Introduktion til efterkrigstiden, 1945-1973

Film

I denne film introducerer Anne Sørensen til en række hovedtendenser i Danmarks historie i efterkrigstidsperioden med fokus på landets øgede internationale integration, økonomiske vækst og forandrede traditioner og normer inden for politik, kultur og familieliv. Det danske samfund undergik således efter afslutningen af 2. verdenskrig og den tyske besættelse i 1945 og frem mod 1973 en række markante forandringer. Nye internationale magtforhold medførte, at den danske stat forlod den traditionelle neutralitetspolitik og meldte sig ind i vestblokken. Danmark blev et langt rigere land, hvilket - bl.a. sammen med medieudviklingen – blev en central faktor bag grundlæggende kulturelle og sociale forandringer. 

Filmen er en del af Aarhus Universitets onlinekursus i danmarkshistorie.

Klik på 'CC' og vælg 'Dansk' eller 'Engelsk', hvis du vil se filmen med undertekster.

Se flere film i danmarkshistorien.dk's filmarkiv.