Uddrag fra "En verden i forandring - Strategi for dansk udviklingspolitik frem mod år 2000"

Kilder

Kildeintroduktion:

Omkring 1990 var den kolde krig under afvikling. I forhold til udviklingspolitikken betød dette, at det sikkerhedspolitiske rationale for at give bistand mistede sin betydning.

I Danmark havde det sikkerhedspolitiske rationale altid været af marginal betydning for udviklingspolitikken, men overordnet set fjernedes fokus nu fra økonomi og eksterne input til interne faktorer i ulandene, ofte af politisk art, som nøglen til udvikling. Under betegnelsen ’God Regeringsførelse’ slog en udviklingsopfattelse igennem i 1990’erne, der lagde vægt på modtagerlandenes politiske systemer, forvaltningspraksisser, regeringsførelse og overholdelse af menneskerettigheder. Fra i 1980’erne at have stillet økonomiske betingelser (de såkaldte konditionaliteter) for modtagelse af udviklingsbistand, stillede donorerne i 1990’erne i stigende grad nu også krav om afholdelse af frie og fair valg, tiltag for korruptionsbekæmpelse og overholdelse af menneskerettigheder.

I ”En verden i forandring – Strategi for dansk udviklingspolitik frem mod år 2000” fra marts 1994 fremlagde den daværende regering (S-R-CD-Kr.F.) sine planer for Danmarks udviklingspolitik. Det nedenstående afsnittet giver et indblik i den vægtning af øget demokratisering og fremme af menneskerettighederne, som 1990’ernes danske udviklingspolitik bar præg af.

5.7. Fremme af demokratisering og menneskerettigheder

Menneskerettighederne krænkes fortsat i mange udviklingslande, ligesom befolkningernes manglende muligheder for seriøst at deltage i det politiske liv snarere er reglen end undtagelsen.

Der er sammenhæng mellem disse to forhold, og der er endvidere sammenhæng mellem dette og de mange problemer omkring fattigdom og underudvikling, der er karakteristiske for udviklingslandene.

Erfaringerne fra Afrika, Asien og Latinamerika er også på disse områder forskellige. Der er væsentlige kulturelle forskelle i opfattelsen af det enkelte menneskes rolle og rettigheder i forhold til det kollektive samfund.

Forbedring af menneskerettighederne baseret på respekten for det enkelte menneske er et mål i sig selv og bidrager sammen med en folkelig deltagelse i samfundsudviklingen til at fremme opbygningen af bæredygtige samfund. Dermed udgør den overordnede udvikling frem mod demokratiske styreformer og respekt for menneskerettighederne i det enkelte land en vigtig forudsætning for bistandssamarbejdet. Demokratisering er en vanskelig og langvarig proces, og udviklingen i de enkelte lande må vurderes over et længere perspektiv.

Overtrædelse af menneskerettigheder og utilstrækkelig folkelig indflydelse er i nogle lande aspekter af den manglende udviklings problemer. I andre lande er det redskaber, der af bestemte grupper kynisk og systematisk anvendes i kampen om magten. Manglende retssikkerhed og oplysning, overfyldte fængsler og tekniske problemer med registrering af vælgere kan være eksempler på det første. Systematisk anvendelse af tortur, politisk chikane og anholdelser, knægtelse af ytrings- og organisationsfriheden og valgsvindel kendetegner det sidste.

5.7.1. Støtte til udvikling af pluralistiske samfund

Institutioner baseret på folkelig deltagelse er et bidrag til at sikre en social retfærdig udvikling og den bedste sikkerhed for opbygningen og opretholdelsen af en retsstat, for opretholdelsen af lov og orden og for det enkelte menneskes udfoldelsesmuligheder.

Opbygningen af indbyrdes afbalancerede institutioner baseret på et demokratisk og folkeligt fundament bidrager aktivt til at sikre overholdelsen af menneskerettighederne og bliver derfor også et mål i sig selv. Demokratiets beståen· og fortsatte udvikling forudsætter dets forankring både i bredden og dybden. Det betyder bl.a., at også institutioners og organisationers egen opbygning og beslutningsstruktur må være fremmende for folkelig deltagelse og medbestemmelse.

Støtte til en proces, der leder frem mod demokratiske styreformer og respekt for menneskerettighederne, er derfor i lighed med hjælp til økonomisk vækst og udviklingen af de menneskelige ressourcer en hovedmålsætning i dansk bistandspolitik.

For at sikre, at de konkrete indsatser slår bro mellem de internationale menneskerettighedsstandarder og de enkelte landes økonomiske, sociale og kulturelle forskelle, må støtten tage udgangspunkt i de lokale forhold og forudsætninger og i en dialog med modtagerlandene.

Støtten må bidrage til udviklingen af en velfungerende offentlig administration, som er ansvarlig over for loven og befolkningen, til udviklingen af et pluralistisk samfund, som tillader befolkningen at organisere sig i uformelle strukturer og interesseorganisationer, samt til øget inddragelse af de mest udsatte grupper i udviklingsprocessen.

5.7.2. Politisk dialog om menneskerettigheder

Den internationale dialog om demokrati, menneskerettigheder og udvikling omfatter både det internationale samarbejde i en række FN-organer og indenfor andre multilaterale organisationer, og den direkte dialog, som er en integreret del af det bilaterale udviklingssamarbejde. På begge områder er det vigtigt at fastholde en sammenhængende og klar politik, der tager udgangspunkt i udviklingslandenes virkelighed.

  • Fra dansk side vil de muligheder, der ligger i praktisk støtte til konkrete aktiviteter i udviklingslandene, på alle niveauer blive inddraget i arbejdet med at fremme menneskerettigheder og den demokratiske proces. Der vil i denne forbindelse blive lagt særlig vægt på gennem udviklingssamarbejdet at skabe positive tilskyndelser for en udvikling i retning af demokratiske styreformer og respekt for menneskerettighederne.

En tæt og åben dialog med modtagerlandene om økonomiske, sociale, faglige og politiske spørgsmål er en integreret del af det danske samarbejde med programsamarbejdslandene.

  • Denne dialog vil også omfatte spørgsmål omkring fremme af menneskerettighederne og fremme af folkelig deltagelse i udviklingsprocessen.

Indholdet af denne dialog og modtagerlandenes konkrete arbejde for at løse problemer på menneskerettighedsområdet har derfor betydning for det fortsatte bistandssamarbejde.

  • Fortsatte menneskerettighedskrænkelser og manglende interesse fra et programsamarbejdslands side i at indgå i en dialog herom vil derfor få konsekvenser for omfanget og karakteren af den danske bistand.