ØKONOMISK DEMOKRATI 

Din arbejdsindsats giver dig medejendomsret og medindflydelse 

SOCIALDEMOKRATERNE

Alle lønmodtageres arbejdsindsats er af så stor betydning for virksomhederne og for hele produktionen, at det er på tide med en nyvurdering af indsatsen – en demokratisering af hele erhvervslivet. Den meget skæve fordeling af ejendomsretten og formuerne er udemokratisk.

Det enkelte menneskes muligheder for at være med i de afgørende beslutninger i virksomhedens ledelse er for ringe i dag. Demokratiet skal føres videre.

Lønmodtagerne må have medejendomsret til de værdier, de er med til at skabe. Medbestemmelsesret på virksomheden, direkte indflydelse på de beslutninger, der træffes gennem indførelse af nærdemokrati.

Det er rimeligt, at man selv er med til at bestemme på sin arbejdsplads – i et demokratisk samfund.

ØKONOMISK DEMOKRATI
medejendomsret / medindflydelse

Arbejdsindsatsen er det afgørende

Det er i kraft af arbejdsindsatsen, lønmodtageren får andel i ejendomsretten. Og det er arbejdsindsatsen, der danner grundlag for lønmodtagerkapitalen:

Arbejdsgiveren skal betale ½ pct. af den samlede udbetalte A-indkomst[1] i 1974 stigende med ½ pct. årligt indtil 5 pct. i 1983.

Alle lønmodtagere der betaler ATP[2] er med.

Hver får et årligt fondsbevis, der er personlig ejendom.

Beviset repræsenterer en hel andel, når man er ATP-bidragspligtig for mindst 32 hele uger årligt. Ved mindst 16 hele ugers ATP-bidragspligt opnås en halv andel.

Personlig ejendomsret og direkte indflydelse for lønmodtageren

Alle lønmodtagere får andel i kapitaltilvæksten på lige fod. Og det er egne valgte folk på virksomheden, der repræsenterer kapitalen. Sådan får vi udvidet nærdemokrati:

Lønmodtagerkapitalen bygger på solidaritetsprincippet som sikkerhed for, at ingen lønmodtageres andel sættes over styr.

Alle får samme andel i lønmodtagerkapitalen uanset lønnens størrelse.

2/3 af arbejdsgiverbidraget skal blive i aktieselskabet, når der er mindst 50 ansatte.

Samme ret kan opnås for selskaber med mindst 20 ansatte, såfremt selskabets generalforsamling ønsker det.

Lønmodtagerkapitalen skal omsættes til aktier indtil 50 pct. af aktiekapitalen, der er maksimum. I begge tilfælde gælder, at lønmodtagerne ved lov får 2 bestyrelsesmedlemmer – for mindre selskaber eventuelt kun 1.

Herved sikres fra start en nærdemokratisk indflydelse.

Når kapitalen er tilstrækkelig til at den kan sikre repræsentation i bestyrelsen, afløser disse de ved lov indsatte repræsentanter.

Den enkelte lønmodtagers årlige andele kan først hæves efter 7 år. Beskatningen er da 35 pct. Bliver andelen stående i endnu mindst 5 år nedsættes beskatningen til 25 pct.

Indflydelsen udøves af lønmodtageren i den virksomhed, hvor vedkommende er ansat, i kraft af den personlige andel i fonden.

Det gælder i alle de virksomheder der er omfattet af loven.

Lønmodtagerkapital der arbejder

Lønmodtagerkapitalen er fortsat opsparing med ejendomsretten hos lønmodtagerne. Det er aktiv kapital med flere demokratiske formål:

Lønmodtagerkapitalen er ligeberettiget med andre former for kapital – og skal være ansvarlig og risikovillig og have indflydelse. Den del, der Ikke bliver i virksomheden – en trediedel – investeres i erhvervslivet gennem fonden f. eks. som aktier, anden kapital, lån eller lignende. Kapitalen skal kunne medvirke ved alle opgaver af samfundsinteresse – også de risikofyldte opgaver.

Lønmodtagerkapitalens indflydelse udøves af den enkelte lønmodtager.

Det betyder medejendomsret til merværditilvæksten i samfundet – uden at man er bundet til én bestemt arbejdsplads.

Administration og funktion

Sådan administreres lønmodtagerkapitalen:

Der oprettes en ”Lønmodtagernes Investerings­ og Udbyttefond” med følgende funktioner:

Den enkelte lønmodtager har medejendomsret til den samlede lønmodtagerkapital i fonden. Det personlige fondsbevis betyder direkte indflydelse.

Fondens daglige administration ledes af en direktion. Fonden har pligt til at bistå lønmodtagerrepræsentanterne med regnskabsanalyse og andet i forbindelse med udøvelse af lønmodtagerindflydelsen.

Dette vil ske gennem en konsulenttjeneste, oprettet af fonden.

Den enkeltes andel vil en gang årligt blive opgjort og sammen med tidligere opnåede andele, renter, udbytte m.v. tilskrevet den enkelte, der samtidig får tilsendt en kontoudskrift.

Den samlede lønmodtagerkapital vil efter de hidtil rent skønsmæssige beregninger i 1991 udgøre ca. 121 milliarder kroner.

Fondens virksomhed vil ske på en sådan måde, at det er i overensstemmelse med den almindelige samfundsøkonomi.

Folketinget vælger et tilsynsråd på 17 medlemmer med direkte adgang til at følge fondens drift.

Fonden ledes af et repræsentantskab på 60 medlemmer, 36 fra lønmodtagerne og 24 fra det offentlige.

Heraf vælges en bestyrelse med 6 fra lønmodtagerne og 4 fra de øvrige.

Det store antal betyder så bred en repræsentation som muligt fra lønmodtagerorganisationerne. 

Flere brochurer kan rekvireres hos: Socialdemokratiet – Nyropsgade 26 – 1602 Kbh. V – Tlf. (01) 11 15 22.

Socialdemokratiets forslag om Økonomisk demokrati betyder fremskridt for den enkelte lønmodtager og for hele samfundet.
Ligestilling, ligeret er 70'ernes mål for Socialdemokratiet. Respekt for mennesket, indsatsen, arbejdet.
Et tryggere mere menneskevenligt samfund. Menneskeligt demokrati. Også på det økonomiske område.
Retten til at være med til at eje de værdier, man selv skaber.
Retten til at være med til at bestemme på sin arbejdsplads.
Det er det, vi vil med Økonomisk demokrati.