Kilder
Kildeintroduktion:
Nedenfor er gengivet den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksens (f. 1977) indledende tale på pressemødet i Statsministeriet om corona-virus den 11. marts 2020. Hun annoncerede her den første af flere nedlukninger af det danske samfund, som var en del af den nationale krisehåndtering af spredningen af virusset. Store dele af det danske samfund skulle lukke ned, heriblandt skoler, daginstitutioner, restauranter, spillesteder, frisører, fitnesscentre og kulturliv. Forsamlinger på flere end 100 personer blev forbudt og offentligt ansatte, som ikke varetog kritiske funktioner, blev sendt hjem. En gennemgående opfordring til befolkningen var at ’udvise samfundssind’, som også blev kendetegnende for de mange efterfølgende pressemøder. Den danske krisestyring blev under pandemien 2020-2022 baseret på nedlukninger, grænselukninger og stramme regler for socialt samvær, men indebar også aftaler på tværs af Folketinget om værnemidler og økonomiske hjælpepakker til erhvervs- og kulturlivet.
Ny coronavirus (SARS CoV-19) blev første gang identificeret i Wuhan-provinsen i Kina i december 2019. Den spredte sig hurtigt først til andre dele af Kina og herefter til resten af verden. Kendetegnende for den nye coronavirus er, at en del af de smittede udvikler den alvorlige og potentielt livstruende sygdom COVID-19, der for mange kræver intensiv hospitalsbehandling. I begyndelsen af 2020 var der få effektive behandlinger og ingen vaccine, så risikoen var høje dødstal og et kollaps i sundhedssystemet, som det var set i andre lande. Det første tilfælde af coronasmitte blev konstateret i Danmark den 27. februar 2020. 514 danskere var smittet på dagen, hvor pressemødet blev afholdt. Samme dag erklærede verdenssundhedsorganisationen (WHO), at virusudbruddet var en pandemi.
Velkommen til pressemødet.
Det, jeg vil sige her i aften, vil få store konsekvenser for alle danskere.
Der vil komme svære situationer for mange borgere. Der bliver brug for, at vi hjælper hinanden.
Før jeg når til det, vil jeg indlede om den situation, vi ser ind i, og baggrunden for den.
Da jeg stod her i går var 157 danskere smittede med corona.
I dag har vi 514 smittede.
Antallet er mere end en ti-dobling siden mandag, hvor tallet var 35 smittede.
Corona-virus spreder sig ekstremt hurtigt.
Italien er lukket ned. På hospitalerne mangler der respiratorer og personale.
Jeg vil gerne understrege: Det er ikke et skræmmebillede. Det er ikke et fantasifuldt udtænkt fremtidsscenarie.
Det er virkeligheden i et land, som de fleste af os kender. Hvor mange har været på ferie. Et land i Europa. I vores del af verden.
Vi har som myndigheder, borgere og som land lige nu én opgave, der er vigtigere end alle andre:
Vi skal undgå, at for mange bliver smittet på én gang. Som det er sket i Italien.
Det går allerede hurtigt herhjemme. For hurtigt.
Derfor intensiverer myndighederne indsatsen for at afbøde og forsinke smitten i Danmark.
Jeg vil igen understrege, at vi har en meget stor forpligtelse til især at hjælpe de svageste i vores samfund, de mest sårbare, mennesker med kroniske sygdomme, kræftpatienter, de ældre.
Af hensyn til dem må smitten ikke sprede sig.
Hvis mange bliver smittet, kan kapaciteten på intensivafdelingerne ikke følge med. Sundhedspersonalet kan ikke følge med. Ikke kun fordi sygehusene bliver overbelastede af kritisk syge mennesker. Men også fordi en stor del af plejepersonalet selv kan blive syge eller være i karantæne.
Det er præcis den situation, vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå.
Vi har bevæget os videre mod den næste fase i epidemien. Hvor smitten ikke kun kommer fra dem, der har været ude at rejse. Men hvor vi også er begyndt at smitte hinanden i Danmark.
Derfor skal vi tage stærkere midler i brug for at hindre smittespredning.
Det kan kun lykkes, hvis alle gør det sammen. Alles adfærd bliver afgørende.
Vi må alle sammen være klar over situationens alvor.
Den sundhedsfaglige smitteanalyse er, at der er én ting, der virker mod smitte.
Ikke at omgås hinanden for meget.
Vi skal stå sammen. Vi skal passe på hinanden. Men på en anden måde, end vi plejer.
Vi plejer som danskere at søge fællesskabet ved at være tæt sammen.
Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand.
Vi får brug for samfundssind. Vi får brug for hjælpsomhed. Jeg vil gerne sige tak til borgere, virksomheder, arrangører, frivillige organisationer – alle, der indtil nu har vist, at det er præcis det, vi har i Danmark – samfundssind.
Det får vi brug for i de kommende uger.
Vi skal hellere handle i dag, end fortryde i morgen. Vi skal sætte ind dér, hvor det virker. Hvor smitten spredes mest.
Det er i dér, hvor mange mennesker er samlet.
Daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner.
Aktivitetstilbud, arrangementer. I den kollektive trafik.
Derfor er myndighedernes anbefaling, at vi lukker ned for al unødvendig aktivitet på de områder i en periode. Vi anlægger et forsigtighedsprincip.
Derfor tager myndighederne nu følgende skridt:
Elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner sendes hjem nu.
Og foreløbigt to uger fra fredag.
Alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker og fritidstilbud lukker nu. Og foreløbigt to uger fra fredag.
Alle private institutioner, frivillige foreninger, trossamfund mv. opfordres kraftigt til at gøre det samme.
Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem fra arbejde fra fredag og foreløbigt to uger.
Det vil ske på den måde, at alle offentlige arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sende flest muligt medarbejdere hjem nu. Flere er allerede i gang.
Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, skal sendes hjem.
De hjemsendte skal så vidt muligt arbejde hjemmefra. Men alle hjemsendte vil få løn i den offentlig sektor.
De, der ikke kan sendes hjem, er blandt andet personale i sundhedssektoren, ældresektoren, politiet og mennesker, der arbejder med socialt udsatte.
Lige præcis jer har vi mere brug for end nogensinde.
Alle private arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sikre, at flest muligt af jeres medarbejdere arbejder hjemmefra, afspadserer eller afholder ferie.
Vi skal minimere aktiviteten mest muligt. Men uden at sætte Danmark helt i stå. Vi skal ikke kaste Danmark ud i en økonomisk krise.
Så vi vælger ændringer i den offentlige sektor for at understøtte, at den private sektor kan fortsætte bedst muligt i længst mulig tid.
Og alle vi andre skal selvfølgelig kunne købe varer i butikkerne.
Der skal produceres, transporteres og sælges varer.
Og her vil jeg understrege: Vi er ikke i en fødevarekrise. Der er ingen grund til at hamstre rugbrød og toiletpapir. Heller ikke i morgen.
Alle skoler og dagtilbud lukkes fra på mandag og to uger frem.
Jeg vil opfordre alle forældre og familier til, at de, der allerede i morgen kan holde børnene hjemme – gør det. Så vi får en gradvis indfasning.
Hvordan skal børnefamilierne klare det? Vi må hjælpe hinanden.
Jeg vil opfordre familierne til allerede nu at tale om, hvad der kan lade sig gøre. Om far og mor kan møde forskudt. Om naboer, venner, familie kan passe. Vi bliver nødt til at hjælpe hinanden.
Skoler og institutioner vil blive holdt åbne til de forældre, der ikke kan finde en anden løsning.
Hvis man ikke har andre muligheder, så må man selvfølgelig møde op med sit barn. Så må skolen eller daginstitutionen finde ud af det. Det er ikke, fordi det er blevet farligt at gå i skole. Men der er en smitterisiko, når man er mange samlet.
Der vil også komme ordninger for de forældre, som er nødt til at tage på arbejde.
Men det hele vil ikke være på plads fra dag ét. Derfor appellerer jeg allerede nu til tålmodighed.
Vi skal begrænse anvendelse af kollektiv trafik. Vi er i gang med, at udbyderne tager de nødvendige initiativer for at sikre, at passagerer ikke står for tæt. Og det er begyndt at virke. Det har vi set i dag.
Nu gør vi mere. Der indføres pladsbilletkrav hos DSB på alle afgange på regional-, intercity og lyntog.
Sygehuse og plejehjem opfordres til at begrænse besøgende. Med øjeblikkelig virkning. Det er vigtigt, at alle pårørende respekterer det.
Myndighederne har før opfordret til, at man ikke samles mere end 1.000 mennesker. Nu lyder opfordringen herfra, at man ikke samler flere end 100 mennesker indendørs. Og til at natklubber, diskoteker, værtshuse mv. holder lukket i en periode.
Vi har ikke hjemmel til at forbyde det, som lovgivningen er i dag. Men vi kommer til at bede Folketinget om at vedtage hastelovgivning allerede i morgen, og fra starten af næste uge udstedes et egentligt forbud.
Alle de drastiske ting, jeg har nævnt betyder, at vi danskere kommer til at se mindre til hinanden. I første omgang i to uger.
Desuden skærper Udenrigsministeriet igen rejsevejledningerne.
Der er allerede en række lande og områder, man ikke skal tage til. Det er Norditalien, Iran samt en række specifikke områder i Kina, Sydkorea, Østrig.
Nu tilføjes en række lande og regioner til listen.
Regeringen overvejer også at undersøge muligheden for at indføre yderligere restriktioner ved indrejse i Danmark. Det kan fx være tvungen helbredsundersøgelse, før man må komme ind i Danmark.
Alt det her tilsammen får kæmpe konsekvenser for hele Danmark. Kæmpe konsekvenser.
Men alternativet – ikke at gøre noget – ville være langt værre. Det håber jeg på, at der vil være forståelse for. Det er jeg overbevist om, at der vil være.
Normalt ville en regering ikke gå ud med så indgribende meldinger uden at have løsningerne klar for alle berørte.
Men vi står i en helt ekstraordinær situation.
Jeg vil sige ærligt. Det rejser mange og helt relevante spørgsmål. Og hverken jeg selv eller myndighederne har alle svarene endnu.
Jeg vil også sige helt ærligt: Vi kommer ikke igennem det her uden omkostninger. Virksomheder vil opleve tab. Nogle vil miste deres arbejde.
Regeringen vil gøre, hvad vi kan for at afbøde konsekvenserne både for virksomheder og lønmodtagere. Vi er i dialog med arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi gør det bedst.
Jeg vil desuden kraftigt opfordre alle sårbare borgere til at blive hjemme. holde sig hjemme. Dem, som corona kan ramme særligt hårdt.
Alle, der er raske, har et kæmpe ansvar for de mest udsatte. Jeg hører mange steder fra, at mange allerede har organiseret sig. Fundet løsninger. Fx med, at naboen køber ind. Man laver mad til hinanden. Man holder øje og er opmærksom.
Lad os nu vise, hvad vi kan, når det gælder.
Danskerne er i gang. Vi udviser samfundssind. Det er det, der fungerer.
Meget af løsningen på det, vi står overfor, hviler på danskernes skuldre.
Jeg vil igen sige tak for et godt samarbejde med Folketingets partier.
Jeg har i aften holdt møde med partilederne og Folketingets formand om hastelovgivning på en række områder. Der er fuld opbakning til, at vi skal have de nødvendige redskaber klar i epidemiloven og anden lovgivning.
Til sidst kan jeg nævne, at jeg selv har gået min kalender igennem. Jeg vil ikke deltage i udadvendte aktiviteter de næste 14 dage. Det samme gælder mine ministre.
Når vi holder møder i Statsministeriet sidder vi på hver anden stol. Ligesom her til pressemødet i dag.
Det er måske små ting. Men det er også summen af de små ting, der er en del af løsningen.
Jeg er klar over, at det, jeg, sammen med myndighederne, beder danskerne om i dag, er store ting. Meget indgribende.
Vi gør det, fordi det har effekt. Vi skal ikke gå i panik.
Vi må hjælpe hinanden. Vise overskud – tænke på andre. Særligt på dem, som er udsatte.
Jeg vil takke alle i vores sundhedsvæsen for den kæmpe indsats, I yder. Tak for jeres indsat nu. Og på forhånd tak for jeres indsats i de kommende dage, uger og måneder.
Jeg vil sige det, som det er. Det bliver hårdt.
Situationen kommer til at stille kæmpe krav til os alle sammen.
Men selvfølgelig helt særlige krav til jer, der arbejder på vores sygehuse. På intensivafdelingerne. På højrisikostuerne.
Vi får meget, meget brug for jer i den allernærmeste fremtid.
Vi står på ubetrådt land. Vi står i en situation, som ikke ligner noget, vi har prøvet før.
Kommer vi til at begå fejl?
Ja
Kommer jeg til at begå fejl?
Ja.
Jeg får brug for jeres tålmodighed. Vi kan ikke svare på alle spørgsmål lige nu. Men på flere så hurtigt, det kan lade sig gøre.
I morgen vil der være pressemøde med ressortministrene. Her vil også være mulighed for at stille spørgsmål.
Udmeldingen i dag bliver ikke de sidste initiativer fra myndighederne.
Vi skal alle gøre alt, hvad vi kan for at passe på danskerne. På Danmark. På hinanden.