Lektion 4: Enevælde, 1660-1814 

Af  Nina Javette Koefoed, lektor, ph.d. og Mette Frisk Jensen, seniorrådgiver, ph.d. ved Aarhus Universitet 


I 1660 blev der indført en enevældig styreform, som gav de danske konger absolut magt. Hvor monarkerne tidligere havde været valgt af et adeligt rigsråd og havde underskrevet håndfæstninger, blev tronen nu gjort arvelig. Det enevældige styre konsoliderede gennem perioden sin magt og skabte en centraliseret stat, der sidst i perioden trængte godsejerstyret på landet tilbage. Fra midten af 1700-tallet blev oplyst enevælde den bærende politiske ideologi for kongemagten, og inspireret af oplysningstiden iværksatte styret en række gennemgribende reformer, der moderniserede landbosamfundet og skabte væsentlige forbedringer inden for fattig-, skole- og sundhedsvæsen. Økonomisk set var landet på afgrundens rand både i 1660 og igen i 1814, men i en god del af de mellemliggende år var der vækst og højkonjunktur. I 1814 led Danmark nederlag i Napoleonskrigene og måtte nødtvungent afstå Norge til Sverige. Det enevældige styre overlevede frem til 1848/49, men med tabet af Norge i 1814 og statsbankerotten året forinden var den danske stat reduceret til det, der i samtiden blev betegnet som "et lidet, fattigt land".

Se filmen, hvor Mette Frisk Jensen fortæller om en række hovedpunkter i perioden 1660 til 1814. Filmen er knap 8 minutter lang og den første af lektionens film. Klik på 'CC' og vælg 'dansk', hvis du vil se filmen med undertekster.