Kilder
Kildeintroduktion:
Komedien 'Jeppe på Bjerget' fra 1722 er et af forfatteren Ludvig Holbergs (1684-1754) kendteste værker. Komedien handler om en fattig bonde, der i krop og sjæl er en ussel fæstebonde og tidligere soldat uden selvværd – et let offer for den spøg, den lokale baron udsætter ham for. I forvejen møder Jeppe adskillelige nederlag i dagligdagen med en kone, Nille, der ligger i med degnen, og hans foresatte, der hundser med ham.
Nedenfor er gengivet Jeppes åbningsmonolog i film- og teaterinstruktør Ole Bornedals versionering "Jeppe!" fra 2002.
Jeppe på vandring. Taler til publikum.
Ja, nu har I altså haft fornøjelsen af at møde min kone. Nille hedder hun – og det er ikke det nemmeste ægteskab i verden. Nille er en svær pille. Om det kunne være værre? Min fantasi rækker ikke til at forestille mig det. Nu sidder hun deroppe, ude i køkkenet og æder frokost og læser Se og Hør, mens jeg skal vade hele vejen ud af Avedøre Havnevej i gråvejr. Våd udenpå men fuldstædnig knastør inden i – især i halsen. Alle veje fører til Rom, bare ikke Avedøre Havn[e]vej. Ligner jeg en alkoholiker? Gu gør jeg ej! Nå, men du drikker sgu da morgen, middag og aften – jatak! Men er der nogen der spør: HVORFOR Jeppe drikker?
Fordi jeg har det liv jeg har.
Jeg har ikke gennem hele livet fået så mange hug, som jeg får bare een dag sammen med hende. Ja, Nille slår mig. Skattevæsenet flår mig, min bistandsvejleder gir mig ingen bistand, jeg blir sat til at vaske motorvejsbroerne i Avedøre, men de vasker sgu da sig selv, så meget som det regner herude. Og så er jeg gift med Nille. Tak for i aften. Jaja, Jojo. Tjooo – der er jo Lille Erika – og hun kan være som en tyfon, men også som et blomsterbad i dug, jooo …
Han smiler for sig selv. Pludselig alvorlig igen.
Men vi ses altfor sjældent. Jeg er jo et følsomt menneske. Jeg har mine behov. Jeg er en mand med følelser – føøølelser, et blødt gemyt kan man sige – og DERFOR drikker jeg. Fordi jeg er et MENNESKE
staver forkert
m-æ-n-e-s-k-e, et menneske. Min ven Jaco sir til mig: ”Vær en MAND. Vis kællingen hvor skabet skal stå!” Det kan ikke. Af tre gode grunde: for det første fordi jeg er fej. For det andet på grund af Lille Erika – jeg tør slet ikke tænke på hvis ham karatebruno … FØJ!. Og for det tredje fordi jeg er god og betænksom. Jeg har f.eks. aldrig nogensinde så meget som drømt om at Nille skulle gå hen og miste livet … Joe da hun blev kørt ned for et par år siden af en skraldevogn på Røde landevej, var der måske lige et lille øjeblik at man tænkte: ”Det må man skåle på” – men så kom man jo til fornuft igen – det er trods alt Nille der tjener pengene. Næ, det blev ikke til andet end en ny hofteskål. Nå nu blir jeg helt tør i halsen igen. Den breder sig som Sahara. Jeg kigger sgu lige ind til Jaco inden det ender med en hunger-katastrofe. Jaco for helvede. Luk op Jaco!!!