Artikler
Valget, der i samtiden blev kendt som 'atomvalget', blev udskrevet den 19. april 1988 af den konservative statsminister Poul Schlüter til afholdelse den 10. maj 1988, kun ni måneder efter det forrige valg. Den siddende regering var den såkaldte firkløverregering bestående af Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, der havde haft regeringsmagten siden 1982. Valget blev, som noget meget usædvanligt, udløst af en udenrigspolitisk debat i Folketinget.
Valget udsprang af den specielle politiske situation i 1980'erne, hvor et alternativt udenrigspolitisk flertal i flere tilfælde pålagde regeringen at føre en udenrigspolitik, den var uenig i. Det alternative flertal bestod af oppositionspartierne plus De Radikale, som ellers støttede regeringen i andre spørgsmål. Under en debat i Folketinget i april 1988 stillede oppositionen forslag om, at amerikanske flådefartøjer direkte skulle spørges, om de var bevæbnede med atomvåben. Det var dansk politik, at man ikke ønskede atomvåben på dansk jord, mens det var amerikansk politik aldrig hverken at ville bekræfte eller benægte, at flådefartøjer var atombevæbnede. At spørge skibene direkte ville være et brud på den hidtidige forståelse med USA, og regeringen anså det for et alvorligt brud på alliancesolidariteten i NATO. Da forslaget derfor blev vedtaget af det alternative udenrigspolitiske flertal, valgte statsministeren at udskrive valg.
Valgets temaer
Selvom valget som noget meget usædvanligt i dansk politik var udskrevet på et sikkerhedspolitisk spørgsmål, handlede valgkampen i højere grad om muligheden af forskellige regeringskonstellationer. I disse diskussioner spillede Det Radikale Venstre en særlig rolle. Det blev drøftet, om partiet måske skulle optages i firkløverregeringen, eller om andre konstellationer hen over midten var mulige. For at undgå at skulle tage stilling til spørgsmålene gik partiet og dets leder Niels Helveg Petersen efter statsministerposten med sloganet ”Nu er det forår og Niels Helveg”.
Valgets resultat
Valgets helt store mandatmæssige vinder blev Fremskridtspartiet, der gik frem fra 9 til 16 mandater. Men herudover var den parlamentariske situation stort set uændret, og der skete kun mindre forskydninger mellem partierne. Den udenrigspolitiske knude, der havde afstedkommet valget, blev imidlertid løst ved, at Poul Schlüter optog Det Radikale Venstre i regeringen i stedet for Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Hermed kom De Radikale i regering, men mistede samtidig muligheden for at tage særstandpunkter i Folketinget på det udenrigspolitiske område, og det alternative udenrigspolitiske flertal ophørte med at eksistere. Med en tilbagegang på et mandat til 10 mandater måtte tanken om en radikal statsminister dog opgives, og Poul Schlüter fortsatte som statsminister. Niels Helveg Petersen blev kort tid efter erstattet af Marianne Jelved som radikal partileder.
Regeringen Poul Schlüter III efter valget. Regeringen bestod af Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre. Fra: Statsministeriet
Statistik
I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 1988. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne og Grønland indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik
| Folketingsvalget i 1988 | I forhold til folketingsvalget i 1987 | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Parti | Fork. | Partileder | Stemmer | Pct. af stemmetal | Mandater | Mandater 1987 | Pct. af stemmer 1987 |
| Socialdemokratiet | S | Svend Auken | 992.682 | 29,82 % | 55 | +1 | +0,50 % |
| Det Radikale Venstre | RV | Niels Helveg Petersen | 185.707 | 5,58 % | 10 | -1 | -0,64 % |
| Det Konservative Folkeparti | K | Poul Schlüter | 642.048 | 19,29 % | 35 | -3 | -1,56 % |
Venstre | V | Uffe Ellemann-Jensen | 394.190 | 11,84 % | 22 | +3 | +1,30 % |
| Socialistisk Folkeparti | SF | Gert Petersen | 433.261 | 13,01 % | 24 | -3 | -1,56 % |
| Fremskridtspartiet | FP | Pia Kjærsgaard | 298.132 | 8,96 % | 16 | +7 | +4,18 % |
| Centrum-Demokraterne | CD | Erhard Jakobsen | 155.464 | 4,67 % | 9 | 0 | -0,12 % |
| Kristeligt-Folkeparti | KF | Flemming Kofod-Svendsen | 68.047 | 2,04 % | 4 | 0 | -0,33 % |
| Fælles Kurs | FK | Preben Møller Hansen | 63.263 | 1,90 % | 0 | 0 | -0,26 % |
| De Grønne | DG | Kollektiv ledelse | 44.960 | 1,35 % | 0 | 0 | +0,01 % |
| Danmarks Kommunistiske Parti | DKP | Ole Sohn | 27.439 | 0,82 % | 0 | 0 | -0,04 % |
| Venstresocialisterne | VS | Kollektiv ledelse | 20.303 | 0,61 % | 0 | 0 | -0,76 % |
| Uden for partierne | Uden | 3.633 | 0,11 % | 0 | 0 | +0,01 % | |
| I alt | 3.329.129 | 100,0% | 175 | ||||
| Stemmeberettigede | 3.911.897 |
| Afgivne gyldige stemmer | 3.329.129 |
| Valgdeltagelse i pct. | 85,7% |
| Spærregrænse |
|
Fordelingen af mandater i Folketinget efter valget i 1988. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik
Den procentvise fordeling af stemmer ved folketingsvalget 1988. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik
Mandatfordelingen i Folketinget efter valget i henholdsvis 1988 og 1987. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik