Kilder
Kildeintroduktion:
Baggrunden for det kongelige reskript fra 1741 kan spores tilbage til den uldproduktion, der fandt sted i Midtjylland siden første halvdel af 1600-tallet. Befolkningen i området forarbejdede og solgte uldne strikkede varer både indenlands og til udlandet som et supplement til deres landbrugsindtægter.
Omkring 1680 begyndte lokale unge bondesønner at rejse til større byer som København for at sælge uldvarer. Men på grund af den gældende købstadslovgivning, som krævede medlemskab af et laug og et borgerbrev for at handle, opstod der konflikter med etablerede kræmmerlaug, især i København.
For at løse disse konflikter og regulere handelen blev den kongelige forordning af 1741 indført. Denne forordning gav uldkræmmere tilladelse til at sælge deres varer, forudsat at de havde indløst et uldhandlerpas hos politimesteren i deres hjemegn og overholdt forordningens bestemmelser. Dette gjorde det muligt for dem at handle lovligt uden for købstæderne og bidrog til at stabilisere og fremme den lokale økonomi.
"Vi approbere hermed vores General Lands Oec. Og Com Coll. allerunderdanigst giort Forestilling, og ville allernaadigst, at vedkommende Stiftsamtmænd ved et Rescript anbefales at tilholde Landfiscalerne, og alle andre under hvad Prætext det være kunde, at entholde sig fra at hindre eller forbyde Supplicanterne med disse Herreders Indvaanere saaledes herefter, som hidindtil skeet er, at handle og negocere, samt at det maa staa bemte. Indvaanere frit for at sælge og afhende de af dennem forarbeidede Uldene og Linnede Vahre til hvem, de lyster, og hvor de same beqvemmeligst og best kand forhandle og afsette.
Skrevet på vort Slot Christiansborg ude i vores Kongl. Residentz Stad Kiøbenhavn den 30. Januari Anno 1741. Christian R."
Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
