Kilder
Kildeintroduktion:
Den 20. december 1726 udsendte Københavns politimester Hans Himmerich (1681 – 1735) en plakat, der gentog ældre forbud mod julestuer og andre udskejelser i nattelivet. Julestuer var sammenkomster, hvor folk drak tæt og morede sig med en række mere eller mindre anstændige julelege. Julelegene bestod af sanglege, dansen, kyssen og udklædning, som når en karl klædte sig ud som julebuk. Det var et lykkebringende ritual fra før-kristen tid, der foregik ved, at julebukken skræmte livet af de forsamlede og først forlod selskabet efter at have fået lidt mad og noget øl. Julelegene havde ofte seksuelle undertoner. I Holbergs ”Julestue” fra 1724 siger Jeronimus, at han ville være en rig mand, hvis han fik en daler for hver en mødom, der var gået tabt på julestuerne.
Det var en torn i øjet på kirke og øvrighed, at befolkningen brugte helligdagene omkring julen på den måde. Derfor blev julestuer og julelege forbudt i flere omgange - første gang i 1629 og sidste gang i den pietistiske sabbatforordning fra 1735. I 1682 blev desuden etableret en politimyndighed, der bl.a. fik til opgave at se til, at der ikke blev drukket og spillet hasard på værtshusene efter kl. 22. Plakaten fra 1726 vidner om, hvor svært det var at udrydde julestuerne. Her omtales hasardspil og lotterier, bondefangeri, prostitution og maskerede personer, der går amok i storbyens gader.
Til trods for de gentagne forbud på landsplan ved man f.eks. fra Aalborg, at julestuerne fortsatte med at forstyrre natteroen langt op i 1780’erne. Her var julestuerne arrangeret af fattige, der satte en julekage på spil og fik overskuddet fra lotteriet som almisse.
Udsnit af teksten fra den originale plakat. Fra: Det Kgl. Bibliotek
Placat.
Om Jule-Stuers / Spille-Stuers / Natte-sædes / Masquerens, samt andre forargelige insolencers[1] Afskaffelse / her udi denne Kongl. Reciden-Stad Kiøbenhavn og Christianshavn
For med ald vedbørlig Flid og Nidkierhed at søge hindred og afskaffed saa mange forargelige og ugudelige Insolencer, som mand maa fornemme saavel af indkommende Vægter-Rapporter, som de derfor udskikkede Politi-Inqvisitioner[2] her udi Staden at i Svang gaae / og ventelig herefter end mere i forestaaende Jule Helligt samt siden fremdeles i de derpaa følgende Tider ved saa kaldede Jule-Stuers / saavelsom og Spille Stuers Holdelse vil blive øved / da udi mange ordinære Øl,Værts og andre / ja! ofte mistenkte og forargelige Huuse og Kieldere[3] adskillige Folk / saavel Mands som Qvindes Personer / Tieneste-Tyende / Handverks-Svenne og Drenge / samt ledige og ørkesløse[4] Mennisker / saavel og Soldater og Matroser / efter indladelse paa en eller anden Tings paa Spil Settelse[5]/ sampt derpaa indrettede Jule-Stuers Holdelse ved Drik og Dobbel[6] tilsammeskomme / og der sildig ud paa Natten / ja vel og Natten igiennem forblive; ey alleene til stor Guds Fortørnelse over samme utilbørlige Sammenkomsters forargelige Forhold / mens og de der samlede ved slig Leylighed til Drukkenskab / Løsagtighed / og videre derpaa følgende syndige og høyst strafværdige Modtvilligheder forledes; Da Haandtverks Svenne og Drenge til et selvraadigt og ørkesløs levnet derover ofte henfalde; Tjeneste-Tyende ligeledes ved den Bekjendtskab/ de med askillige lætsindige Mennisker i deslige Samqvemmer geraader udi / tit forføres til Opsætsighed og Utroeskab[7] mod deres Herskaber / Hosbonder og Madmødre / da de enten utroeskaffens forestaae eller og aldeeles forøde, hvad dem under Hænde især kand være betroed. Foruden hvad Modtvillighed / Overlast / ja! ofte udplyndring / Drab og Tyverie der paa Gaderne af deslige ryggesløse[8] sammenløbende Folk / hvorunder adskillige masqverede og formummede jevnligen befindes / ved Leylighed af slig Samqvem / Natte-Sæde[9] / Spil og Fylderie forøves. Alt saa i allerunderdanigst Følge af Lovens 6te Bogs 3 Cap. 11te Art.[10] / og især af Hans Maejstets min allernaadigste Arve-Konges og Herres særdeeles allernaadigst udgivne Befalning de Dato 14 Januarii 1712, om Jule og Spille-Stuers / samt andre deslige utilbørlige Sammenkomsters / saavelsom og Masqverens og Fastelavns-Løbens[11] Afskaffelse. Samt og Forordningen om Politiens Administration, de Dato 22 Octobr. 1701. dens 3die Cap. 2den og 3die Post, om Grasategangs[12] / Masqverens samt Natte-Sædes Forbud med videre: Ligeledes Hans Majestets allernaadigste Befalning og Forbud om Natte Sæde de Dato 25 Febr. 1713. derudi / endskiøndt Verterne ere tilladte at skienke indtil Klokken 10 om Aftenen og ingenlunde længre / saa dog er tillige allernaadigst meldet / at i fald nogen Klammerie sammesteds imidlertid maatte skee / da Verten at betale udi Straf 20 Rigsdaler. Altsaa ved allerunderdanigst pligtskyldigst Observance[13] til Høystbemelte min allernaadigste Konges høypriselige Anordningers Efterlevelse / at søge det almindedelige Beste befordred / og saa mangt et ubetænksomt Menniskes Velfærdt / der ved deslige u-tidige Samqvemme vorder spilt / conservered, bliver til alles og hvers Efterretning følgende Advarsels Poster publicerede.
1. Tillades ey nogen Vert her udi Staden ovenrørte Jule- eller Spille-Stuer i sit Huus eller Kielder at anrette, det være sig Hellige- eller Søgne-Aftener[14], for dertil ved en eller anden Tings paa Spillsettelse (som det kaldes) Tieniste-Tyende, Handtverks-Svenne og Drenge, samt og tillige med Soldater og Matroser ved sig selv eller andre at samle og indlade, under 4 Rigsdalers Mulct første gang, 2den Gang dobbelt; og saa fremdelis.
2. Ingen Natte-Sæde eller Skienken tillades herefter i Verts- Kroe- og Øl-Huuse eller Kieldere længre end til Klokken 10 Slet paa Aftenen. Dog at Verterne efter høystbemelte Kongl. Allernaadigste Befalning pligtig vorder imidlertid at hindre og afverge al Klammerie og Slagsmaal under benevnte 20 Rigsdalers Mulct. Skulle Verterne herimod understaae sig at handle, blive de saavelsom hver Giest, der hos dennem findes, efter oven Høystbenevnte Kongl. Allernaadigste Befalning forfalden til at betale enhver for sig første Gang 4 Rigsdaler, anden Gang dobbet, og om tiere da ansees som Hans Majests. Mandaters modtvillige Overtrædere.
3. Ingen Masqverede eller paa nogen Maade formummede Personer tillades under nogen deslige Forsamlinger i Huusene eller Kielderne sig at infinde, ey heller paa Gaderne at omløbe, saa fremt de ved at ertappes enten paa Gaderne eller i Huusene ey i Følge af den derom Kongl. allernaadigste Forordning de Dato 22 Januarii 1688 vil tillige med Verterne, om de i Huusene hos dem findes, ventes sig at vorde straffede.
Thi have Politie-Betienterne ved de dennem anbefalede Inqvisitioner denne Placats Indhold vedbørlig at observere. Ligeledis Gade-Vægterne / for saa vidt dennem kand angaae. Da enhver vedkommende sig her efter ville vide at rette / saa fremt de ey / som for er nevnt / skal vorde anseede / og end skarpere efter Sagens forrefundne Omstændigheder og Beskaffenhed.
Politie-Kammeret den 20 December 1726.
Ordforklaringer m.m.
[1] Insolencer: Uforskammetheder
[2] Inkvisitioner: Husundersøgelser
[3] Forargelige huse og kældre: Bordeller
[4] Ørkesløs: Arbejdsløs, doven
[5] Tings på spil sættelse: Lotteri
[6] Dobbel: Hasardspil
[7] Utroskab: Misbrug af betroede midler
[8] Ryggesløs: Uden moral
[9] Ulovligt ophold på værtshuse efter kl. 22
[10] Danske Lov, § 6-3-11: ”Al letfærdig Lægen om Jul, eller andre Tider, og Fastelavns Løben forbydis strengeligen, og bør alvorligen at straffis.”
[11] Fastelavnsløben: Løssluppen fastelavnstradition på linje med julestuerne.
[12] Grassatgang: Støjende og truende strejfen rundt i gaderne.
[13] Observance: Overholdelse.
[14] Søgneaftener: Hverdagsaftener