Transskription:

Fru Koch var inde på spørgsmålet om kulturcentre, og andre har været inde på det. Og jeg vil gerne sige, at hele dette spørgsmål er sat på dagsordenen for at blive der.

Jeg ved ikke, om vi skal kalde det kulturcentre, eller vi skal kalde det bycentre. Vist er det jo, at der er noget afskrækkende i ordet kulturcentre, sådan som man har behandlet det i den almindelige debat. Jeg tror, vi skal gøre os klart, som vi jo også var enige om det, da vi diskuterede det her i det høje ting for nogle måneder siden, at vi skal vogte os for ikke at pådutte befolkningen institutioner, der ikke modsvares af et behov.

Det mener jeg ikke, vi behøver være bange for, at disse behov ikke er der, de er der i meget høj grad. Og derfor mener jeg, at vi nu bør gøre nogle forsøg. Jeg tror, vi her bør prøve på at sætte nogle forsøg i gang, så vi kan finde ud af, hvordan man løser disse spørgsmål.

Så meget er givet, at det jo ikke bare er de finkulturelle aktiviteter, vi stræber efter, men at vi er klar over, at vi skal byde på andre muligheder. Byde på muligheder for dem, der så at sige skal have det ind gennem hænderne, de, der ønsker at beskæftige sig manuelt med en eller anden aktivitet. Der skal være plads til formning, til maling, til musikudøvelse, til hobbies af forskellig karakter.

Vi var enige om, da vi diskuterede det her, mens fru Bodil Koch var kulturminister, at vi skulle finde ud af, hvordan de eksisterende institutioner under Kulturministeriet kunne tjene dette formål.

Nu får vi i nær fremtid lejlighed til at diskutere museumslovene. Og vi vil derunder komme ind på, på hvilken måde museerne kan tjene det formål. Og vi ved, at man på bibliotekerne er meget optaget af det. Men jeg tror ikke, de bestående institutioner står til. Og jeg tror, vi bør gå i gang med at gøre et forsøg. I andre lande har man institutioner, der arbejder på meget bred basis, og som har vundet vældig tilslutning i befolkningen.

Kresten Helveg Petersen i 1961. Foto: Folketingets Bibliotek og Arkiv