Gallup 1950: Skal vi være dus?

Kilder

Kildeintroduktion:

I dag er det med ganske få undtagelser aldeles udbredt at tiltale fremmede såvel som bekendte med "du". Sådan var det ikke i 1950, hvor Gallup gennemførte denne undersøgelse af danskernes holdning til tiltaleformerne "De" og "du". Danskerne var delt i to næsten lige store lejre, således at 45 % gik ind for, at man skulle være 'dus', mens 41 % ville fastholde den traditionelle tiltaleform. I landdistrikterne var der allerede tradition for at sige "du", så her var flest for at droppe "De'et", mens københavnerne var mest konservative på dette område. Af andre opdelinger kan det nævnes, at kvinderne og de yngste adspurgte var mest til "De" ligesom tilhængerne af Det Konservative Folkeparti, mens kommunisterne var de mest reformvillige.

Analysefirmaet Gallup har siden 1939 foretaget meningsmålinger i Danmark om de emner, der optog danskerne. Det drejer sig både om storpolitiske spørgsmål og de små dagligdags ting, der har haft betydning for almindelige menneskers hverdag. Meningsmålingerne er en værdifuld kilde til dansk historie efter 1945. Både fordi de måler danskernes holdninger til en lang række meget forskellige spørgsmål, men også fordi de spørgsmål, der blev stillet, giver et indblik i, hvad man dengang fandt det interessant at spørge om.

SKAL VI ALLE VÆRE DUS?

Gallup finder landboerne villige, men byboerne og navnligt kvinderne er imod det.

"men Kongen vil jeg stadig sige De til"

Med mellemrum dukker forslaget om, at vi alle skal være dus, frem i bladene, og i den seneste tid har tanken spøget igen. Dansk Gallup Institut har nu søgt at finde ud af, hvor megen klangbund der er for forslaget i befolkningen, ved at stille spørgsmålet:

"Der har været talt og skrevet om at afskaffe tiltaleformen DE, således at alle skulle sige du til hinanden. Er De for eller imod dette?"

I befolkningen som helhed er der en lille overvægt til gunst for, at vi alle skal være dus - 45 pct. er tilhængere af det, 41 pct. modstandere, medens 14 pct. ikke kan tage standpunkt. -Men at problemet ikke er helt lige til, viser svarenes karakteristiske, og morsomme opspaltning på de forskellige befolkningsgrupper. Stort set kan man sige, at det er landboerne og mændene i almindelighed, der går ind for tanken, medens byboerne og i særdeleshed kvinderne bestemt afviser den:

skal tiltale formen DE afskaffes
ja Nej ved ikke
% % %
Kvinder 32 50 18
Mænd 57 33 10

Københavnere

32

57

11
Provinsbyboere    36 48 16
Landboere 59 26 15

Det er landboernes stemmer, der skaffer "du" et flertal, og på landet har man jo altid haft det "undtagen overfor præst og skolelærer", som flere af kommentarerne fremhæver.

En dybere analyse af svarene viser forskellige andre pudsige forskelle i indstillingen. Således er mennesker med studentereksamen betydeligt villigere til at være dus med alle end dem med real- eller mellemskoleeksamen, og de ganske unge, de 18-25årige er i langt højere grad modstandere af "reformen" end de ældre.

Det er absolut heller ikke noget rent kammeratligt arbejderønske, at "De"et afskaffes, når man ser på svarene afgivet af de forskellige partiers vælgere:

skal tiltaleformen DE afskaffes
ja nej ved ikke
% % %
Socialdemokrater    50 36 14
Radikale 53 32 15
Konservative 28 63 9
Venstre 49 38 13
Retsforbundet 50 35 15
Kommunister 58 40 2
Ikke stemmeret
(18-24-årige)
39 47 14

Både modstandere og tilhængere har i mange tilfælde ledsaget deres svar af en bemærkning , der blandt du-tilhængerne f.eks. lyder som "vi kan sige du til Vorherre, så kan vi også gøre det til hinanden", "vi er alle ens og født nøgne", "vi kommer hinanden nærmere på den måde", "ville hjælpe på snobberiet", "det går godt på Landet, så hvorfor ikke i byerne". En enkelt nøjes med at konstatere "a æ jyde", medens nogle er tilhængere med forbehold - "men Kongen vil jeg vedblive med at sige De til" eller "lærer og præst undtagen af hensyn til børnene".

Modstanderne mener først og fremmest, at det vil gøre tonen for fri, og de kan lide at skelne mellem deres venner og andre, at det ikke ville passe godt i forretningssager, samt at det snart er det eneste, der kan holde børnene og de unge lidt nede. "Det er en høflighed mod mennesker at sige De" - "noget særpræget dansk går tabt, der må være en grænse for at kaste al tradition bort", men meningen hos størsteparten af modstanderne går ud på, at det er en privatsag, og at man bestemt ikke ønsker at stå på lige fod med enhver.