KAGEKAMPEN

Et gigantisk slagsmål om din fremtid som lønmodtager er i fuld gang bag kulisserne.

Af Lennart Weber[1] 

Der kan spores dyb uenighed i den borgerlige lejr før trepartsdrøftelserne mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen. Det er en uenighed, der kan få afgørende betydning for resultatet og dermed for de overenskomstforhandlinger, der starter sidst på året.

Balladen startede da Sven Folmer Thomsen[2], direktør i Jernets Arbejdsgiverforening, sagde fra over for de tanker om en generel arbejdsmarkedspension, der har været fremme og som er blevet bakket positivt op fra regeringens side. Benned Hansen, DA[3], har støttet Sven Folmer Thomsen. De mener ikke arbejdsgiverne har råd til en generel pensionsløsning. Hvis der skal lovgives på området, må staten betale pensionen.

Arbejdsgivernes holdning kan ændre hele forløbet i trepartsdrøftelserne og senere overenskomstfornyelsen.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at Svend Aage Petersen, arbejdsmarkedspolitisk ordfører for de konservative har kritiseret arbejdsgiverne. Han siger, at "det er usmart, at Jernets Arbejdsgiverforening allerede har taget afstand fra ideen om en generel arbejdsmarkedspension".

Metal siger fra

På samme måde har Georg Poulsen[4], Metal[5], truet med, at han vil stoppe de forhandlinger, der løbende føres inden for metalområdet med Jernets Arbejdsgiverforening.

- Det er usmart af Sven Folmer Thomsen at sige, at samfundet ikke har råd til en pensionsreform nu, siger Georg Poulsen. Der skal noget på bordet, og det kan passende være en pensionsreform, hvor vi tilmed har lagt op til, at den skal være samfundsrettet og med en lang opstartfase.

I fagbevægelsen er uenigheden i den borgerlige lejr blevet blandet modtaget. Nogle mener, det giver håb om en solidarisk løsning til gavn for lønmodtagerne. Andre frygter, at uenigheden varsler dårlige tider med risiko for en løsning uden et bredt og solidarisk indhold.

Løntilbageholdenhed

Alle erkender, at det bliver en meget lille "lønkage", der skal fordeles ved næste overenskomstforhandling. Til gengæld forventer fagbevægelsen, at prisen for en lille lønmæssig fremgang bliver en pensionsordning og en start på OD[6].

SiD har yderligere krævet et lavtlønsværn for at sikre, at de svageste grupper ikke igen bliver sorteper.

SiDs krav

For SiDs vedkommende ventes kravene at koncentrere sig om tre ting, nemlig:

Lavtlønsværn.

Pensionsreform.

Overskudsdeling.

Men det er ikke ligegyldigt hvordan disse ting løses.

Lavtlønsværnet giver sig selv. Det er et vigtigt krav fra SiDs side. Og selv om det er gentaget igen og igen, tyder noget på, at resten af fagbevægelsen helst vil glemme kravet.

En pensionsreform skal gennemføres ved lov. Ellers vil op imod 100.000 SiD-medlemmer blive snydt. Forbundet har op imod 3.000 lokale overenskomster, hvor man ikke automatisk kan være sikker på, at medlemmerne får de samme goder, som der forhandles på plads på det øvrige arbejdsmarked. Derfor kræver SiD, at pensionsreformen gennemføres ved lov.

Centrale eller decentrale

Samfundsøkonomien kræver løntilbageholdenhed. Men fra SiD kræves det, at denne løntilbageholdenhed ikke automatisk må skabe større profit i de store koncerner. Løntilbageholdenhed skal "betales" med lavtlønsværn, pensionsordning og en start på OD.

Men hvis det lykkes arbejdsgiverne at undgå en lovgivning på pensionsområdet kan det betyde, at visse grupper af lønmodtagere får mulighed for "selv at tage" af den lønkage, der skal fordeles.

Det kan medføre, at visse grupper - der måske i forvejen er højtlønnede - sikrer sig ekstra, og at der dermed bliver en mindre del til de lavtlønnede.

At risikoen er til stede ses bl.a. af den kendsgerning, at en række forbund med Metal i spidsen ønsker decentrale forhandlinger, mens SiD holder fast ved kravet om centrale forhandlinger, fordi det giver størst mulighed for en solidarisk løsning.