Østre Landsrets dom over danske antisemitter ved den store prøvesag, 19. januar 1938

Kilder

Kildeintroduktion:

Denne dom fra Østre Landsret 19. januar 1938 stadfæstede tidligere byretsdomme, hvor fremtrædende nazister var blevet dømt for ærekrænkelse og bagvaskelse ved at udbrede antisemitisk propaganda, og en enkelt desuden for overtrædelse af blasfemiparagraffen. I to tilfælde skærpede landsretten de tildelte domme. Sagen, der er kendt som "Den store prøvesag" viste, at lovgivningen kunne bruges til at dæmme op for nazisternes fremmarch, men også at det var vanskeligt at føre bevis for bagvaskelse i sager om politisk indhold.

Den store prøvesag blev rejst ved byretten i sommeren 1937 på baggrund af en forundersøgelse fra oktober 1936. I sagen blev en række fremtrædende nazister sigtet for overtrædelse af § 267 og 268 om ærekrænkelse og bagvaskelse, mens det var en skærpende omstændighed, hvis der ligeledes var tale om overtrædelse af blasfemiparagraffen, §140. Sagen omfattede seks tiltalte fra to små nazistiske partier. To var medlemmer af Dansk Socialistisk Parti (DSP) og skribenter ved partiets månedsblad "Stormen", nemlig redaktøren Valdemar Jensen (1914-1953) samt Arent Lemvigh-Müller (1899-1974). De fire øvrige kom fra National Socialistisk Arbejder Parti (NSAP), partiets leder Aage H. Andersen (1892-1968), Niels Emil Olsen der var ansvarlig for partiets propaganda, Poul Nannestad Møller (1889-1952) der havde ophængt antisemitiske plakater i partiets vinduer, samt Agnete Hennig, der havde skrevet en artikel med antisemitisk indhold.

Byretsdommen faldt den 7. september. Agnete Hennig blev frifundet, redaktør Valdemar Jensen blev dømt men straffen bortfaldt pga. tidligere domme for ærekrænkelser. De øvrige fire tiltalte blev idømt mellem 20 og 80 dages hæfte. For fire af de tiltalte blev dommene straks appelleret til Landsretten, der indledte sagen den 18. januar 1938, og hvor de tiltalte forsøgte at lave politisk teater ud af sagen, bl.a. ved at kræve at dommeren skulle udskiftes, fordi han var "jødisk afstamning" og dermed inhabil. Argumentet blev afvist med henvisning til, at jødedom var en religion og ikke handlede om afstamning.

Udklip fra original kilden.

Udklip fra det originale udskrift af dommen ved den støre prøvesag i 1938. Fra: Rigsarkivet

Udskrift af Østre Landsret Dombog for I afdeling.

Aar 1938 den 19. Januar blev afsagt følgende dom i sagerne I.A.S. Nr. 418 og 419/1937:

Anklagemyndigheden mod de Tiltalte: Valdemar Jensen, Niels Christen Emil Olsen, Aage Henning Andersen og Poul Nannestad Møller.

Den indankede Dom er afsagt af Københavns Byrets 10. Afdeling den 7. September 1937 (242/37) og paaanket af de Tiltalte Valdemar Jensen, Niels Christen Emil Olsen, Aage Henning Andersen og Poul Nannestad Møller til Frifindelse, af Anklagemyndigheden til Domfældelse af disse Tiltalte i Overensstemmelse med Anklageskrifterne og i øvrigt til Skærpelse af Straffen.

For Landsretten er fremskaffet en Erklæring af 26. November 1937 fra Professor i Theologien ved Københavns Universitet Dr. Theol. Fr. Torm[1], hvori denne bl.a. udtaler, at han, der ofte tidligere har staaet overfor lignende Citater i antisemitisk Litteratur, sjældent har fundet et saa omfattende Misbrug af Citater som her. Endvidere udtaler han, ”at naar det Spørgsmaal rejses, om man overhovedet har Ret til paa Grundlag af dette Citatmateriale at Karakterisere Nutidjødedommens Moral, saa kan der kun svares med et afgjort Nej. Endnu større end Kløften er mellem mangfoldige af Citaterne og de citerede Skrifters egentlige Mening, Er Kløften mellem Nutidsjødedommens moralske Grundsætninger, saaledes som man lærer dem at kende gennem de gænge Lærebøger i Religion og gennem Bønnebøger og lignende, og den Moral, som de i denne Sag paaklagede Skrifter tillægger Jøderne.”

” Det Billede af Jødedommens Moral, som gives i de paagældende Skrifter, er et ondartet Fantasifoster”.

” Naar der spørges, om jeg i alle væsentlige Punkter kan give Overrabbinerens Responsum min Tilslutning, kan jeg besvare Spørgsmaalet med Ja.”

Angaaende Tiltalte Andersen bemærkes, at han for Landsretten har forklaret, at de ham vedrørende Skrifter er uddelt og solgt i Tiden op til Tidspunktet for den nu paaankede Doms Afsigelse. Det tilføjes, at Tiltalte Jensen ved Østre Landsrets Dom af 6. Januar 1938 efter Straffelovens § 267, Stk. 1 jfr. Stk. 3, samt efter § 136, er anset Hæfte[2] i 4 Maaneder. Herefter og i Henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde vil denne, saavidt paaanket er, være at stadfæste, dog med følgende Ændringer:

Tiltalte Andersen vil tillige være at anse efter Straffelovens § 263, jfr. §267, Stk. 3, idet et stort Antal af de af ham fremsatte Sigtelser findes at være saa grove, at de maa være fremsat mod bedre Vidende, og den denne Tiltalte idømte Straf findes at burde forhøjes til Hæfte i 80 Dage.

Tiltalte Jensen findes i Medfør af Straffelovens § 89 at burde idømmes en Tillægsstraf af Hæfte i 20 Dage.

Thi kendes for Ret :

Københavns Byrets Dom bør, saavidt paaanket er, ved Magt at stande, dog at Tiltalte Valdemar Jensen bør straffes med Hæfte i 20 Dage, og at den af Tiltalte Aage Henning Andersen forskyldte Straf bestemmes til Hæfte i 80 Dage.


Ordforklaringer m.m.

[1] Frederik Torm (1870-1954): Dansk teolog, skribent og kritiker af nationalsocialismen.

[2] Hæfte: kortvarig fængselsstraf.


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine    Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 

    

Om kilden

Dateret
19.01.1938
Oprindelse
Østre Landsret, dombog, 19. januar 1938, Rigsarkivet København.
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
9. september 2021
Sprog
Dansk
Litteratur

Sofie Lene Bak: Racismeparagraffen. 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2021).

Udgiver
danmarkshistorien.dk