar Attest foreligger fra Nationalbanken om, at der af valutamæssige Grunde intet er til Hinder for Indførselen.

Ved de Forskrifter, der i saa Henseende maatte blive udfærdiget, vil det være at bestemme, at Tilladelse til Indførsel skal gives og Betalingsmidler stilles til Raadighed for saadanne Raastoffer og Produktionsmidler, der er en Forudsætning for Eksportvirksomhed og anden Virksomhed, hvorved der tilføres Landet fremmed Valuta, og at derefter i første Række Hensyn vil være at tage til, at Valuta skaffes til Raastoffer og Produktionsmidler, der er nødvendige for Opretholdelse af produktive Virksomheder her i Landet.


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 
Logo for 100 danmarkshistorier    Logo for Aarhus Universitetsforlag

Om kilden

Dateret
30.01.1932
Oprindelse
Lovtidende 30. januar 1932
Kildetype
Lov
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. december 2024
Sprog
Dansk
Litteratur

Hansen, H.P.: Spind og Bind. Bindehosens – Bindestuens og Hosekræmmerens Saga, Munksgaard (1947).

Holm-Jensen, Kristine: Uld-jydens triumf. 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2024).

Holm-Jensen, Kristine: ULD – historien om den midtjyske tekstilindustri i det 20. århundrede. Forlaget Stout (2018).

Illeris, Sven: Hernings Erhvervshistorie 1950-2006. Historisk Forening for Herning Kommune, Poul Kristensens Forlag (2007).

Jensen, Kristoffer: Beklædningsindustriens møde med globaliseringen. Brancheorganisationer og individuelle virksomheder under pres, perioden 1960-2000, Syddansk Universitetsforlag (2013).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
30.01.1932
Oprindelse
Lovtidende 30. januar 1932
Kildetype
Lov
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. december 2024
Sprog
Dansk
Litteratur

Hansen, H.P.: Spind og Bind. Bindehosens – Bindestuens og Hosekræmmerens Saga, Munksgaard (1947).

Holm-Jensen, Kristine: Uld-jydens triumf. 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2024).

Holm-Jensen, Kristine: ULD – historien om den midtjyske tekstilindustri i det 20. århundrede. Forlaget Stout (2018).

Illeris, Sven: Hernings Erhvervshistorie 1950-2006. Historisk Forening for Herning Kommune, Poul Kristensens Forlag (2007).

Jensen, Kristoffer: Beklædningsindustriens møde med globaliseringen. Brancheorganisationer og individuelle virksomheder under pres, perioden 1960-2000, Syddansk Universitetsforlag (2013).

Udgiver
danmarkshistorien.dk