Niels Olufsens slægt og gods placerer hans ophav i Nordjylland, hvor han havde gården Elkær i Vendsyssel. Han har måske også ejet gods nær Ribe og været bror til den Johannes, som var biskop af Odense 1282-1286. Hans hustru ejede gods på Sjælland.

Politisk karriere

Niels (født ca. 1260) ses først i kilderne i 1297, hvor han er blevet drost for Erik Menved. Drosten var den højeste verdslige embedsmand og fungerede som kongens højre hånd og stedfortræder. På dette tidspunkt havde Erik Menved en igangværende retssag hos paven med ærkebispen af Lund, Jens Grand (1260-1327). I denne forbindelse var Niels med til at fremlægge kongens klager over ærkebispen til pavens udsending i 1299. Samme år var han i Skåne, hvor han beslaglagde Lundekirkens gods og penge på vegne af kongen.

Efter 1302 var Niels ikke længere drost, men styrede i stedet kongens finanser som kammermester ca. 1304-07, og fra omkring 1309 blev han forlenet med borgen ved Warnemünde uden for Rostock, senere kendt som ’Danskeborg'. I 1313 var han blevet drost igen og forhandlede på kongens vegne med markgreverne af Brandenburg om at få lov til at beholde Danskeborgen, og Niels blev desuden forlenet med landskabet Wustrow lige nord for Rostock. Erik Menved sørgede også for, at Niels fik borgen Schaprode på Rügen, så han derved kunne hjælpe øens fyrste i tilfælde af krig. Selv da Erik Menved forlenede Henrik af Mecklenburg med Rostock, fik Niels lov til at beholde Danskeborgen, eftersom han holdt den i pant for et lån til kongen. I 1317 forhandlede Niels igen med markgreven af Brandenburg på vegne af kongen.

Det var dog ikke kun i Tyskland, at Niels tjente Erik Menved. Han ledte også kongens hær i et slag mod oprørske bønder og stormænd ved Kolding i 1313. Her blev han dog besejret, så han måtte stille sig tilfreds med at sidde til doms over oprørets adelige ledere det følgende år. Da Erik Menved var i krig med sin bror Christoffer (født 1276, regent 1320-1326 og 1330-1332), ledte Niels også den kongelige hær mod dennes hertugdømme i Sønderhalland i 1318, hvor han erobrede borgene Laholm og Falkenberg.

Niels Olufsen Bilds segl er afbildet som nr. 102 i "Danske adelige Sigiller fra det XIII og XIV Aarhundrede" af Henry Petersen (1897). Skjoldet er tværdelt, øverste felt tavlet og strøet med roser. Fra: Det Kgl. Bibliotek

Brud med kongen, og senere liv

 I 1318 havde Niels været en af Erik Menveds nære støtter i omtrent 21 år. I løbet af den tid havde han dog måttet yde kongen adskillige lån og havde tjent ham i krig mod Brandenburg uden betaling. Niels havde efterhånden et enormt tilgodehavende. Engang i 1318 opsagde han sit embede som drost og drog til egnen omkring Mecklenburg og Pommern. Han nægtede at overgive Erik Menved sine borge, som nu talte både Danskeborgen ved Rostock, Glambeck på Femern og Stegeborg på Møn.

Et forlig blev stablet på plads, hvori Erik Menved skulle lade Niels beholde borgene som pant, mens kongen løbende skulle købe ham ud af hans borge samt hans gods i Danmark og Tyskland. Erik Menved har formentlig nået at betale i hvert fald noget af denne gæld ved at købe Niels ud af hans danske gods, mens Niels købte nyt gods i Pommern for at trække sig væk fra kongen og undgå nye konflikter. Erik Menved døde imidlertid i november 1319, og stormændene valgte hans bror Christoffer til konge i 1320, på betingelse af at han lovede at overholde en streng håndfæstning. Christoffer havde inden da været i krig med sin bror, som mange af disse stormænd havde tjent og havde ydet lån, så håndfæstningen krævede, at han gav amnesti til alle brorens gamle støtter, dog med eksplicit undtagelse af Niels Olufsen. Herved sikrede stormændene, at Christoffer betalte sin brors gæld til dem, idet man skød bl.a. Niels Olufsen til side.

Niels var nu blevet vasal for fyrst Henrik af Mecklenburg, som havde været en af Erik Menveds tætteste støtter i Tyskland og havde fastholdt den fjendtlige indstilling til Christoffer, efter at denne var blevet konge. Henrik og Niels indgik i 1321 et forbund med den svensk-norske konges mor Ingeborg og hendes støtte Knud Porse, som bl.a. gik ud på at erobre Skåne fra Danmark. Skønt Henrik trak sig, så deltog Niels i Knuds fejlslagne angreb på egnen i 1322. Herefter høres der ikke mere til Niels Olufsen.