Kilder
Kildeintroduktion:
Omkring 1920 blev et såkaldt kyskhedsbælte - også kendt som en 'kvindelås' - indleveret til Ringkøbing-Skjern Museum. Genstanden, der er smedet af jern, har været beregnet til at spænde om underlivet på en kvinde for at forhindre hende i at have samleje, mens hendes mand var bortrejst. Om bæltet faktisk har været i brug, eller om det nærmere har haft symbolsk værdi, lader sig dog ikke endeligt fastslå. Bæltet blev indleveret til museet fra en gård ved landsbyen Faster i Vestjylland. På denne egn har dets eksistens været velkendt og berygtet i hvert fald 100 år tilbage, men hvor og hvornår bæltet mere præcist er fra vides ikke.
Bæltet vejer 6 ½ kg og har en højde på 29 cm. På de to jerntapper fortil på bælteremmen har siddet en nu forsvundet låsemekanisme. Det har kunnet justeres og tilpasses til to livvidder. I bæltets sider ses to firkantede øskner, hvorpå der muligvis har været fæstnet en bæresele. I bunden af bæltet er to savtakkede huller til de kvindelige legemsåbninger. De små huller bagtil på bælteremmen har måske været beregnet til at fastgøre en form for polstring.
Kyskhedsbælter har formentligt deres oprindelse i Italien og er kendt fra begyndelsen af 1400-tallet. De er blevet produceret frem til i hvert fald 1700-tallet. I Danmark kendes fem kyskhedsbælter. I hvor stort omfang disse bælter er blevet anvendt, vides ikke, men fra gamle retsdokumenter ved vi, at Siegfried von Rindscheidt (død 1621), herremanden på Herningsholm fra 1586, i 1609 blev anklaget og dømt for at have behængt sin hustru med lås, ligesom også en præst på Falster i 1633 blev anklaget for at have iført sin hustru en slags kyskhedsbukser. Også kyskhedsbæltet fra Skjern-egnen viser sandsynligvis spor af slitage og kan altså have været i brug.
Billederne er venligst udlånt af Ringkjøbing-Skjern Museum.
Kyskhedsbæltet fra Fastergård der i dag er at finde på Ringkøbing-Skjern Museum. I hvilken udstrækning bæltet rent faktisk har været anvendt, lader sig ikke endeligt afgøre. Da bæltet blev indleveret til museet var det stærkt forrustet, og rusten har tæret på eventuelle slidspor. Dog synes der at være visse slidmærker, hvilket kan tyde på, at kyskhedsbæltet i et eller andet omfang har været i brug. Foto: Ringkøbing-Skjern Museum
Billedet er venligst udlånt af Ringkøbing-Skjern Museum