Artiklen i Nyt fra Hammerum Herred, nr. 8, februar 1958. Klik her eller på billedet for at se hele artiklen i pdf-format. 

Dansk Konfektion ligger i topklasse i dag

Af Dagens Nyheder’s dame-redaktør Didder Rønlund

Damerne vil gerne vide besked med fransk mode, men kravet om dansk konfektions-orientering stiger stadig…

For blot få år tilbage ofrede en dansk modeskribent ikke mange linjer på den hjemlige konfektion. Derimod havde man ofte hovedbrud med hensyn til at få de franske modelopvisninger dækket forsvarlige ind – og med forsvarligt mentes helst udsendt medarbejder eller lokal korrespondent. Resultatet var langstrakte modereferater, der udførligt behandlede alle førende franske huses kollektioner. 

Ikke sådan at forstå, at der slet ikke blev ofret tid eller interesse på det danske tøj, men det var rigtignok kun model-genren, der ”gjorde” sig. Al ære og respekt for den, intet er dejligere end en virkelig gennemført kollektion af dyre modeller. Men hvad med konfektionen?

Konfektioneret tøj blev bedre og bedre. Man var klar over, at er eller andet haltede. Stod disse alenlange referater om parisermodeller til flere tusind kroner i kontakt med tiden, den danske dyrtid?

Vist gjorde de ej. Enhver ægte evadatter vil gerne vide besked om påhittene i Paris og kunne følge med i, om Dior p.t. sig H, A eller Y. Rent overfladisk vil hun også gerne kende Fath og Balmain. Men det er ikke disse huse hun køber i.

Hvis hr. Hansen eller hr. Olsen har afsat 300 kroner til en dragt, interesserer det fruerne Hansen og Olsen at vide, hvad de kan få for deres 300 kroner – og hvilke ting, der kan vælges med først fordel. Kort sagt: De vil gerne være fransk orienterede, men de stiller et vist fra til dansk orientering også.

En læserinde ringede mig en dag op fra Jylland: - Jeg er altså en af dem, der har fået galt fat i dagens madopskrift skyndte hun sig at sige. Men jeg synes, De bør vide, at jeg i de sidste par måneder har fulgt Deres referater af dansk konfektion så omhyggeligt, at jeg, når jeg nu kommer to dage til København med min mand, nøjagtig ved, hvilke mærker jeg skal spørge efter. En dejlig dragt har jeg allerede fået herovre, jeg vidste jo, hvad jeg vilde have, og hele kollektion – eller i hvert fald det meste af dem, fandtes i vor egen by!

Det er klart, at den slags opmuntrer til at fortsætte med referaterne, med ris og ros og med den omtale af varerne, der i sig selv virker som endnu en opmuntring på de folk, der står bag produktionen.

Alt dette var et sidespring, lad os vende tilbage til selve konfektionen. - Jeg nævnte før, at dansk konfektion bliver bedre og bedre. Det gør den. Hvis nogen stadig lefler for den billige smag, gør de det i hvert fald stille. De kollektioner, der stilles frem til kritik, er oftest prægede af en ganske enkel stil, og det er det, vi skal have frem. Lad os for eksempel tage en jerseydragt. Hvorfor kan en dansk jerseydragt tage konkurrencen op med mangen udenlandsk og hævde sig så fint? Simpelthen fordi den brillerer ved sin enkelhed. Kvaliteten skal naturligvis være tip top, men hvis den er det, og hvis fabrikanten eller createuren samtidig lægger hele vægten på detaljernes raffinement, så har vi varen, selv de mest kræsne kvinder akcepterer.

Det samme gælder med andre dragter, med frakker, kjoler og strikvarer. Vi kan i dag finde frakker hos Saks på Fifth Avenue i New York, der er fabrikerede i - Valby! I Stockholm er man så begejstrede for dansk konfektion, at man hos NK (byens førende stormagasin) lancerer danske konfektionsfrakker i MODEL-salonen, som der i huset hedder den franske salon.

Herhjemme kan vi danske kamgarns, cashmere og lambswool cardigansæt i italiensk stil. Da jeg forleden blev præsenteret for en prøvekollektion af disse strikvarer, kom jeg tilfældigvis til at se emballagen, som var yderst udenlandsk præget – og ikke engang havde et par millimeter tilovers for et lille ”Made-in-Denmark”. Det fik vi en stor diskussion ud af, fabrikkens ledende folk og jeg. Man hævder, at en dansk emballage ikke sælger så godt, som en udenlandsk…. Jeg måtte bøje mig. Der kommer ikke noget ”Made-in-Denmark” på cardigan’ernes plastikposer.

Og vi har textilkrise!

Hvorfor jeg tillader mig at blive ved med at mene, at ingen vil undgå en vare, bare fordi den er dansk, hvis den da eller er rigtig!

Hvad herrerne angår, er der også sket store ting inden for deres del af konfektionen i de sidste år. Skræddersyede habitter er stadig skræddersyede habitter, men konfektionen trænger frem, og det er ingen dårlig konfektion. Af nyheder skal ganske kort nævnes det nye A-buksesnit, hvilket skulle betyde benklæder, der sidder som de skal - uden overflødigt stof.

Herrernes jakker har højere knapsætning, som består af tre knapper, reverset er også blevet smallere, medens opslagene på benklæderne helst helt skal forsvinde, hvis han da ikke vil være comme it faut.

For såvel herrer som damer gælder de løse foer til vinterfrakkerne. De kan være af pelsværk, men er oftest af uld i en stærk kontrastfarve (for eksempel knaldrødt foer i en kameluldsfrakke!) eller i dæmpede tartans, hvad de fleste mænd så afgjort vil foretrække.

Skulle enkelte danskere endnu gå rundt i den vildfarelse, at konfektion stadig er noget trist og ens, der hænger i rækker og på bøjler, skal jeg slutte med oplysningen om, at der til denne vinter var lanceret en konfektionsfrakke helt underforet med bæver. Frakken kom til at koste mellem 6 og 7000 kroner. Og når den hænger på bøjlen, er der bestemt ingenting at rynke på næsen ad. For den hænger der nemlig med værdighed.

Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.