Kilder
Kildeintroduktion:
Ingeborg Christoffersdatter Gyldenstierne (1546-1591) var dansk adelsfrue, godsejer og medlem af den indflydelsesrige adelsslægt Gyldenstierne. Historikeren Anders Sørensens Vedel (1542-1616) forfattede den ligprædiken, som blev holdt ved hendes begravelse den 13. oktober 1591. Den er et godt eksempel på en højadelig kvindes ligprædiken fra slutningen af 1500-tallet. Her italesættes en række af datidens kvindeidealer såsom fromhed, støtte til fattige og underdanighed overfor husbonden. Nedenfor er et uddrag af hendes ligprædiken gengivet.
Ingeborg Gyldenstierne ægtede Albret Iversen Friis (1542-1601), som i en periode var lensmand i Ribe, og sammen fik de 13 børn. Efter ægtefællens død i 1601 arvede hver af de overlevende seks døtre 7000 rigsdaler i rede penge og 20.000 rigsdaler i jordegods, hvilket illustrerer, at familien var særdeles velhavende. Man ved ikke meget om Ingeborg Gyldenstiernes liv, men i hendes ligprædiken blev hun portrætteret som en gavmild og vellidt adelsfrue, der var retfærdig overfor sine tjenere og hjalp de syge og fattige på egnen. Hun døde den 6. september 1591 og blev begravet i Skibet kirke i nærheden af Vejle.
I tiden efter reformationen i 1536 blev det almindeligt, at højadelen enten personligt eller med slægtens indblanding sikrede sig, at deres ligprædiken blev udgivet som bog. Dette format gav mulighed for at medbringe ligprædikenerne på ejernes mange rejser mellem hoffet og herregårdene. Bøgerne var relativt små, hvilket betød, at de ikke blot var tænkt som selvforherligende familiefortællinger, men også som fromhedsopbyggende brugslitteratur. Ligprædikenerne var opbygget nogenlunde ens. Først kom en fortale som blev efterfulgt af en prædiken over dagens tekst, ofte fra Det Gamle Testamente, og herefter kom en levnedsbeskrivelse. Denne beskrivelse fortalte om afdødes slægt, opdragelse, eventuelle karriere, kristne levned og forbilledlige død. Til sidst var der i nogle tilfælde personlige bønner og/eller hyldestdigte til den afdøde.
Ligesom med andre af tidens ligprædikener, så fokuserede Ingeborg Gyldenstiernes levnedsbeskrivelse ikke på de rettigheder, hun havde som adelsfrue, men derimod på hendes forpligtelser som magthaver. Overordnet var udøvelsen af legitim magt afhængig af, at magthaveren: 1) opretholdte orden i samfundet, også selvom dette betød, at man skulle dømme standsfæller, 2) understøttede socialforsorgen, blandt andet ved at oprette fattiggårde, de såkaldte hospitaler, 3) samt støttede kirken og den rette lutherske tro, eksempelvis ved at sørge for, at der blev prædiket den rette lære i de sogne, som lå under magthaverens herregårde eller len. Retningslinjerne for magtudøvelse havde den danske konge og adel bundet sig til med reformationsrecessen af 30. oktober 1536. Recessen afspejlede i høj grad de krav til autoriteterne, som var fastlagt i tidens grundteologiske tekster, særligt i Luthers store og lille katekismus.
Forsiden til Ingeborg Gyldenstiernes ligprædiken 'Om Menneskelige liffs Kaarthed, Elendighed, Vstadighed, oc bestemte Tid: Oc huad Raad oc Middel der imod skal bruges, aff Jobs Bogs fiortende Capitel: Fremsæt til Ligpredicken vdi Erlig oc Velbyrdig, salig Frue Ingeborg, Albret Frisis til Haraldskier, etc. Begraffuelse d. 13. Dag Octobris, Anno Domini, 1591, aff Anders Søffrinssøn Vedel, Prentet i Ribe, Anno M.D.XCII.' Klik her eller på billedet for at se uddraget af ligprædikenen og ligprædikenen i dens fulde længde her på Early European Books, Det Kgl. Bibliotek. Ligprædikenerne blev udgivet som bog i oktav format og var ca. 15 cm i bredden og 23 cm i længden.
Det Første Stycke
ENdog at denne salige oc Velbyrdige
Frue / Frue Ingeborg Gyldenstiern
behøffuer nu / for sin Person / icke
ret besynderligen vor Loff[1] oc Berømmelse /
saa ville wi alligeuel Vngdomen til Beste /
oc andre til it gaat Eksempel / faaregiffue[2]
noget: Først om hendis Byrd[3] / Slect oc
Herkomst: saa om hendis gudelig Omgengelse:
Oc siden om hendis Christelig Affgang /
der hun er skildtis fra denne Verden /
oc hensoffuet[4] vdi HErren.
HVad som hendis Byrd oc Affkom [I. Salig Frue Ingeborg Gyldenstierns Byrd oc herkomst]
er anrørendis / er salig oc Velbyrdig Frue
Ingeborg Gyldenstiern fød paa sin
Fæderne Gaard / Iffuersnes[5] i Fyn / den 1.
Dag May / Aar effter Jesu Christi Guds
Søns Byrd 1546.
HEndis Fader vaar Erlig oc Velbyrdig
Mand / salig Christoffer Gyldenstiern
aff Iffuersnes: Oc hendis Moder vaar
Erlig oc Velbyrdig Fru Anna Parssberg /
som nu begge vdi vor tid ere / lige som de
leffuede Christeligen oc vel / oc saa faare
vdi HErren.
HEndis Farfader vaar Erlig oc Velbyrdig
Mand Her Hinrick Gyldenstiern
Ridder / til Iffuersnes / fordom Kongl.
Maits Leensmand paa Tørning oc Bygholm.
HEndis Farmoder vaar Erlig oc Velbyrdig
Frue Karine Bilde / Her Bendt
Bildes Daatter aff Eggede
HEndis Farfaders Fader vaar Erlig
oc Velbyrdig Mand oc Ridder / Her Knud
Hinrickssøn Gyldenstiern til Restrup / som
vaar ocsaa en tidlang Kongl. Maits Leensmand
paa Bygholm Slot.
HEndis Farfaders Moder vaar Erlig
oc Velbyrdig Frue Hilleborg Skenckel /
Her Bernt Skenckels Daatter aff Iffuersnes.
HEndis Farmoders Fader vaar Erlig
oc Velbyrdig Her Bendt Bilde Ridder
aff Eggede i Seeland[6].
HEndis Farmoders Moder vaar Erlig
oc Velbyrdig Frue Ermgaard Fridle /
Her Eggert Fridles Ridders Daatter.
MEn huad som hendis Møderne
Slect er anrørendis / da vaar hendis
Morfader Erlig oc Velbyrdig Mand /
Her Jønne Parssberg Ridder / til Harested.
HEndis Mormoder vaar Erlig oc
Velbyrdig Frue Ingeborg Podbusk / Her
Predbiørn Podbuskis Daatter til
Vossborg.
Oc er salig Frue Ingeborg Gyldenstiern
opneffnd[7] effter hende.
HEndis Morfaders Fader vaar Erlig
oc Velbyrdig Mand oc Ridder / Her
Verner Parssberg til Harrested: Oc hand
haffde til Ecte en Bannere / som vaar salig
Frue Ingeborgs Morfaders Moder.
HEndis Mormoders Fader vaar Erlig
oc Velbyrdig Mand oc Ridder / Her
Predbiørn Podbusk til Vossborg / her i
Jutland.
HEndis Mormoders Moder vaar
Erlig oc Velbyrdig Frue Viuicke / Her
Erick Ottessøns Ridders Daatter aff
Biørnholm.
Aff saadane drabelig Slect / baade paa
Fæderne saa vel som paa Møderne / haffuer
salig Frue Ingeborg Gyldenstiern sin
Herkomst: Som ere met de beste oc fornemiste
aff Danske Adel her vdi Danmarckis
Rige. Huilcke met deris mangfoldig
Affkom oc Blodsforuandte[8] haffue ladet
sig bruge inden oc vden Lands / saa vel i
Feide som Freds tid / for deris Fæderne
Land / met stor Loff oc berømmelig Efftersaffn.
Huor om wi kunde vel ocsaa videre
tale / der som wi icke nøddis til / at lade
det fare paa denne tid / for Lelighedens
Kaarthed.
DEtte som nu saaledis er faaregiffuen
oc opregnet / findes nu videre antegnet vdi
vaar Danske Adels Slecte Bøger / som i
sin tid kunde vel komme til Liufet / oc metdeelis[9]
den gemene Mand.
OC paa det at ingen skal forarge sig
paa saadane Slecte Register / som nu her
oc ellers almindeligen vdi saadane merckelige
Velbyrdige Personers Begraffuelse
opregnes / som vel findes / at mange plompe
Folck aff Wforstand[10] støde sig her paa: da
er her til victige Orsag / som wi oc nogen
tid forleden paa en anden sted haffue giffuet
tilkiende.
THi først sættis saadant vnge Adels
Personer til Efftersyn / at ligeruiss[11] som de
høre tales om de Affgangene deris Dyd
oc Mandommelige Gierninger / saa tencke
oc tracte[12] de ocsaa effter huorledis de kunde
opnaa deris Forfædris Maal. Thi det er
icke nocksom at være fød aff en stor Byrd
oc ypperlig Herkomst / men hører ocsaa
der til / at mand selff skal beuise sin Ædelhed
vdi ædle oc prisselige Gierninger / ellers
maa de høre dette Ulyksis Verss met
rette:
Nam quæ non fecimus ipsi
Vix ea nostra voco. [et]c.[13]
SAa sees ocsaa Guds Godheds [2. Guds Godheds oc Rætferdigheds Exempler.]
oc Rætferdigheds Exempler vdi saadane
Slecter: I det at hand aff sin Mildhed
ophøyer vndertiden ringe Personer / oc
siuende[14] Led / etc. Oc der tuert imod[15] vdi
sin rætferdige Vræde vdsletter oc til intet
giører store Slecter / for Syndsens
skyld.
FOr det tredje lader Gud ocsaa her vdi [3. Guds vise forsyn.]
betee[16] sin guddommelige Forsyn mod Mennisken /
at hand saa vnderlige ved Suogerskaff[17]
oc Maueskaff[18] forbinder dennem /
at de kunde haffue indbyrdis Raad / Trøst
oc Bistand aff huer andre. Thi som mand
pleier almindeligen at sige: Da suige de
forne førend de baarne / naar det gielder i
Nød oc Trang for aluore.
SAa er det ocsaa hæderliget oc berømmeligt / [4. Loffligt at være fad aff noget gaat.]
i alle erlige Menigheder / at være
fød aff en god Affkom. Thi mand holder
sig helst til saadane / fordi mand meener oc
formercker ocsaa i Sandhed offte / at en
huer arter sig gerne effter det hand er kommen
aff.
MEn den høyeste oc største Slect oc [5. Den høyeste Byrd at regne sig i Broderskab mere Christo.]
Byrds Berømmelse er / at mand kand regne
sig i Broderskab met vor HErre Jesu
Christo / oc være Guds Børn oc Arffuinge[19]
til det euige Liff. Huilcket staar alene der
vdi / at wi tro paa Christum / som Johannes
vidner Cap. 1. sigendis: Saa mange
som hannom anammede[20] / dem gaff hand
mact at bliffue Guds Børn / de som tro
paa hans Naffn / etc.
DEnne er den Byrd oc rette Herre
Stamme / som aldrig forgaar. De andre
Slecter her i Verden de forgaa / den ene
effter den anden / som Salomon siger.
Salig er den / som kand met Sandhed regnes
for JEsu CHristi Broder oc Guds
Barn: Oc det vaar den bedre / aldrig
at være fød paa Jorden / som det icke kand
giøre.
DEtte lade wi nu saa bliffue her ved
sagd / om denne salige Frues Byrd oc Herkomst:
Oc ville nu tale noget om hendis
Leffnets Historie / huorledis hun haffuer [II. Salig Frue Ingeborg Gyldenstierns Leffnets Historie.]
skicket sig[21] / først mod Gud / ocsaa mod sine
Forældre / oc dernæst sin kiere Hosbond oc
deilige Børn / oc gantske Huss Tiunde[22] / oc
der til met mod huert erligt Menniske /
som hun haffde at omgaaes met vdi sin
Liffs tid.
MOd den alsommectigste[23] Gud i Himmelen / [Salig Frue Ingeborg Gyldenstierns Gudfryctighed.]
haffuer hun forholdet sig vdi sand
Guds Fryct oc hans hellige Naffns Paakaldelse.
Huor vdi hun er flitteligen aff
første Barndom opdragen oc tiluand aff
sine kiere Forældre / som baade met Christelig
Exempel oc aluorlig Formaning i denne
Maade troligen der til holt / baade hende
oc andre hendis Sydskinde / met stor flid.
HVn haffde Guds Ord saare kiert / oc
holt det for sin høyeste Skat oc Ligendefæ[24] /
som oss det bør io alle at giøre / saa mange
som Saligheden oc det euige Liff adtraa[25].
Derfaare læste hun baade selff gerne Guds
Ord / oc hørde andre tale oc predicke der om.
Huor om den menige Mand vdi Ribe giffuer
hende it gaat Vidnisbyrd / besynderlig
som hun det oc selff loed betee met sin idelig[26]
Kirckegang / at naar hun vaar hiemme
hoss oss paa Riberhuss / haffuer mand icke
tit saffnet hende fra Kircken oc Guds Tieniste.
Men hun met sin kiere Hosbond oc
vnge deilige Børn / haffuer ladet sig finde
betimelig[27] tid vdi Kircken / oc icke hastet der
fra / førend de haffue tagen den siste Velsigsignelse
met sig / oc saa effter at Tienisten
haffuer værit end / fuldes til lige fra Kircken
met huer andre.
MAnd haffuer oc seet dennem offte
gaa tilsammen til Guds Bord / oc met all
Hiertens Ydmyghed oc tllbørlig[28] Reuerentz[29] /
at anamme til sig vor HErris Jesu
Christi Legemes oc Blods Sacrament.
SAa haffuer hun ocsaa beuist sin
Guds Fryct oc Christelig Tro met Kierligheds
Gierninger / besynderligen met
Almysse mod hine arme / sorgfulde oc
siuge Mennisker. Om Vinteren mod
Jule Fest / saa vel som andre høytidelige
Dage / haffuer hun begeret at vide /
huilcke de fornemiste[30] Hussarme[31] haffue
værit / oc dennem haffuer hun siden betenckt[32]
met Almysse / effter som huer deris
Nød oc Trang vaar til. Nu Juul nest
tilkommendis it Aar / der Erlig oc Velbyrdi
gvnge salig Christofer Friis / vaar
gaaet ned til Skolen / at høre Skolebørns
Øffuelser / vaar hun Orsage til / at hans
kiere Fader antuordede[33] hannem ti enckende[34]
Daler / som hand antuordede Skolemesteren /
at vddeelis til arme oc nøgen Skolebørn.
Thi denne salige vnge Juncker[35] / der
hand haffde seet om Formiddagen mange
smaa Børn / som haffde icke meget til Klæder /
oc vaare ilde rystede / imod den skarpe oc
strenge Skolebørns Fiende / Frost oc Kuld /
gick der hannem til Hiertet / oc derfaare
fortalde sine Forældre deris Elendighed /
som denne salige vnge Juncker vaar ellers
vdi sin Natur fromhiertig oc yncksom / der
til met skarpsindig oc offuer maade Nemsom /
ydermere end Alder oc Aar tilsagde.
HVorfaare hans kiere Forældre haffue
ladet sig saadane hans tale vel befalde
oc betenckt visse fattige Skolebørn / som nu
sagd er. Oc er dette icke aleniste Forældrene /
men ocsaa denne vnge salige Juncker en
lofflig[36] Efftersaffn[37]. Oc ieg holder saare / at
Gud vaar derfaare kier at hannem / oc tog
hannem bort saa gaat som vdi sine Barndoms
Aar / at hand er hensoffuet sactmodeligen
vdi HErren / strax der effter den niende [S. Christofer Friisis Affgang.]
Dag Martij / vdi dette samme Aar. At
om hannem maa siges / det som staar vdi
Visheds Bogs 4. Capitel: Der som den
Rætferdige end døer for tilige / saa er hand
dog i Rolighed. Thi hand behager Gud
vel / oc er hannem kier. Oc hand bort tages
aff dette Liff iblant Syndere / oc bliffuer
henryct / at ondskaff skal icke foruende hans
Forstand / oc ey falsk Lærdom besuige[38] hans
Siel. Thi at onde Exempel forføre oc forderffue[39]
det gode / oc den tilskyndende Lyst
foruende wskyldige Hierter. Hand er
snart bleffuen fuldkommen / oc haffuer opfylt
mange Aar. Thi hans Siel behager
Gud / derfaare haftede hand met hannem
aff det onde Liff. etc.
LIgeruiss som Erlig oc Velbyrdig / salig [2. S. Frue Ingeb. Gylden. Lydighed mod sine forældre.]
Frue Ingeborg beuiste sig mod Gud Almectigste
sin himmelske Fader / vdi tilbørlig
Gudfryctighed / saa beuiste hun sig vdi
retsindig lydighed mod sine kiere Forældre /
effter Guds hellige Bud oc Befalning.
Huorfaare hun haffuer icke aleniste væren
Gud teckelig[40] / men ocsaa forhuerffuet[41] sig en
synderlig Gunst hoss sine kiere Forældre /
saa de maatte vel lide hende / oc vndte hende
alt gaat: Besynderlig hendes kiere Moder /
Erlig oc Velbyrdig salig Frue Anna Parsberg /
som haffde en synderlig Omhu
oc gaat Hiertelag[42] til hende / at hun kunde
neppeligen[43] affsee[44] hende / som wi pleie at sige.
Saa at ligeruiss som de fuldes at met
Sind oc Hierte i denne Verden / saa ere de
paa en kaart tid ocsaa fuld hin anden aff
denne Verden / paa en tid om Aaret / saa at
dennem skilde ickun fire Dage imellem paa
Aars iamling[45]. Thi salig Frue Anna døde
Anno Domini 1588. den 3. Dag Septembris / etc.
FRemdelis huad som salig Frue Ingeborgs [S. Frue Ingeb. Gyldenstierns kierlig Omgengelse mod sin Hosbond.]
Omgengelse belanger[46] / vdi it oc
tiue[47] Aar / at hun haffuer leffuet met sin
kiere Hosbond / denne fromme / Erlige oc
Velbyrdige Mand Albret Friis / er det
huert Menniske vitterligt / som haffuer noget
omgaaets met dennem / at de leffuede
tilsammen vdi alsomstørst Kierlighed oc
Ensindighed[48]. Oc der som intet andet Tegn
vaar her til / vidner nocksom / oc maa vel
skee for meget / denne gode Mands store
Sorg oc Hiertens Banghed / effter denne
hendis dødelige Affgang. Gud Almectigste
trøste hannem met sine kiere Moderløse
Børn / met en krafftig oc god Husualelse[49] i
deris Hierter. Skilssmyss er haard / pleier
mand at sige / ia mest vdi saadane bedrøffuelige
Fald / som her er for Haanden / som
de best vide der saadant haffue forsøgt.
GVd giffue huer Danequinde[50] sin
Naade / saa at beuise sig vdi sand wforfalsket
Kierlighed oc varafftig[51] Lydighed mod
sin Hosbond / som denne salige Frue gaff
nocksom Exempel oc Efftersyn / for alle erlige
Danequinder. Da skulde det gaa meget
bedre til / end det nu giør paa mange
Stæder. Thi der bygger oc boer io Gud
met sin Velsignelse / der som Ectefolck leffue
vdi god Endrectighed[52]: Oc tuert imod /
der som Mand oc Quinde drage icke met
en Line / men hun vil fra Byen / naar hand
vil til Byen / som det Danske Orosprog
liuder / oc icke kiender Manden for sit Hoffuit[53] /
som Apostelen befaler / der boer oc bygger
Wsamdrectigheds[54] Aand / oc følger
Wlycke effter paa det siste.
Vdi dette salige Frue Ingeborgs Ecteskaff / [4. S. Frue Ingeb. Gyldenstierns flid / at optucte sine Børn]
haffuer Gud iblant andre sine gode
Gaffuer / velsignet hende met tretan[55] deilige
Børn / iblant huilcke leffue endnu / som
ere her til Stæde / siu[56] smucke vnge oc vel optuctede[57]
Jomfruer. Om huilcke allesammen
er it meget gaat Haab / om de ellers
bliffue ved deris kiere fromme salige Moders
Lærdom / oc følge hendis fodspor. Thi
hun met all flid lagde vind paa[58] / at de kunde
retsindeligen[59] optuctes / i Guds fryct / oc alle
dydelige oc Dueligheds Øffuelser. At lige
som hun vaar selff tilholden aff[60] vngdomen /
saa forgette[61] hun icke helder selff at holde sine
Børn vnder Affue[62] gode Idret[63]: Huor
til hun gaff dennem ocsaa selff it gaat daglig
Efftersyn. Thi det er ickun / at opbygge
met den ene / oc nedbryde met den anden
Haand / at met Munden formane Vngdomen /
oc intet gaat lade dem see vdi Leffnet / at effterfølge.
DEt samme / som salig Frue Ingeborg
Gyldenstiern beuiste mod sine Børn vdi
forne maade / det loed hun ocsaa betee mod
sine Tiunde / at hun icke maatte lide / at
de omgickes met nogen Lætferdighed[64] / men
holt dem til Tuct oc Arbeid / oc der hoss søgte
deris Gaffn Beste / naar Orsagen sig
begaff. Saa at hun haffuer førdret mange
aff sine Tienist Folck / at de ere bleffne
vel forseet / oc kommen til skamløss Nering
oc Biering[65].
HVilcket vaar faare vel betenckt aff [5. S. Frue Ingeb. Gyldenstierns fromhed mod sine Tiunde]
hende / oc bør ocsaa at betenckes aff andre i
lige maader. Thi mand skal icke haffue
Tiunde oc Tienist Folck vdi sit Brød / som
wmælinde[66] Bæst[67] / at opslæbe dennem / oc
i ingen maade at ramne deris Tarff oc Beste.
Vel maa mand sette dem til Gierning
oc Straffe dem for deris Wlempe / naar
den findes / men mand skal ocsaa haffue
Tancke paa / at forfremme dem / oc skilie
sig vel aff met dennem / effter som Leligheden
sig best begiffue kand / oc S. Poffuel
til de Epheser[68] Cap. 6. oss der til formaner /
sigendis: Oc i Herrer giører det
samme mod eders Tienere / oc lader eders
Trusel: Oc vider / at deris HErre er ocHimmelen /
oc der er hoss hannem ingen
Persons Anseelse.
HVad som videre / denne fromme oc [6. S. Frue Ingeborg Gyldenstierns Omgengelse met gaat folck]
salige Frues / Frue Ingeborg Gyldenstierns
Omgengelse met huert erligt Menniske /
som hun haffde at handle oc vandle
met / er anrørendis / er det vitterligt / at hun
som en goder oc forstandiger Frue / holt sig
Christeligen oc vel mod alle. Thi hun vaar
ingen mand for god. Hoffmodighed[69] vaar
langt fra hende. Aluorlighed foer hun met /
oc maatte icke lide Lætferdighed / eller dem
som haffde Bagtalendis[70] oc Squalders[71]
Tunger / at fare met. Huad som hun loffuede /
det vaar ickun Ja oc Ney. Oc det er en
saare lofflig’ Ting vdi ypperlige Personer /
at fattigt Folck maa tryggeligen forlade sig
paa dennem / at de icke loffue oc suere dem
it / naar de høre paa / oc siden paa deris
Bag / vide dem intet Vilie / oc komme icke
ihu / det som de loffue oc tilsige gaat Folck /
met Haand oc Mund. Hun loed en huer
bliffue for sig / oc varede paa sit eget. Hun
ryctede icke for meget om sin Naaboes Bedrifft /
men tog vel vare paa det / som hende
kom selff ved. Oc det varede hun paa / som
en tro Hussholderske oc en retsindig Hussraadig
Quinde. Oc vaar vel at ynske /
at en huer erlig Mand haffde saadane en
tryg oc fast Stalbroder / som den hellige
Apostel Paulus omtaler til Titum vdi det
andet Capitel / sigendis: Vnge Quinder
skulle være tuctige / elske deris Mend oc deris
Børn / oc være Høffuiske[72] / Kyske[73] / Hussraadige[74] /
etc.
MEt saadane Hussraadige Quinde
Personer ophygges Huset / som Salomon
siger vdi sin Ordsprogs Bogs Cap.
14. Ved vise Quinder bygges Huset / men
en Daarlig / bryder det sønder ved sin Gierning.
Derfaare ligner Dauid vdi den 128.
Psalme / duelig Quinde / ved it fructsommeligt
Vintræ / som spræder sig trint omkring
sin Hosbondes Huss. Salig er den
Mand / som frycter HErren: thi see / saa
bliffuer hand velsignet aff HErren. etc.
SAadant siges denne Erlige oc Velbyrdige
Frue / salig Frue Ingeborg / til en
lofflig Amindelse / at hun haffuer fryctet
Gud i Himmelen / været sine kiere Forældre
lydig / elskt oc æret sin kiere Hosbond / vel
optuctet sine vnge effterladte Børn / holdet
sig vel mod sine Tiunde / ia mod huert
Christet Menniske / som hun haffde at omgaaes
met / saa ingen met rette kand sige
hende andet effter / end det som Christeligt
oc erligt er.
DEtte maa oc skal en huer aff oss ynske
aff Gud Almectigste / oc tracte der effter
met gantske flid vdi sin Velmagt. Thi det
gamle Ordsprog er io sandt / det som siges /
at mand haffuer icke andet / end it Ord / effter
sig. Det er / naar wi ere døde / da bliffuer
vel all Verden tilbage effter oss / alene at vore
Kyndinge[75] vide at sige aff oss: Til det beste /
om wi haffue skicket oss ilde. Thi Ryctet
følger Manden til Herbere. Lycksalig er
den / som it gaat følger. Thi Salomon siger
vdi sin Predickeris Bogs 7. Capitel: It
gaat Rycte er bedre end god Salue[76]. Det
er / ligeruiss som en dyrebaar Salue oc Olie /
haffuer denne Natur met sig / at hendis
Velluctenhed[77] spreder sig videligen vd / oc
vederqueger[78] dem / som den kommer til / at de
rose oc prise den: Saa er det lige saa met
it gaat Rycte / oc met den / som det kommer
fra. etc.
HEr indtil haffue wi hørd de første
tuende[79] Stycker / som bleffue faaregiffne[80]
om salige Frue Ingeborgs Affkomst oc
hendis Leffnets Omgengelse: Nu følger [III. S. Frue Ingeb. Gyldenstierns Christelige Endeligt.]
det tredie om hendis Christelige Affgang
oc Henferd fra denne Verden / hiem til det
euige Liff oc Salighed[81].
Ordforklaringer m.m.
[1] Loff: lov.
[2] Faaregiffue: foregive, som her betyder at vise, fremføre eller foreskrive noget.
[3] Byrd: en persons slægtsmæssige afstamning.
[4] Hensoffuet: hensovet, dvs. død.
[5] Iffuersnes: Iversnæs gods, som i dag hedder Wedellsborg og ligger ved Ejby på Fyn.
[6] Seeland: Sjælland.
[7] Opneffnd: opnævnt eller opkaldt.
[8] Blodsforuandte: blodsforsvante, som betyder af samme slægt og herkomst.
[9] Metdeelis: mestendels.
[10] Wforstand: uforstand.
[11] Ligeruiss: ligervis eller ligevis, som betyder ligeledes eller på samme måde.
[12] Tracte: tragte, som betyder at stræbe eller efterstræbe.
[13] Nam quæ non fecimus ipsi Vix ea nostra voco: Det som vi ikke har gjort, kan vi ikke sige er vores.
[14] Siuende: sigende.
[15] Tuert imod: tvært imod.
[16] Betee: lade komme til udtryk i handling.
[17] Suogerskaff: svogerskab.
[18] Maueskaff: mågeskab, som betyder slægtskab.
[19] Arffuinge: arvinge.
[20] Anammede: modtog.
[21] Skicket sig: opført sig.
[22] Huss Tiunde: hustyende, som er tjenestefolk i hjemmet.
[23] Alsommectigste: almægtige.
[24] Ligendefæ: rigdomme.
[25] Adtraa: attrå, som betyder begære eller føle stærk lyst til at opleve, eje eller råde over.
[26] Idelig: gentagne eller hyppige.
[27] Betimelig: passende, nyttig eller formålstjenlig.
[28] Tllbørlig: tilbørlig, som betyder passende.
[29] Reuerentz: reverens, som betyder ærbødighed, ærbødighedstegn eller hilsen.
[30] Fornemiste: fornemmeste, som her betyder betydeligste.
[31] Hussarme: fattige.
[32] Betenckt: betænkt, som betyder at tænke velvilligt på og at skænke nogen noget.
[33] Antuordede: andvordede, som betyder overgav.
[34] Enckende: enkende, som her betyder enkelte.
[35] Juncker: ung adelsmand.
[36] Lofflig: lovlig, som betyder priselig eller rosværdig.
[37] Efftersaffn: eftersagn, som betyder eftermæle, omdømme eller udtalelse.
[38] Besuige: besvige, som betyder bedrage.
[39] Forderffue: fordærve.
[40] Teckelig: tækkelig, som betyder velbehagelig, venlig eller nådigt.
[41] Forhuerffuet: forhvervet, som betyder erhvervet eller fået.
[42] Hiertelag: hjertelag eller sindelag, som betyder evnen til at føle varmt for noget, især andre mennesker.
[43] Neppeligen: næppeligen, som betyder knap, næppe eller med nød og næppe.
[44] Afsee: afse eller undvære.
[45] Iamling: samling. Dette er formentlig blot en trykfejl, hvor et s er blevet til et i.
[46] Belange: forlange eller anmode.
[47] Tiue: tyve.
[48] Ensindighed: enighed eller overensstemmelse.
[49] Husualelse: husvalelse, som betyder berolige eller bringe trøst og opmuntring.
[50] Danequinde: dannekvinde, dansk kvinde.
[51] Varafftig: varig.
[52] Endrectighed: endrægtighed, som betyder enighed.
[53] Hoffuit: hoved.
[54] Wsamdrectigheds: usamdrægtigheds, som betyder uenigheds.
[55] Tretan: tretten.
[56] Siu: syv.
[57] Optuctede: opdragede.
[58] Lagde vind paa: at lægge vind på betyder, at lægge vægt på.
[59] Retsindeligen: retfærdig.
[60] Tilholden aff: henvist til.
[61] Forgette: forgætte, som betyder at glemme eller forglemme.
[62] Affue: ave, som betyder borte eller fri for.
[63] Idret: idræt, som betyder gerninger eller handlinger.
[64] Lætferdighed: letfærdighed, som betyder letsindighed eller ligegyldighed.
[65] Biering: livsophold.
[66] Wmælinde: umælende, som betyder at være stum, uden sprog eller uden ret til at tale.
[67] Bæst: dyr.
[68] S. Poffuel til de Epheser: Sankt Paulus (apostlen Paulus) brev til Efeserne i Det Nye Testamente i Bibelen. Efserbrevet går sammen med Kolosenserbrevet og brevet til Filemon under navnet fangenskabsbrevene.
[69] Hoffmodighed: hovmodighed.
[70] Bagtalendis: bagtalende.
[71] Squalders: skvalder, som betyder strøm af tom, ligegyldig og evtuelt højrøstet snak.
[72] Høffuiske: høviske, som betyder anstændige.
[73] Kysk: seksuelt afholdende eller tilbageholdende.
[74] Hussraadige: husrådig, som betyder sparsommelig eller huslig - at man er interesseret i eller dygtig til madlavning, rengøring og andet husarbejde.
[75] Kyndinge: kendinge, som betyder bekendte eller venner.
[76] Salue: salve.
[77] Velluctenhed: vellugt.
[78] Vederqueger: vederkvæger, som betyder forfrisker eller giver nye kræfter fysisk eller åndeligt.
[79] Tuende: tvende, som betyder to.
[80] Faaregiffne: foregivet, som betyder givet, fremsat eller fremført.
[81] Herefter følger en længere beretning om Ingeborg Gyldenstierns dødseance. En beskrivelse af en sådan dødseance kan ses i ligprædikenen over Jørgen Rosenkrantz.