Ungdomsår

Ragnhild Hveger blev født i Nyborg i 1920 og blev som barn opfordret af sine forældre til at dyrke svømning på højt plan. Selv gik hun med en drøm om at blive sygeplejerske. Med forældrenes opbakning debuterede den 12-årige Hveger som konkurrencesvømmer i 1933 i 50 m crawl for piger. Modsat sine konkurrenter hoppede hun i vandet med benene først, hvilket betragtes som en ulempe frem for at springe i bassinet med hovedet først, og alligevel vandt hun løbet. Med tiden udviklede hun en rytmisk og glidende svømmestil, hvor særligt hendes benspark var effektive. Som14-årig vandt hun i 1935 sit første nordiske mesterskab i 400 m crawl og blev samme år kåret til Årets Fund i dansk idræt.

Ragnhild Hveger og Inge Sørensen ved hjemkomsten fra OL i Berlin i 1936. Billedet er fra Olympiadebogen: De Olympiske Lege 1896-1848 og er udstyret med billedteksten: "Ragnhild Hveger og Inge Sørensen ved den storstilede Modtagelse som København beredte dem (1936)." Fra: P. Chr. Andersen og Vagn Hansen (1948): Olympiadebogen: De Olympiske Lege 1896-1948, Samlerens Forlag.

De Olympiske Lege i Berlin, 1936

Legene i Berlin blev afholdt 1.-16. august 1936. Der blev dystet i 129 discipliner fordelt på 19 sportsgrene. 138 danske atleter deltog, heriblandt 18 svømmere.

Legene var blevet tildelt Tyskland i 1932 og dermed inden nazisternes magtovertagelse i 1933. Det nazistiske regime brugte OL til at propagandere for nationalsocialismen. Flere symboler og ceremonier blev for første gang indført, blandt andet det olympiske fakkelløb. Den symbolske optænding af flammen ved sollyset i det antikke Olympia og faklens rejse fra ruinerne i Olympia til det nybyggede Olympiastadion i Berlin blev anvendt til at hævde en forbundethed mellem antikken og Det Tredje Rige.

Ved OL i Berlin stillede Ragnhild Hveger op i 3 discipliner. I 100 m crawl nåede hun semifinalen, og i 4 x 100 m nåede hun sammen med det danske hold finalen, hvor det blev til en 7. plads. I 400 m crawl vandt hun sit indledende heat i ny olympisk rekord og blev med en sejr i den efterfølgende semifinale udråbt som favorit til guldmedaljen. En del af hendes berømmelse kan tilskrives radiomediet, der for alvor vandt indpas ved OL i 1936, og finalen kunne de danske lyttere følge direkte i radioen. Her blev Ragnhild Hveger dog slået af en anden af datidens svømmestjerner, Rie Mastenbroek (1919-2003) fra Holland. Det var ved denne transmission, at Statsradiofoniens sportsreporter Gunnar Hansen (1905-1993), fik tilnavnet Gunnar ”Nu” pga. sin levende og engagerede måde at dække løbet på.

Billeder af Ragnhild ved OL i Berlin i 1936. Billederne er fra Olympiadebogen: De Olympiske Lege 1896-1848 og er udstyret med billedteksten: "Ragnhild Hvegers Kamp for Guldet, som »kun« blev sølv. Øverst: Starten. Nr. 7 Ragnhild Hveger. Dernæst: Guldet vinker, Ragnhild vinder overlegent indl. Heat i ny olympisk Rekord. Nederst: Men ak - Mastenbroek, Holland, var hurtigere og vinder, medens Ragnhild Hveger bliver Nr. 2 (1936)."  Fra: P. Chr. Andersen og Vagn Hansen (1948): Olympiadebogen: De Olympiske Lege 1896-1948, Samlerens Forlag.

Ragnhild Hvegers præstationer

Ragnhild Hvegers karriere kickstartede, da hun vandt olympisk sølv i Berlin. Den største sportslige succes indtraf ved europamesterskaberne i London i 1938. Her vandt hun guld i 100 m crawl, 400 m crawl og 4 x 100 m crawl, hvilket fik britiske The Times til at give hende tilnavnet ’Den Gyldne Torpedo’.

Ragnhild Hveger satte 42 individuelle verdensrekorder i perioden fra 1935 til 1942. Da 2. verdenskrig brød ud, var hun på toppen af sin svømmekarriere. I 1941 havde hun 19 verdensrekorder i crawl på samme tid, og mange af hendes rekorder stod stadig 15 år efter, de blev sat. På klubplan svømmede Hveger størstedelen af sin karriere i Helsingør Svømmeklub.

Under 2. verdenskrig havde international konkurrencesvømning generelt svære vilkår. Hveger flyttede i 1943 til Kiel i Tyskland, hvor hun i en periode arbejdede som svømmelærerinde, og boede sammen med en tysk officer, som hun havde mødt i Danmark. Sammen fik de en datter. Ifølge Hveger omkom barnets far, da hans skib blev sprængt ved Danzig. Hendes personlige og sportslige engagement i Tyskland under 2. verdenskrig blev af den tyske besættelsesmagt brugt til propaganda og til at legitimere den tyske besættelse af Danmark.

Se et filmklip fra svømmepigernes hjemkomst efter europamesterskaberne i London i august 1938. Både i Esbjerg og Kastrup var der stor og hjertelig modtagelse. Festlighederne kulminerer på Rådhuspladsen, hvor titusinder af københavnere er mødt op for at fejre dem. Fra: danmarkpaafilm.dk, Det Danske Filminstitut

Efter 2. verdenskrig

Efter krigen blev Ragnhild Hveger interneret i seks uger på tvangsarbejdsanstalten Sundholm, mistænkt for unational optræden under besættelsen. Hendes forældre og bror havde været aktive i det danske nazistparti. Både faren og broren, der havde kæmpet ved Østfronten, blev idømt fængselsstraffe, men der blev ikke rejst tiltale mod Ragnhild Hveger. Oplevelserne i 1945 fik stor betydning for hendes og familiens tilværelse. De følte sig forfulgt, og Hveger flyttede i en periode til Sverige.

Hvegerfamiliens positive syn på det nationalsocialistiske regime var medvirkende til, at hun ikke blev udtaget til OL i London 1948. Det danske svømmemiljø lagde afstand til hende. Den officielle årsag var, at hun havde arbejdet som lønnet svømmelærerinde i både Kiel og Sverige, hvorfor hun ikke kunne leve op til amatørreglerne ved OL.

Hendes karantæne for at have været professionel udløb i 1950, og hun kunne dermed gøre comeback i konkurrencesvømning. Ved De Olympiske Lege i Helsinki 1952 deltog Hveger som 31-årig, og hun satte dermed rekord som den ældste danske olympiske svømmer. Hun var på det tidspunkt stadig indehaver af verdensrekorden i 400 m fri.

Indtil 1954 fortsatte hun med at svømme på konkurrenceniveau og udfordrede dermed dogmet inden for konkurrencesvømning om, at man skal være ung for at kunne konkurrere på eliteniveau. Hendes sidste resultat blev et danmarksmesterskab i 100 m rygcrawl. Efter svømmekarrieren arbejdede Hveger som træner og svømmelærer i København og valgte at trække sig tilbage fra offentligheden. Indtil sin død i 2011 var Hveger psykisk påvirket af de konsekvenser, hendes samarbejde med det tyske regime havde forårsaget.

Foruden en olympisk sølvmedalje opnåede Ragnhild Hveger i løbet af sin svømmekarriere at vinde: 8 danske mesterskaber (DM), 3 nordiske mesterskaber (NM) og 1 europamesterskab (EM) i 100 m crawl; 8 DM, 4 NM og 1 EM i 400 m crawl; 4 DM i 100 m rygcrawl; 1 EM i 4x100 m crawl; og 1 NM i 4x100 m medley.

Eftermæle

Ragnhild Hvegers svømmepræstationer har sikret hende en lang række hædersbevisninger. I 1968 blev hun optaget i svømningens internationale Hall of Fame i Fort Lauderdale i Florida, USA som en af blot fire danskere, der har opnået dette. Da man i 2013 oprettede Svømmesportens Hall of Fame i Danmark, var hun selvskreven på listen over de personer, der har gjort en ekstraordinær indsats for dansk svømning.  

Ragnhild Hveger blev ligeledes optaget i Idrættens Hall of Fame, da denne blev oprettet i 1992. I forbindelse med hendes kåring som århundredets danske sportskvinde i 1996 og hendes optagelse i Eliteidrættens Kanon i 2007 blev hendes forbindelse til nationalsocialismen igen aktuel. Spørgsmålet om, hvorvidt hendes politiske ståsted under 2. verdenskrig burde være diskvalificerende for hendes æresbevisninger, er et eksempel på, hvordan sport og politik hænger sammen, og hvordan historie bliver brugt til at vurdere fortidens sportslige præstationer.