Forsiden af Socialdemokratiets pjece "det vil vi i EF". Fra: Det Kgl. Bibliotek

Indhold:

Socialdemokratiet og EF

Socialdemokratiets EF-valgudtalelse 

Appel til vælgerne i EF 

Det vil vi i EF

Siden folkeafstemningen i 1972 om Danmarks medlemskab af Det europæiske Fællesskab er Socialdemokratiets EF-politik blevet bekræftet på tre partikongresser. I 1973 og 1977 med vedtagelsen af Socialdemokratiets arbejdsprogram og i 1978 med vedtagelsen af en valgudtalelse i anledning af det første direkte valg af Europaparlamentet.

Endvidere har vi i "Sammenslutningen af socialdemokratiske partier i EF" på en kongres i januar måned i år deltaget i vedtagelsen af en appel til vælgerne i EF, der opfordrer til at stemme socialdemokratisk den 7. juni for at sikre en udvikling i EF i en mere demokratisk, socialistisk retning.

Disse politiske udtalelser er indeholdt i denne pjece.

Vort fælles udgangspunkt er den kendsgerning, at Danmark er medlem af EF og at valget den 7. juni drejer sig om, at de europæiske socialdemokratiske partier indenfor EF bliver den mest betydningsfulde og slagkraftige politiske bevægelse i Europaparlamentet.

Giv derfor Socialdemokratiet eller en af vore kandidater din stemme den 7. juni.

Socialdemokratiet og EF

Arbejdsprogramafsnit vedtaget september 1977

[tilbage]

Socialdemokraterne ønsker, at Danmark inden for EF-landenes kreds skal udnytte de muligheder, der består for at præge såvel samfundsudviklingen i EF-landene som de Ni's[1] fælles optræden udadtil med de sociale og demokratiske grundsætninger, som Socialdemokratiet står for.

Socialdemokraterne vil arbejde for,

•  at udbygningen af EF-samarbejdet i første række bør tage sigte på en bedre tilværelse for det enkelte menneske. Økonomisk vækst skal kontrolleres således, at den først og fremmest som en vækst i kvalitet bliver et middel til at gennemføre sociale, sundheds- og miljømæssige mål[.] Socialdemokraterne mener ikke, at en udvikling i europapolitikken skal tilvejebringes gennem en ændring af institutionerne eller gennem forskydninger mellem institutionernes kompetence, men gennem fælles vilje til de økonomisk politiske beslutninger.

Dette indebærer, at den hidtidige tilstand, hvorefter det enkelte land bevarer sin vetoret i spørgsmål det selv anser for væsentlige, fortsat opretholdes.

• at den økonomiske fremgang skal komme alle befolkningsgrupper til gode. Der bør gennemføres en fælles europæisk regionalpolitik, der tager sigte på at fjerne åben og skjult arbejdsløshed som årsag til, at voksne forsørgere må tage arbejde fjernt fra deres hjemland,
• at den sociale fond[2] udbygges, så den bedre kan klare de opgaver, den har,
• at det økonomiske samarbejde i EF videreudvikles under forudsætning af, at det enkelte lands muligheder for at føre en aktiv beskæftigelsespolitik respekteres og sådan, at det enkelte lands fordelingspolitiske handlefrihed bevares.

Socialdemokraterne kan under disse forudsætninger acceptere, at rammerne for det økonomiske og monetære samarbejde bliver:

1. et tættere valutasamarbejde der kan sikre stabile valutaforhold,
2. en aktiv regionalpolitik og
3. en gensidig økonomisk orientering og konsultation vedrørende kreditpolitik og finanspolitik i de enkelte lande.

• at EF's landbrugspolitik videreføres på en måde, der giver landbruget rimelige indkomstmæssige og sociale forhold på lige konkurrencevilkår. Dette indebærer en afvikling af konkurrenceforvridende tilskudsordninger,
• at arbejde for en fælles politik inden for værftsindustrien både hvad angår den direkte økonomiske støtte og finansiering af nybygninger,
• at EF gennemfører en fiskeripolitik baseret på et princip om ligelig behandling af fiskere i alle medlemslande samt regulering af fangster og fangstmetoder med henblik på bevaring af fiskearterne,
• at der, også med fagbevægelsens medvirken skal træffes foranstaltninger til en effektiv demokratisk kontrol med de multinationale selskaber, især disse selskabers overførsel af overskud fra et land til et andet samt deres internationale kapitaltransaktioner,
• at der i EF arbejdes for indførelse af fælles minimumsgrænser for lønmodtagernes med­ bestemmelse, for arbejderbeskyttelse, for tryghed i ansættelsen, miljøpolitik og beslægtede spørgsmål. På denne måde kan vi yde et konstruktivt bidrag til en aktiv politik til fordel for lønmodtagerne i EF, uden at vore egne muligheder for at udvikle en reformpolitik i Danmark forringes,
• at der i EF udformes en fælles fremmedarbejderpolitik, der også sikrer fremmedarbejdere fra lande udenfor EF menneskeværdige forhold,
• at EF på konstruktiv og positiv vis bidrager til en fortsat nedbrydning af toldskrankerne for den internationale handel og en reduktion af de ikke-toldmæssige handelshindringer,
• at EF-samarbejdet med udviklingslandene på handelsområdet i videst muligt omfang må imødekomme disse landes ønsker og behov og skal foregå uden, at EF forlanger modydelser,
• at EF erkender sit ansvar for at bidrage til økonomisk udvikling i dårligere stillede lande og med henblik herpå yder finansiel bistand og gunstige handelsvilkår,
• at handelen og det industrielle samarbejde med østlandene udbygges, og at dette sker på gensidighedsbasis således at også de vesteuropæiske landes eksport får bedre vilkår i østlandene,
• at indførelsen af direkte valg til EF-parlamentet sikrer og udbygger en demokratisk kontrol med beslutningerne i EF. Socialdemokraterne mener fortsat, at kontrollen primært skal udøves gennem Folketinget og markedsudvalget og ved større afgørelser vil sikre, at Folketinget og offentligheden inddrages i beslutningsprocessen i god tid, før den endelige afgørelse træffes. Der skal i den forbindelse gennemføres en bedre information om EF til borgerne,
• at samarbejdet mellem alle demokratiske socialistiske partier i EF-landene udvides mod en fælles socialistisk målsætning i EF's videre udvikling, at også samarbejdet mellem de faglige organisationer i de europæiske lande udbygges og forstærkes med henblik på at få denne målsætning opfyldt,
• at EF skal bestå af demokratiske lande, og derfor må optagelse af ikke-demokratiske lande fortsat afvises,
• at udnytte Danmarks særlige muligheder for at informere om nordiske synspunkter i EF­ kredsen[3], og omvendt.

Socialdemokraterne ser det som et mål i sig selv at stimulere en fortsat udvikling af det nordiske samarbejde.

Socialdemokratiets EF-valgudtalelse

Vedtaget december 1978

[tilbage]

Det direkte valg til Europaparlamentet den 7. juni 1979 skal understrege den demokratiske karakter af samarbejdet i EF, og vi opfordrer alle til fremmøde på valgdagen. Det nye parlament skal tilføre samarbejdet en politisk og folkelig inspiration, som kan styrke muligheden for at løse de problemer, EF's medlemslande i fællesskab står overfor.

En lang række problemer kan kun løses gennem internationalt samarbejde. Det gælder den økonomiske krise og arbejdsløsheden, den stadigt voksende kløft mellem rige og fattige lande og de omfattende ressource-, miljø- og forureningsproblemer, der er resultatet af de rige landes ukontrollerede vækst i produktion og forbrug.

Derfor ønsker Socialdemokratiet at styrke det internationale samarbejde. På dette grundlag deltager Danmark i EF, det nordiske samarbejde og FN og andre internationale organisationer.

Socialdemokratiet vil på alle niveauer i EF­samarbejdet gå aktivt ind for fællesskabsløsninger, hvor disse er nødvendige. Derimod vender vi os klart imod forsøg på at forme EF's udvikling gennem udvidelser i institutionernes beføjelser. De nuværende forhold mellem institutionerne og deres kompetence opretholdes, og vetoretten i ministerrådet bevares. EF-parlamentets rådgivende og kontrollerende funktion vil dog blive styrket.

Det direkte valgte EF-parlament er et politisk forum, hvor det er vigtigt, at socialdemokratiske synspunkter er repræsenteret. Herigennem vil der være mulighed for at påvirke det fremtidige europæiske samarbejde i en mere demokratisk socialistisk retning.

Socialdemokraterne vil i EF-parlamentet arbejde for:

• fremme indsatsen imod den økonomiske krise og den høje arbejdsløshed i EF-landene,
• styrke kontrollen med de multinationale selskaber og begrænse deres indflydelse,
• øge lønmodtagernes medbestemmelse, fremme trygheden i ansættelsen og skabe et bedre arbejdsmiljø,
• fremme initiativer til løsning af industrilandenes ressource-, miljø-, forbruger- og forureningsproblemer,
• arbejde for, at EF i sine økonomiske, handelsmæssige og politiske initiativer går forrest i retning af global økonomisk udligning og stiller sig positivt overfor U-landenes krav om en ny økonomisk verdensorden,
• fremme ligestillingen uanset køn, race eller religion,
• at det tættere europæiske samarbejde bliver til gavn for det enkelte menneske,
• ændring af EF's landbrugsordninger, så de nuværende overskudsproblemer løses effektivt og stabile fødevarepriser sikres.

Det fremtidige samarbejde må omfatte alle demokratiske lande i Europa, der ønsker at deltage enten som fuldgyldige medlemmer eller som deltagere i konkrete samarbejdsaftaler.

Socialdemokratiet vender sig imod en overstatlig udvikling af EF i retning af en egentlig politisk unionsdannelse, samt at der i EF-regi ændres på vort militær- og sikkerhedspolitiske grundlag.

Socialdemokratiet i Danmark er en del af den internationale arbejderbevægelse. Herved repræsenterer Socialdemokratiet den bedste mulighed for indflydelse også på det fremtidige europæiske samarbejde. Vi vil præge udviklingen i EF med de synspunkter og politiske holdninger, der for Socialdemokratiet har været bærende for vor indsats i det danske samfund.

Derfor opfordrer vi vælgerne til at vælge socialdemokrater ved det direkte valg til EF-parlamentet den 7. juni 1979.

Appel til vælgerne i EF

Vedtaget på den 10. kongres i "Sammenslutningen af de socialdemokratiske partier i EF" i januar 1979 i Bruxelles, i anledning af de direkte valg til Europaparlamentet i juni 1979

[tilbage]

For første gang i historien skal borgerne i 9 europæiske lande, der samlet udgør en vælgerbefolkning på omkring 140 millioner, direkte vælge deres repræsentanter til Europaparlamentet.

For demokratiske socialister er dette valg ikke et mål i sig selv. Det må betragtes som et yderligere skridt på vejen henimod et samfund, der er befriet for undertrykkelse og udbytning. En ny verdensorden byggende på demokratiske socialistiske principper er vort fælles mål. Således vil vælgerne få mulighed for direkte at påvirke udviklingen i denne retning.

I udformningen af Det europæiske Fællesskab har det kapitalistiske markedssystems stræben efter privatøkonomiske interesser for længe haft overtaget i forhold til gennemførelse af fælles definerede sociale og menneskelige mål. Naturligvis er er et direkte valgt Europaparlament ikke automatisk svaret på alle vor tids udfordringer. Hvert land må fortsat gennemføre nødvendige sociale og økonomiske reformer gennem egen indsats og med egne midler, herunder lovgivningen. Men vi er helt overbevist om, at fælles handling på forskellige områder kan fremskynde udviklingen mod disse mål til fordel for hvert enkelt land.

Vore partier har forskellig historisk arv. Vi virker i lande med forskellig økonomisk udvikling. De sociale konflikter er stærkere nogen steder end andre. De kulturelle traditioner, den sociale bevidsthed og de indenrigspolitiske konstellationer er også vidt forskellige. Et mål har vi alligevel tilfælles: Et mere menneskeligt Europa med større social lighed for alle vore borgere.

Vi er foruroliget over at måtte konstatere:

• at vort nuværende samfundssystem åbenbart mangler evne til at løse det meget alvorlige arbejdsløshedsproblem,
• at verden udvikler sig i retning af mindre lighed og solidaritet, som vi kan se det i den stadigt voksende kløft mellem rige og fattige lande, både på globalt plan og indenfor Det europæiske Fællesskab,
• at ukontrolleret vækst i produktion og forbrug især i de rige dele af verden opnås på bekostning af udpining og forurening af miljøet og stadig ringere livs- og arbejdsbetingelser for millioner af arbejdere, noget som vi socialdemokrater ikke vil acceptere.

Derfor fremlægger de socialdemokratiske partier hermed i fællesskab forslag om:

• sikring af retten til arbejde for alle og især for ungdommen,
• demokratisk kontrol med den økonomiske og sociale udvikling,
• bekæmpelse af forureningen,
• ophør med enhver forskelsbehandling, især af kvinderne,
• beskyttelse af forbrugerne,
• indsats for fred, sikkerhed og samarbejde,
• udvidelse af og forsvar for menneskerettighederne og frihedsrettighederne.

A. Sikring af retten til arbejde for alle og især for ungdommen

Arbejdsløsheden er et resultat af krisen i det nuværende økonomiske system. Den øger uligheden mellem de enkelte mennesker, den begrænser kvindernes ret til arbejde, den demoraliserer unge mennesker, som er ude af stand til at finde arbejde. Den bidrager til rådvildhed og håbløshed i samfundet.

Socialdemokraterne vil sikre, at alle medlemmer af Det europæiske Fællesskab bidrager til løsningen af arbejdsløshedsproblemerne, såvel gennem nyorientering og bedre styring af samfundsøkonomien, som gennem en mere aktiv beskæftigelses- og uddannelsespolitik.

Markedsøkonomien fører ikke af sig selv til social retfærdighed. Livsvilkår og arbejdsbetingelser kan ikke gøres mere menneskelige, førend der er indført økonomisk demokrati. Vi vil imødegå højrekræfternes krav om at arbejdskraften skal være underkastet kapitalen. Vi vil især sikre, at øget økonomisk vækst kommer de laveste indkomstgrupper til gode.

Retten til arbejde er og bliver et af den demokratiske socialismes fundamentale mål. Den er en grundlæggende rettighed for mænd og kvinder. Det må derfor være et af de vigtigste mål for Det europæiske Fællesskab og for dets medlemslande at bekæmpe arbejdsløsheden og at sikre fuld beskæftigelse. I denne forbindelse lægger socialdemokraterne den største vægt ikke alene på fuld beskæftigelse, men også på en politik, der sigter på at skabe bedre arbejdsvilkår.

Vor kamp for et samfund, hvor goderne er ligeligt fordelt, kræver at vi former og styrer den sociale og økonomiske udvikling. De traditionelle midler i den økonomiske politik har vist sig utilstrækkelige; en aktiv beskæftigelsespolitik og økonomisk planlægning er nødvendig for at formindske arbejdsløsheden. Vi tilstræber også en mere ligelig fordeling af det eksisterende arbejde, ikke mindst i form af en kortere arbejdsdag, 35 timers uge, og en systematisk faglig uddannelses- og omskolingspolitik. Her må der især tages hensyn til de grupper, som har de største vanskeligheder på arbejdsmarkedet: Unge, kvinder, ældre arbejdere, handicappede og gæstearbejdere.

Den bedste måde at skabe disse betingelser på er en fælles politik, der omfatter de mest betydningsfulde industrilande. En sådan politik kan kun gennemføres i et nært samarbejde med de faglige organisationer, især den Europæiske Faglige Sammenslutning[4]. I EF må den Europæiske Faglige Sammenslutning inddrages mere i forberedelsen og udarbejdelsen af beslutningerne. Vore partier vil også udarbejde deres egne forslag i samarbejde med fagbevægelsen, hvor dette er muligt.

Kampen mod arbejdsløsheden kræver også langsigtede strukturreformer og en økonomisk planlægning, der i visse sektorer tildeler offentligt ejede virksomheder en vigtig rolle.

B. Demokratisk kontrol med den økonomiske og sociale udvikling

Den økonomiske politik må bygge på en form for økonomisk vækst som i højere grad tager hensyn til menneskelige behov, undgår spild af knappe naturressourcer, forurening af miljøet, og som fremmer solidariteten mellem regionerne.

For at imødekomme disse behov ønsker vi et nært videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem vore lande, for at modernisere ældre og skabe nye industrier. Vi går ind for strukturreformer, økonomisk planlægning og effektiv kontrol med multinationale selskaber og store industri- og finanskoncentrationer. Der må tages skridt til at styre investeringerne, især i industrigrene med stærke internationale forgreninger. Der må stilles flere midler til rådighed for en regionalpolitik og en socialpolitik, som tager sigte på at formindske de store uligheder mellem regioner og grupper i befolkningen.

Derfor vil vi arbejde for:

• at skabe effektive og demokratiske økonomiske strukturer og økonomisk stabilitet,
• at sikre erhvervslivets demokratisering på alle niveauer på en måde, som er tilpasset hvert enkelt lands særlige vilkår og udformet i samarbejde med de faglige organisationer,
• at sikre offentlig kontrol med store industri­ og finanskoncentrationer og multinationale selskaber,
• at udvikle arbejderkooperativer og lignende almennyttige foretagender,
• at stimulere små og mellemstore virksomheder,

Den fælles landbrugspolitik må tilpasses hensynet til en bedre balance mellem produktion og forbrug, mere stabile priser og en ligelig udvikling af landbrugsindkomsterne gennem større effektivitet og en bedre strukturpolitik. Der må fuldt ud tages hensyn til forbrugernes interesser i udviklingen af den fælles landbrugspolitik.

C. Bekæmpelse af forureningen

Det europæiske Fællesskabs medlemslande bør ved fælles bestræbelser gå i spidsen for en verdensomspændende indsats for at sikre den økologiske ligevægt.

Forbedring af livskvaliteten i by og på land og kampen mod forureningen kan ikke begrænses til det enkelte land. Kun et nært samarbejde mellem vore lande kan tilvejebringe den nødvendige beskyttelse af befolkningen gennem foranstaltninger, der i fællesskab fastlægges og føres ud i livet.

På energiområdet foreslår vi:

• at EF opstiller et effektivt program til energibesparelser og til udviklingen af alternative energikilder,
• at ingen yderligere udvikling og anvendelse af atomenergi accepteres med mindre kontrollen og ledelsen ligger i offentlige hænder og med mindre der gennemføres helt effektive forholdsregler imod farer for sikkerheden, sundheden og i miljøet.

D. Ophør med forskelsbehandling, især af kvinder

Den demokratiske socialisme står for lighed og afviser enhver forskelsbehandling, der bygger på køn, race, religion og politisk og filosofisk overbevisning. Dette betyder, at vi vender os imod enhver udelukkelse fra beskæftigelse indenfor det offentlige, som begrundes med politiske synspunkter. Lighed betyder også særlig beskyttelse af ældre, handicappede og af socialt udsatte grupper. Mænd og kvinder bør i samme grad være i stand til at øve indflydelse på samfunds­ udviklingen på alle niveauer, på arbejdspladsen og i hjemmet, i det offentlige liv og i privatlivet. Der bør kræves samme betingelser for mænd og kvinder for adgang til uddannelse, til arbejdsmarkedet, til sociale ydelser, til det offentlige liv m.m.

For at nå disse mål lægger vi især vægt på:

• at undervisningens indhold ændres for at imødekomme kvindernes behov,
• at børneinstitutionerne bliver tilgængelige for alle,
• at en tolerancens og kammeratskabets ånd aktivt fremmes overalt i Det europæiske Fællesskab.

E. Beskyttelse af forbrugerne

I vort forbrugsorienterede samfund må der drages særlig omsorg for beskyttelsen af forbrugerne imod aggressiv og vildledende reklame, som opmuntrer til spild af værdifulde ressourcer og imod varer, der er skadelige for helbredet. Kollektive behov bliver ofte overset til fordel for et af producent- og reklameinteresser stimuleret forbrug af nytteløse varer.

Vi foreslår derfor:

• at fremme objektiv information og sikre retten til at gribe ind overfor vildledende reklame,
• at støtte demokratiske forbrugerorganisationer og at udbygge deres muligheder for at gå rettens vej overfor misbrug fra producenter,
• at udvide producenternes ansvar for kvaliteten af de varer, de fremstiller.

F. Indsats for fred, sikkerhed og samarbejde

Frihed, retfærdighed og solidaritet er ikke blot principper, der gælder indenfor hvert af vore lande, men er også retningsgivende for den nye økonomiske verdensorden som vi søger gennemført.

Socialdemokraterne i Europa vil bidrage til at fremme afspændingen mellem Øst og Vest. Vi arbejder for den fulde gennemførelse af Helsinki-aftalerne[5] og for verdensomspændende fred og sikkerhed. I mellemtiden bør alt sættes ind på at standse våbenkapløbet især på atomvåbenområdet, og på at bringe våbenhandel under international kontrol. Der må gennemføres tilfredsstillende foranstaltninger mod spredning af kernevåben. Socialdemokrater vil ikke være delagtige i salg af våben til fascistisk og racistisk styrede lande.

På lidt længere sigt må de rige lande acceptere en langsommere stigning i deres materielle velfærd for at løse nord-syd konflikten. Kun hvis Europa beviser sin aktive solidaritet med de fattigere dele af verden vil vi være i stand til at bidrage effektivt til en varig fred.

Derfor ønsker vi at uddybe det europæiske samarbejde med udviklingslandene. Dette samarbejdes grundlæggende principper er følgende:

• en forpligtelse til i EF at føre en politik, der sigter mod en generel forbedring af udviklingslandenes vilkår,
• fuld anerkendelse af u-landenes uafhængighed uden politisk eller kommerciel indblanding,
• større handelsmæssige fordele for u-landene.
• videnskabeligt og teknologisk samarbejde til alles fordel,
• indgåelse af en aftale om på globalt niveau at fastlægge effektive og rimelige regler vedrørende valutaforhold og økonomiske transaktioner.

Lomé-konventionen[6] må hilses velkommen som et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men der er endnu meget at gøre med hensyn til udbygning af udviklingsbistanden og samarbejdet.

Vort program på dette område kan i korthed sammenfattes således:

• bistanden bør koncentreres om de fattigste lande og om de lande, som fører en socialpolitik, der sigter på at forbedre vilkårene for de fattigste befolkningsgrupper,
• den officielle ubundne bistand bør øges til 1 % af Det europæiske Fællesskabs brutto­ nationalprodukt,
• Fællesskabet må udvide sin finansielle bistand til de ikke-associerede udviklingslande,
• UNCTAD IV[7]s integrerede råvareprogram bør støttes,
• Det europæiske Fællesskab bør vedtage og gennemføre FNs charter om staternes økonomiske rettigheder og forpligtelser[8].

G. Udvidelse af og forsvar for menneskerettighederne og frihedsrettighederne

Menneskerettighederne bygger på de grundlæggende menneskelige behov. Det budskab, som socialdemokrater søger at udbrede er, at virkeliggørelsen af de grundlæggende menneskerettigheder kun kan sikres i et system, der politisk, økonomisk og socialt er frit og demokratisk. Kampen for menneskerettighederne må være oprigtig og ikke et opportunistisk middel til fremme af bestemte politiske interesser.

Derfor vil vi i Europaparlamentet kræve:

• at alle Fællesskabets medlemslande fuldt ud efterlever Den europæiske Menneskerettighedskonvention,
• at Det europæiske Fællesskab er i forreste række i kampen for menneskerettighederne overalt i verden.

Hvad angår Fællesskabets borgeres rettigheder, vil vi arbejde for:

• ophævelse af enhver lovbestemt og politisk forskelsbehandling, der rammer borgere, hvor de end måtte bo i Fællesskabet,
• at grundlæggende økonomiske og sociale rettigheder, herunder retten til arbejde, bliver en del af disse Fællesskabsrettigheder. Enhver forskelsbehandling af udlændinge må ophæves,
• at de videste politiske og juridiske rettigheder kommer til at gælde for Fællesskabets borgere.

Vi hilser genoprettelsen af demokratiet i Grækenland, Spanien og Portugal velkommen. Vi går stærkt ind for disse landes indtræden i Fællesskabet[9]. Vi mener desuden, at det demokratiske Europa har en klar forpligtelse til at bidrage til at styrke demokratiet i disse lande, og at det må vise sin solidaritet med den arbejdende befolkning i disse lande. Vi ved, at disse landes økonomiske og sociale strukturer samt hensynet til specielle produkter kræver visse tilpasningsordninger og passende overgangsordninger af hensyn til alle befolkningers legitime interesser - både i Fællesskabet og Grækenland, Portugal og Spanien. Udvidelsen af Fællesskabet bør blive en kilde til ny styrke og ny dynamik i Europa.

Vi ser ikke Det europæiske Fællesskab som et mål i sig selv. Det kan heller ikke betragtes som om det var hele Europa. Vi beklager tendensen til at bruge betegnelsen "Europa" som en beskrivelse af Fællesskabet, da den skjuler den kendsgerning, at flertallet af europæiske stater ikke er medlem af Fællesskabet. I kampen for den internationale demokratiske socialisme må vi gå ud over Fællesskabets grænser.

Det direkte valgte Europaparlament må udvikle sig indenfor de eksisterende traktaters rammer. Vi mener, at yderligere overførsel af beføjelser fra de nationale regeringer til fællesskabsinstitutionerne eller fra de nationale parlamenter til Europaparlamentet kun kan finde sted, hvis de nationale regeringer og parlamenter giver deres klare og direkte tilslutning hertil.

I hvert af de ni lande, der er medlem af Fællesskabet, udgør socialdemokraterne den mest betydningsfulde og slagkraftige politiske bevægelse. De socialdemokratiske partier i Det europæiske Fællesskab har godkendt alle disse forslag, som vi vil søge tilslutning til i alle vore lande.

De socialdemokratiske partiers progressive politik svarer nu mere end nogensinde til de europæiske folks behov, da det er klart, at kapitalismen ikke kan løse vor tids problemer. Arbejdet for at løse disse problemer må ske både på nationalt plan og på Fællesskabsplan og kan fremmes gennem en indsats, der bygger på tættere europæisk samarbejde. Hvis indsatsen til gavn for hele befolkningen skal krones med held, må den socialdemokratiske bevægelsesstemme være stærk i det direkte valgte Europaparlament og i medlemsstaternes parlamenter.