Politivennen. No. 1. 1798

Anmeldelse

I en Tid da man hvert Øieblik hører Klage paa Klage over Uordener, som man troer at et Lands, en Stads Politi burde afhielpe, som man andensteds og til dels her tilforn finde hævede, Uordener, som snart bryde paa Sundheden og Sikkerheden, snart paa Borgernes Velfærd, Smag, Moralitet – I en Tid da pligtig Agtelse for Embedet ikke mere medfører blind Agtelse for Embedsmanden, da den gamle Troe: Intet vedkommer dig, uden din husstand, alt offentligt bør du overlade Foresatte ej blot at raade, men selv at tænke over, har givet Rum for en voxende Almeenaand, paa en saadan Tid troer et Selskab af Borgere, der forene Agt for de staaende Indretninger med Nidkjærhed for disses Overholdelse, Drøvtelse, Forbedring, Fuldkommelse, at gavne ved at udgive, under Navn af Politivennen et Ugeblad, hvori Undersøgelser af det Rette og Sande i almindelige og enkelt Politianliggender, Underretninger om Fremmedes Indretninger, Forslag til Forbedringer, Angivelser af Politisynder m.m. (af Politiets Mænd og imod Politi) her i Kjøbenhavn forenes med Efterretninger om Politiets Forbedringer og Mangler i Provindserne.

Da den forventende Trykkerettens Grundlov vist vil tillade den endnu saa gavnlige Anonymitet[1], saa skal enhver Medborgers Bidrag vorde indrykt, naar han til os opgiver sit Navn og Bopæl. Herved tro vi, at give Mæle til mangen krænket Ret, til mangen saaret Følelse, at skjænke vore Medborgere mange gavnlige Forslag. Anstændighed, Korthed og Tydelighed ere de Egenskaber vi ihenseende til Sproget fordre hos slige[2] Bidrag.

Ligesom vi af Politiets Mænd vente os Tak for, paa saa borgerlig en Maade, at forskaffe dem Efterretninger, som enten vilde koste dem megen Møje selv at indhente, eller kun ved de for frie Borgere saa hadeværdige hemmelige Angivelser[3] erholdes – for Vink og Forslag, som De enten uforandrede kunne bruge, eller ved egen Tænksomhed forbedre; saa haabe vi paa den anden Side, at selv de Borgere, hvis Overtrædelser Bladet lægger for Dagen, ville lade vore Hensigter vederfares Ret, og finde, at den Mand, der standser sin Medborger paa en uret Vej, der hindrer ham fra at skade, skeer det endog ved et føleligt Tag, er hans sande Ven. Maatte vore Bestræbelser vinde den Deeltagelse Maalet synes at burde sikre os! Maatte vore Medborgere kappes om at vorde vore Medarbejdere! O da kan det Politiblad, der 1798 var, synes os, en trængende Fornødenhed, snart tage Afskeed fra sunde, sædelige, sikre, almeentænkende, almeenvirkende Borgere!

Politivennen. No. 18, 1798

Lidt til Bedste for Kjøbenhavns Aandedragere

At sund Luft allerede for meget længe siden er bleven tegnet iblandt Livets første Fornødenheder, vil ingen kunne nægte, som har lært og tillige ikke igjen glemt sin Luthers Catechismus; og at denne Sætning er sand tvivler jeg ingenlunde paa, man jo i vore Tider med megen Lethed ville overbevise enhver om, der skulle falde paa at modsige det. I Særdeleshed er jeg vis paa, at De, Hr. Politieven! strax vil være enig med mig, at ligesaa vist som Reenlighed er Pligt for enhver Enkelt, som ønsker at vedligeholde sin Sundhed og Munterhed, saa vist paaligger det Offentlige, at sørge for den almindelige Reenlighed, fordi Sygdomme og Dødelighed derved uimodsigeligen forebygges. Denne Gang vil jeg nu slet ikke tale om den modbydelige Lugt, der i saa varm en Sommer, som den vi have i Aar, hersker paa Kjøbenhavns Gader; heller ikke berører jeg de infernalske Dunster, som opstaae af Rendestenene; eller den mephistiske Fængsels Luft, som møder En, naar man gaaer langs med det almindelige Hospital.[4] Thi, skjøndt det er vist at disse opregnede Ting afgive en over maade ubehagelig Frokost for hver fastende Mave, især naar den tillige er noget svag, holder jeg dog for, at man ved alle tilsigtende Forbedringer bør fare lempeligen frem, og tage lidt for ad gangen, hvis man vil tænke paa lykkelige at naae Maalet. Desaarsag forbigaaes ogsaa Vesterbroe[5] gandske med Taushed, siden man for at expectorere[6] sig nogenlunde tilstrækkelig om Passagen m.m. fra Kjøbenhavns Vesterport indtil Frederiksberg Allee, nødvendigen maatte skrive en lille Bog.

I det jeg saaledes tilsidesætter alle Sager af saa stort Omfang, griber jeg en mindre Uorden, som synes let og hastigt at kunne rettes. Naar man gaaer ud af Stadens Østerport, og kommer til der Sted, hvor Farimagsvejen støder til Kongevejen, vil der nærmest Peblingesøen[7] findes en anseelig Sumpe eller et lille Morads, som er Fodgængeres Fødder og Næser lige meget imod.” [...]

Politivennen. No. 53, 27. april 1799

Anmodning til Geheimeraad Scheel Plessen[8]

Da mine Sysler udfordre, at jeg daglig vandrer, saavel For- som Eftermiddag igjennem Amaliegaden til Toldboden, og mangfoldige Gange har maattet flygte fra Fortouget ud paa Gaden, uden for No. 71 Lit. K i samme Gade formedelst skident Vand som udkastes fra denne Gaards anden Etage, som jeg har erkyndiget mig om D. Ex.[9] beboer, saa maae jeg herved anmode D. Ex. der selv paa Grund af Deres Embede i Staten er en slags Politimester og altsaa kjender Lov og Forordninger i Landet, at tilholde de af Deres Betjente, der foretage sig slige Ulovligheder, at affstaae for saadanne Uskikke, paa det man kan vandre tryg for pludselige Overskyllelser, dette Fortog forbi saavel som ethvert andet i denne Gade.

Varsko i Kaninlængden[10]

Paa Hjørnet af Borgergaden og Kaninlængden er et Brændevinsstæd, Pølen kaldet, hvor adskillige Dage en Karl har lagt i Lugen, som gaaer ud til Kaninlængden, og moeret sig med at kaste Sten og Vand paa de Forbigaaende, adskillige har meldt det til Husbonden, men det varede ikke længe førend han begyndte dette Spøg igjen, Indsenderen har selv været Øjenvidne heraf.

Han anmoder derfor enhver, hvis Vej skulle falde igjennem Kaninlængden, da at gaae paa den Side, som beboes af Holmens Folk.[11]

Om Kirsebærgangen[12]

Det synes billigt, at den eneste Spadseretour i sit Slags, Kjøbenhavns Indvaanere have, den dyrt betalte Kirsebærgang var fri for Aadsler og Stank. For nærværende er der et Forraad af døde Hunde som forarge Øjne og Næse. Er det Politiets eller Militæretatens Pligt, at afhjelpe dette paa behørig Maade?

Spørgsmaal om Nattefarerne[13]

Hvor tidlig maae Natmændene lade sig finde paa Gaderne? Anmælderen og flere med ham haver troet, at dette var efter Kl. 10 i det tidligste; men i nogen Tid have de begyndt at vise sig Kl. 9^1/4 om Aftenen, især I Bredgaden, bør man ikke være fri for dette, til sin Tid nødvendige Onde paa den Tid af Aftenen, da Passagen endnu er saa hyppig og det med Rette kan kaldes borgerlig Tid?

Politivennen. No. 55, 11. May 1799

Øster-Broes Elendighed

Aarsagen hvorfor denne hele Vej er altid smudsigere end nogen Gade i Staden, uagtet her ej, som der, daglig bliver udkastet Skarn, ej saare kjendeligt for enhver, som bemærker den daglige Renovazion herigjennem fra Byen; mange Gange er Vognene saa utætte at Skarnet løber ud af Bunden [.]

Noget om Nyboders Lysning og Dræk

At der jo boer Folk i Nyboder, som baade har Oplysning og behøver Oplysning, kan vel ikke med føje nægtes, i meer end en Henseende. I sidste Bemærkelse mener jeg Lygter som ere tændte: Rigtig nok staaer der skjøndt kun paa hvert tredie eller fjerde Hjørne, en Lygte; men om de denne Vinter har staaet til Sir eller Nytte ved ikkun den, som ofte der har havt Ærinde. At jo Vedkommende Departement gjerne vilde unde Nyboders Beboere, hvoraf dog mange om ikke alle ere agtværdige, den fornødne Gadelysning er ikke at tvivle om, samt at der vist nok afgives til sammes Vedligeholdelse en ikke Liden Summa, er at formode, men at Forsømmelse i dette saavelsom i meget andet maae søges paa sit rette Sted. At Gaderne derude, jeg mener det Stykke af Borger- og Adelgaden der løber derigjennem, ere saa ujævne, hullede og besølede, at de næsten ved Dagen ere ufremkommelige, vil enhver, som har Lyst at forsøge det, komme til Vished om; men dette Forsøg maae skee om Dagen, thi om Aftenen især imellem 9 og 10 vil jeg ikke raade nogen at komme derud, som har sin Sundhed kjær, da Nattevognene ofte lade hele Læs efter sig i de umaadelige dybe Rendestene, dette bliver altid liggende til det enten bortskylles eller borttørres. Mit Ønske er derfor, at Orden bedre Paasees i denne Henseende, at Lygterne tændes i behørig Tid, og om det var mueligt nogle flere anbringes, samt at den Uskik af Nattevognene tilbørligen straffes.[14]

Politivennen. No. 58, 1. Junii 1799

Uordener

[...]

Dersom Vedkommende hvis Pligt det bliver at besørge og overholder Gadernes Orden og Renovation, engang i denne Tid skulle faae i Sinde at gjøre Turen til Nyboders Gader, vilde man ydmygst bede deres Opmærksomhed henkastet paa den store Mængde af det der liggende Skarn især Menneskeexcrementer, som allevegne møde.

Politivennen. No 62, 29. Junii 1799

Uforbedret Uorden i Nyboder

Er det ikke muligt, at Forandring kan finde Sted, ved det i Politivennen før paaankede i Nyeboder? Enden af mange Gader, især de ud til Borgergaden, findes sædvanlig overtrukne med Menneskeexkrementer, og Rendestenene ere opfyldte med saa mange stillestaaende og forraadnede Ting, at man ved at passere der forbi i varme Dage, indaander lutter mephistisk Luft. Beboerne i Nærheden ere at beklage, der Dagen igjennem skal leve i en saadan Atmosfære, deres Sundhed maae ufejlbarlig lide derved. Man haaber dog at Vedkommende vil tage det i Øjesyn, hvor tungt det end maatte falde i Næsen, og endelig hæve denne Uorden.

Ordforklaringer m.m.

[1] Struensee havde i 1770 indført fuld trykkefrihed, som dog af flere gange måtte indskrænkes igen. Med trykkefrihedsforordningen i 1799 genindførtes censuren, al kritik af regeringen blev forbudt og det samme gjaldt anonymitet. Seidelin var adskillige gange i konflikt med myndighederne over sine udgivelser, herunder Politivennen.

[2] Sådanne.

[3] Byens politikammer modtog med jævne mellemrum anonyme breve, hvor folk angav eksempelvis personer, der holdt ulovligt værtshus eller havde musik og dans om søndagen.

[4] Sygehus og fattigstiftelse for Københavns fattigvæsen indviet i 1769.

[5] Vesterbro var hjemsted for en stor del af byens slagterier.

[6] At hoste op eller spytte ud; at lette sit bryst, sige sin mening om noget.

[7] Peblingesøen var en af de søer, der forsynede byen med drikkevand.

[8] Greve Christian Ludvig Scheel von Plessen (1741-1801). Titlen Geheimeråd var en kongeligt tildelt ærestitel, som oprindeligt blev givet til kongens nærmeste rådgivere.

[9] Deres Excellence. En betegnelse, der fulgte med geheimerådstitlen.

[10] Gade i Nyboder

[11] Flådens ansatte ved skibsværftet på Holmen

[12] Promenade uden for Vestervold. Kun med adgang for de, der havde nøgle

[13] Nattefarerne var de vognmændskarle, som om natten tømte byens latriner.

[14] 872-873