Artikler
Dansk venstrefløjsparti, dannet i 1989 som fælles valgplatform for de ældre venstrefløjspartier Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og Socialistisk Arbejderparti (SAP), fra 1991 også Kommunistisk Arbejderparti (KAP), men har siden sin dannelse udviklet sig i mere selvstændig retning. Partiet har været repræsenteret i Folketinget siden 1994 med 4-6 mandater som det eneste parti til venstre for SF.
Politisk linje
Enhedslisten er samlingspunkt for en lang række forskellige venstrefløjsstrømninger og -miljøer, hvis ret til forskellighed er anerkendt inden for partiets rammer. Ikke desto mindre har partiet i det store hele formået at stå samlet bag en række grundlæggende principper. Partiet definerer sig som antikapitalistisk og antiimperialistisk og ønsker et socialistisk samfund, der går langt videre i omfordelingen af samfundsressourcer til de svages fordel end den nuværende danske velfærdsstat. Socialismen forstås inden for partiet som et samfund baseret på demokratiske rettigheder og solidariske og økologiske værdier. Kampen for kønnenes ligestilling og for undertrykte mindretal (herunder etniske og seksuelle), samt EU-modstand på et erklæret internationalistisk grundlag er alle centrale elementer af partiets program. Partiet har kun i ret begrænset omfang en fælles opfattelse af langsigtede strategier for samfundets grundlæggende forandring, men disse principper danner baggrund for en daglig politisk praksis, der hovedsagelig er kommet til udtryk som markante enkeltsager.
Dannelse og udvikling
Enhedslisten blev dannet i 1989 på baggrund af dels VS’s og DKP’s parlamentariske svækkelse op gennem 1980’erne, dels SAP’s og KAP’s manglende succes med selvstændig opstilling. Ved sin anden folketingsopstilling i 1994 opnåede partiet repræsentation med seks mandater. Samtidig begyndte en betydelig og varig vækst i medlemstallet fra ca. 1000 i 1994 til ca. 4.500 i 2008.
Denne udvikling har afspejlet sig i Enhedslistens organisatoriske og politiske udvikling fra et valgsamarbejde til et parti i egen ret, der i vidt omfang er trådt i stedet for de ældre venstrefløjspartier.